Private investorer kan vælge mellem mange forskellige fonde eller investeringsforeninger, når porteføljen sammensættes. I Danmark er der mere end 400 fonde at vælge imellem, og de er på mange måder vidt forskellige.
En vigtig forskel er om fondene investerer i aktier eller obligationer, eller om de investerer i danske aktier, nordiske aktier eller japanske aktier. Men en anden forskel er måden, hvorpå værdipapirerne til fondens portefølje udvælges, og hvordan pengene placeres.
Typisk har en fond en eller flere porteføljemanagere, og nogle gange et helt hold af analytikere, der undersøger og analysere deres respektive investeringsunivers, for at finde de aktier eller obligationer, som de mener, vil klare sig bedst.
Den type fonde har det, som kaldes for en aktiv investeringsstrategi, men der findes også fonde, som har en passiv strategi. De kaldes indeksfonde eller passive fonde, og de styres reelt set af et computerprogram.
Indeksfonde har fået deres navn, fordi de har valgt at følge et udvalgt indeks så tæt som muligt. Det vil sige, at de skal prøve at investere de private investorers penge på en sådan måde, at fondens portefølje så meget som muligt ligner indeksets sammensætning.
Helt identiske bliver de dog aldrig, men målet af, hvor tæt de kommer, er et af de vigtigste mål for, hvor gode de er.
Det rette indeks
Når man skal vurdere en indeksfond, er der tre meget vigtige forhold, man skal kigge på. Det vigtigste er, om indeksfonden følger et relevant indeks, men også fondens omkostninger, og fondens afkast i forhold til indekset afkast, bør undersøges.
Der findes tusindvis af indeks – både for aktier og obligationer – men ikke alle indeks er lige interessante eller relevante for private investorer.
For danske investorer kan en fond, som følger KFX-indekset med de største danske aktier, være ganske relevant. Fonde, som følger MSCI Verden eller S&P 500, henholdsvis et bredt, globalt aktieindeks og det brede amerikanske markedsindeks, vil typisk også være relevante fonde i porteføljeskabelsen. Smallere eller eksotiske indeks er først og fremmest relevante, hvis de anvendes som krydderi og spredning til en samlet portefølje.
Omkostningerne
Indeksfonde har som nævnt ikke en aktiv investeringsstrategi. Det vil sige, at den ikke skal bruge ligeså mange ressourcer som en aktiv fond og dermed spares en masse omkostninger til blandt andet løn og kontorhold.
Man skal derfor forlange, at en indeksfond har lavere omkostninger end sine aktive konkurrenter, og jo billigere, jo bedre, for undersøgelser viser, at de bedste indeksfonde blandt fonde, som følger samme indeks, er de billigste af dem. Derfor bør et klart krav også være, at en indeksfond hører til blandt de billigste, når man sammenligner med ensartede aktive fonde.
Forskel til indeks
Indeksfondenes vigtigste mål er at følge det valgte indeks bedst muligt. Det vil sige, at de hele tiden skal skabe et afkast, der ligger så tæt på indeksets som muligt. En af årsagerne til, at de aldrig helt følger indekset er blandt andet omkostningerne, for den slags har et indeks ikke.
Men det kan også skyldes, at fonden aldrig helt kan investere som indekset. Indeks får løbende udskiftet de selskaber, som er med, eller selskaberne får tildelt en anden vægt i indekset, og her halser indeksfondene altid lidt bagefter.
Det kan også være, at en indeksfond ikke har formuen til at investere i alle selskaberne i indekset. Eksempelvis har S&P 500-indekset jo 500 selskaber i sig, og har en fond kun en mindre formue at gøre godt med, så vil der blive tale om så små handelsposter, at det vil skabe relativt store handelsomkostninger.
Derfor anvender en indeksfond typisk forskellige redskaber til at optimere sin sammensætning, så den kan simulere det valgte indeks på bedste vis, men jo mindre formue en fond har, jo større bliver den udfordring, og jo oftere bevæger fondens afkast sig væk fra indeksets.
En indeksfond skal følge sit indeks så tæt som muligt. Grafen viser, hvordan Danske Invest Verdensindeks afkast nærmest ligger oven i MSCI Worlds (MSCI Verden).
Fordele og ulemper
Fordelene ved indeksfonde er indlysende, men det er ulemperne også. Det er en klar fordel, at de har lavere omkostninger, men det er også et ultimativt krav. Desuden giver indeksfondene, hvis de drives korrekt, en høj sikkerhed i det relative afkast til det valgte indeks. Det vil sige, at man kan være sikker på, at man får et afkast, der er i god overensstemmelse med indekset.
Ulemperne er dog også til at få øje på. Hvis markedet eller indekset falder, så vil indeksfonden også falde. Den må nemlig ikke gennemføre en omlægning af investeringerne og gøre porteføljen mere defensiv. Samtidig har indeksfondene heller ikke mulighed for at skabe afkast, der er højere end indekset. Selv om et højere afkast umiddelbart lyder positivt, så vil det for en indeksfond være et klart minus.
I Danmark udbyder Sparindex og BG Invest begge ti indeksfonde. Derudover har Danske Invest tre indeksfonde, som følger brede globale eller europæiske indeks, mens BankInvest har to fonde og Sparinvest en fond, der følger KFX-indekset.
Er man i tvivl om en given fond er en indeksfond eller ej, kan man på www.morningstar.dk klikke på fonden og under ”Investeringsmålsætning” læse om fondens investeringsstrategi.
