Stemningen på aktiemarkederne har været lidt presset den seneste tid. På trods af generelt fornuftige regnskaber fra selskaberne, og gode økonomiske nøgletal, har investorerne ikke rigtigt belønnet aktiemarkeder derefter. Særligt på den europæiske scene, er der da også visse forstyrrende elementer, der bestemt påvirker stemningen i negativ retning. Selvom det ikke umiddelbart er en ny situation, så har eurolandenes uro i egne rækker været med til at øge usikkerheden. Det er særligt de sydeuropæiske lande ved middelhavet der har været i fokus, med Grækenland som det mest markante.
Uroen omkring de græske statsfinanser har ført til markante rentestigninger på de græske statsobligationer. Renten på et lands statsobligationer, kan generelt opfattes som en risikovurdering af det pågældende land, en høj rente indikerer at investorerne forlanger en høj risikopræmie for at låne landet penge, mens en lav rente siger det modsatte. Kigger man på den aktuelle renteudvikling, kan man se at den græske 10 årige statsobligation, har været helt oppe mellem 6,5-7 pct. i år. Til sammenligning har Tyskland, et andet euroland, en rente på tilsvarende statsobligationer på omtrent det halve, og kigger vi lidt længere tilbage til 2007 og starten af 2008, så lå de to landes statsobligationsrenter faktisk indenfor en halv til en hel pct. fra hinanden. De negative bølger fra Grækenland påvirker også flere andre af de sårbare sydeuropæiske lande, som eksempelvis Spanien og Portugal.
Det er selvfølgelig ingen tilfældighed at det er netop disse lande der rammes hård i øjeblikket. Fællesnævneren er generelt en stor offentlig gæld, kombineret med store underskud på de offentlige finanser samt dundrende underskud på betalingsbalancerne.
Grækenland har det svært
De økonomiske problemer i Grækenland er ikke kommet ud af den blå luft. Landet har faktisk ikke en eneste gang siden euroens indførelse i 2002 været i stand til at leve op til EU’s 3 pct. krav, der dikterer at eurolandenes offentlige underskud ikke må overstige 3 pct. om året, for netop at modvirke at landene sætter sig selv i bundløs gæld. Grækenlands økonomiske udfordringer går langt tilbage, hvorfor landet da også allerede inden euro samarbejdet blev indledt havde en offentlig gæld svarende til mere end 100 pct. af landets bruttonationalprodukt. Med et offentligt underskud der oversteg 12 pct. af bruttonationalproduktet i 2009, har Grækenland klart haft et væsentligt større forbrug, end der kunne berettiges, og der findes selvsagt ikke nogen nem løsning på problemerne.
Ambitiøs plan
På baggrund af den nuværende situation har den Græske regering under europæisk pres, iværksat et stabilitetsprogram, der har til formål at nedbringe det offentlige underskud til 2,8 pct. af BNP i løbet af en treårig periode. Planen virker umiddelbart meget ambitiøs, og nok ikke helt realistisk, da den Græske regering kalkulerer med langt stærkere økonomiske vækst, end de generelle forventninger, samtidig med at de offentlige finanser skal strammes. Stabilitetspakken bliver bestemt en stor udfordring at føre ud i livet, og forventningerne kan meget vel vise sig for gode til at være sande. Alene pakkens stramninger på de offentlige finanser, kan i værste tilfælde fastholde Grækenland i recessionen et par år endnu.
På den anden side er det netop en ambitiøs plan der skal til i den nuværende situation. Det må derfor også betegnes som positivt at regeringen har lagt en ambitiøs plan på bordet, som da også for nyligt blev godkendt af EU-kommissionen. EU-kommissionen er dog samtidig også efter den græske regering for i flere tilfælde ikke have leveret fyldestgørende og korrekte oplysninger vedrørende landets økonomiske situation.
Anderledes spansk situation
Situationen i Spanien er noget mindre alvorlig, sammenlignet med den Græske situation. Først og fremmest er situationen anderledes fordi Spanien faktisk havde en rimelig fornuftig økonomi, inden den finansielle krises indtog i Europa, med overskud på de offentlige finanser. Derfor befinder Spaniens offentlige gæld sig da også på godt og vel det halve sammenlignet med Grækenlands gæld, målt i forhold til landenes BNP.
Spanien har godt nok haft et markant underskud på betalingsbalancen, som dog allerede er begyndt at rette sig. Underskuddet skyldes til dels det store byggeboom i Spanien de senere år, og i denne sammenhæng bør man ikke glemme Spaniens store turistindtægter. Rigtig meget af det spanske nybyggeri har nemlig netop rødder i turistbranchen, og er dermed lig med øget fremtidige kapacitet, der alt andet lige bør styrke betalingsbalancen på sigt.
Selvom alt bliver sat ind på at forbedre situationen i de sydeuropæiske lande, så kommer vi ikke udenom at usikkerheden i markedet vil fortsætte. Langt hen ad vejen er det vigtigste spørgsmål, som skal bevares i løbet af året, om de enkelte lande vil være i stand til at få nedbragt gælden, med eller uden EU’s hjælp, og i givet fald hvorledes det skal foregå. De sydeuropæiske lande vil derfor uden tvivl have vores bevågenhed et godt stykke tid endnu.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
