Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

Den store omkostningskabale

Nye EU-regler burde med virkning fra i sommers halvere omkostningerne i mange investeringsfonde.

Flere end 800.000 danskere sparer op i investeringsfonde. Brugen af fonde er en populær og udbredt investeringsform og tilbyder attraktive egenskaber såsom risikospredning, formueforvaltning, investeringsrådgivning, brede paletter af forskellige aktivklasser og investorbeskyttelse i form af overvågning og regulering fra Finanstilsynet, finanssektorens vagthund.

Investorer betalte ved årsskiftet 1,20 pct. af formuens størrelse i årlige fondsomkostninger. Betalingen dækker bl.a. egenskaberne herover og trækkes automatisk fra opsparingens værdi og kommer derved til udtryk ved et lidt lavere afkast end ellers.

Omregnet til kroner svarer betalingen til 10 mia. kr. om året (estimeret ved årsskiftet 2016/17). Der er tale om en markant betaling og en typisk investor betaler rundt regnet 12.000 kr. om året. Hertil skal lægges andre omkostninger til fx køb og salg af værdipapirer, direkte omkostninger til banken for fx porteføljepleje o. lign.

Traditionelt er cirka halvdelen af betalingen gået til rådgivning af den enkelte investor. Det kan man konstatere ved bl.a. at studere gamle fondsprospekter. Omkostningen kaldes formidlingsprovision og Morningstar har tidligere estimeret den gennemsnitlige provision til 0,58 pct. på tværs af alle danske fonde. Betaling for investeringsrådgivning sker indirekte via investeringsforeningen til banken, som yder rådgivningen. Rådgivningsdelen er med andre ord outsourcet og investorer betaler løbende for denne rådgivning, så længe investeringsbeviserne ejes.

Rådgivningen skal – ifølge investeringsforeningernes egen interesseorganisation, IFB, - skabe reel værdi for investorerne og består bl.a. i at hjælpe dem med kortlægning af individuel risikoprofil, risikovillighed, investeringshorisont, skatteforhold, vælge relevante investeringsmuligheder, sammensætte og vedligeholde porteføljen.

En TNS Gallupundersøgelse fra 2016 viste imidlertid, at ikke alle investorer modtager investeringsrådgivning, selvom de betaler for det. For 36 pct. af de adspurgte investorer var det mere end 5 år siden, at rådgivning sidst fandt sted, eller de kunne slet ikke huske, hvornår de sidst var blevet rådgivet. Mange har dermed betalt for løbende rådgivning uden at modtage rådgivning.

Porteføljepleje populær
En rapport fra 2015 udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af det tidligere Erhvervs- og Vækstministerie viste, at næsten halvdelen af danskernes opsparing i investeringsfonde er forbundet til såkaldte porteføljeplejeordninger. Det er ordninger, hvor investor giver fuldmagt til banken, som kan foretage investeringshandler på investors vegne uden forudgående godkendelse af den specifikke handel.

Nye regler fra EU har skærpet reglerne for, hvornår investeringsfonde kan betale formidlingsprovision til distributører (typisk bankerne) for rådgivning af investorer. Siden i sommers er det ikke længere muligt for bankerne at modtage denne fra investeringsfonde for rådgivning af investorer i såkaldte porteføljeplejeaftaler. Betalingen skal nu opkræves hos investor.

En praksis som flere banker allerede benyttede sig af, således at de både modtog formidlingsprovision fra investeringsfonde og opkrævede direkte betaling hos investor.

Færre fondsomkostninger
Eftersom cirka halvdelen af formuen i investeringsforeninger er relateret til porteføljepleje og formidlingsprovisionen traditionelt udgør cirka halvdelen af fondsomkostningerne på 10 mia. kr. kunne man forvente, at de samlede fondsomkostninger efter ikrafttrædelsen af de nye EU-regler ville falde med et par milliarder.

Morningstars beregninger estimerer investorernes samlede besparelse i løbende årlige fondsomkostninger til ca. 455 mio. kr. i forhold til betalingen ved årsskiftet. Det er til et fald på 5 pct. Sammenlignes med april hvor fondsomkostningerne toppede med 10,5 mia. kr. er investorernes besparelse 1 mia. kr. svarende til et fald på knap 10 pct. Omkostningsprocenten er faldet til 1,01 pct. mod 1,20 pct. ved årsskiftet.

Årsagen til at betalingen ikke er faldet mere skyldes flere forhold. For det første er flere fonde kommet til og formuen vokset. For det andet er nogle porteføljeplejeordninger omlagt til rådgivningsløsninger, hvor formidlingsprovision fortsat er tilladt. Dermed kan nogenlunde samme betaling opretholdes. For det tredje er omkostningsstrukturen ændret i mange fonde, således at formidlingsprovisionen ikke længere udgør halvdelen, men en mindre andel af den samlede omkostningsprocent. Det er selvom omkostningsprocenten i mange tilfælde er uændret, eller ligefrem steget i nogle fonde.

Det har haft den konsekvens at provisionsfrie fonde ikke er faldet helt så meget som forventet. Fx betaler investorer i aktiefonde med provisionsbetaling 1,40 pct. af formuen i omkostninger, mens dem uden provision koster 1,18 pct. I en tidligere artikel estimerede vi den gennemsnitlige formidlingsprovision til 0,69 pct. for danske aktiefonde og i det lys burde provisionsfrie aktiefonde koster noget mindre end de 1,18 pct. som investorerne betaler nu.

Porteføljepleje dyrere
For investorer i porteføljeplejeordninger, som fx Flexinvest fra Danske Bank og Nordea Premium Portefølje, har de nye EU-regler ført til lavere fondsomkostninger som beskrevet ovenfor. Det betyder dog ikke, at investorernes endelige regning nu er billigere.

Flere banker har nemlig indført eller hævet den direkte betaling hos investor som kompensation for den manglende formidlingsprovision. Det betyder, at en større del af betalingen nu sker udenom fondsomkostninger. Det har den konsekvens, at betalingen bliver momspligtig og ikke længere har nogen skattemæssig værdi (i form af lavere afkast til beskatning). Så selvom omkostningsprocenterne i flere tilfælde er faldet, så ender flere porteføljeplejeordninger alligevel med at være dyrere for kunderne efter de nye EU-regler er trådt i kraft, når der tages højde for mistet skatteværdi og moms.

Fra årsskiftet 2017/18 vil flere nye EU-regler skærpe kravene til, hvornår banker og andre distributører i almindelige rådgivningssituationer kan beholde formidlingsprovisionen. Det vil kun kunne ske, hvis kvalitetsforbedrende services leveres til kunden, ligesom gennemsigtigheden om alle omkostninger som betales direkte eller indirekte af investor vil blive øget. Der er med andre ord udsigt til forbedret transparens og kvalitet i rådgivningen.

 Danske fondsomkostninger

Tryk på ovenstående graf for at se fuldt format. 

Om forfatteren Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark