Boligpriser og privatforbruget har været med til at sætte damp under kedlerne i verdensøkonomien, som har oplevet en uafbrudt økonomisk optur i perioden 2003 til 2007. De vestlige lande har leveret overnormale stigninger i bruttonationalprodukterne, og selskaberne har leveret solide resultater. I efteråret 2007 vendte billedet og optur blev afløst af den nedtur vi alle befinder os midt i. Væksten i den vestlige verden aftager og det slår igennem på investorens afkast.
De foregående års fremgang har sit udspring i et stort privatforbrug, primært i den vestlige verden, som i perioden har oplevet voldsomme stigninger i boligpriserne. D
et er en velkendt udvikling vi har været vidne til. Stigende ejendomspriser giver friværdier og dermed let adgang til at belåne boligen og mindre lyst til at spare op. Følelsen af rigdom øger forbrugertilliden og styrker privatforbruget.
Siden 2007 har vi atter set ovenstående situation udspille sig, men denne gange med omvendt fortegn. Den globale kreditkrise, kombineret med faldende boligpriser og høj inflation, lægger en betydelig dæmper på den private boligøkonomi. Forbrugerne ser deres friværdier skrumpe hastigt ind og samtidig er banker og realkreditinstitutter blevet mere påpasselige med at låne penge ud. Privatforbruget kommer således under pres og forbrugertilliden falder.
Det er primært USA og lande i Vesteuropa som Storbritannien, Spanien, Italien, Irland samt de nordiske lande, der er særligt udsatte i forbindelse med afkølingen af boligøkonomien. Det er i disse lande vi har set den største sammenhæng mellem stigningen i de generelle boligpriser og privatforbruget.
Erfaringer fra lignende kriser
I slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne befandt verdensøkonomien sig i en situation, der på flere punkter minder om den aktuelle situation. Der er flere fællestræk ved de to kriser, som begge har afløst en årrække med overnormale stigninger i de globale bruttonationalprodukter, akkurat som i dag. Nedturen i start 90’erne var ligeledes karakteriseret ved betydelig belåning i privatboliger i forhold indkomsten.
Opturen i 1980’erne blev brudt af flere tæt sammenhængende økonomiske faktorer. Den økonomiske politik blev fra flere centralbanker strammet for at bekæmpe den stigende inflation, og samtidig bød perioden på stigende oliepriser. Det førte til en afmatning i boligøkonomien på verdensplan fra 1990 til 1994 med faldende global vækst og stigende arbejdsløshed.
I mange tilfælde er det imidlertid lige netop det der skal til, for at bløde op på krisen igen. Efterhånden som arbejdsløsheden stiger, åbnes der op for ekstra kapacitet i produktionen og på arbejdsmarkedet, hvilket i sidste ende virker inflationssænkende.
I starten af 1990’erne varede det godt fire år, inden verdensøkonomien var ude over krisen. Skønt der kan drages flere paralleller til det vi oplever i dag, er det dog ikke sikkert, om vi kan bruge den historiske erfaring til at spå om selve længden af den nuværende økonomiske krise.
Global afkobling
Som et argument mod en gentagelse af historien fra starten af 1990’erne i den nuværende kreditkrise, tales der om en såkaldt global afkobling. Med global afkobling menes, at der er kommet betydende nye økonomier til, som kan bidrage positivt til den globale vækst i perioder med nedgang i USA, der ellers siden 1950’erne har været verdens primære økonomiske vækstmotor.
Hvorvidt nye økonomier som eksempelvis Indien og Kina, på nuværende tidspunkt er i stand til at modvirke den økonomiske nedtur i USA, og dermed bidrage positivt i forhold til varigheden af den nuværende økonomiske nedtur, er endnu for tidligt at sige. Det står dog fortsat klart at der er et stærkt bånd mellem forbruget i USA og væksten i verdenshandlen.
Nedtur i globale aktiefonde
Den brede globale Morningstar Kategori ’Global Large Cap Blend – Aktier’, vidner om de svære vilkår på aktiemarkedet. Kategorien ligger godt og vel 20 pct. lavere end ved årets start, altså et markant fald på bare seks måneder. I fremgangsperioden mellem 2003 og 2007 gav samme Kategori tocifrede årlige afkast.
Når markedet falder markant over forholdsvis kort tid, kan de fleste nok miste modet når porteføljen ses efter i sømmene. Men det er vilkårene ved aktieinvesteringer. Der kan forekomme perioder med betydelige tab, også selvom investeringerne er spredt ud over en global aktieportefølje. Det er det lange sigt der tæller ved aktieinvesteringer og her har det historisk været et godt sted at have pengene stående.
Det er op til den enkelte at gisne om varigheden af den finanskrise. Når krisen på et tidspunkt til gengæld lakker mod enden, vil der kunne gøres gode køb blandt de aktier der er blevet paniksolgt under deres fundamentale værdi. Det vanskelige er naturligvis at vurdere hvornår krisen er ved at være overstået. Når det sker, vil der sandsynligvis være bratte stigninger at hente på aktiemarkedet i takt med de gode nyheder begynder at tikke ind og investorerne genvinder troen på markedet.
Udviklingen på de globale aktiemarkeder, samt i de enkelte Morningstar kategorier, kan løbende følges på Morningstar.dk
