Mareridtet i Japan

Porteføljemanagere har tendens til at være optimistiske af temperament. Så det at håndtere en afdeling, som investerer i Japan – et marked der for nyligt nåede sit laveste niveau i 18 år – må være en meget vanskelig opgave

Facebook Twitter LinkedIn

Opgaven kunne være lettere i dag, hvis der var en samlet opfattelse af, at Japan var på vej mod et opsving. Desværre er den generelle holdning, at Japaner på vej mod yderligere tilbagegang – endda muligvis en reel nedsmeltning. Der er i al fald enighed om, at aktiemarkedet sandsynligvis vil falde indtil slutningen af finansåret i ultimo marts.

Denne pessimisme lyser ud af forskellige undersøgelse af de professionelle eksperter holdninger. Morningstars seneste European Fund Trends viste, at 47 pct. af de europæiske investeringsforeninger ser Japan som det ringeste aktiemarked de næste 12 måneder. I Merrill Lynch Fund Manager Survey fra februar mente 75 pct. af de adspurgte, at indtjeningen i virksomhederne i Japan ville blive den dårligste af alle regioner.

Trods alle de negative holdninger er der to grunde til stadig at tage Japan alvorligt. Hvis dommedagsprofeterne har ret, kan Japan, som endnu er verdens næststørste økonomi efter USA, trække resten af verden med sig ned. Hvis de samme pessimister ikke får ret, vil investorer med den helt rette timing derimod kunne drage fordel af et hop i de japanske markeder netop som langt d fleste andre investorer går ud af ad dem.

For dem, som følger det japanske marked på afstand, er den nuværende ultra-pessimistiske stemning formentlig ganske forvirrende, fordi landet endnu ikke har tacklet sine problemer.

Når det kommer til stykket, stammer Japans problemer – så som dårlige lån hos bankerne – helt tilbage fra 1990, da boble-økonomien med oppustede værdisætninger begyndte at kollapse. Andre vanskeligheder – så som deflation og voksende offentlig gæld – viste sig ligeledes som et problem for flere år siden.


Politisk fald

Den seneste indflydelsesrige udvikling er det skarpe fald i Junichiro Koizumi, premierministerens, popularitet. Han kom til magten for et år siden ed løfte om radikale reformer. Mange af dem, som satte deres lid til Koizumi er i dag skuffede.

- Japans økonomiske problemer er ikke nye, men der var håb om, at den nye regering il komme op med nogle radikale løsninger, siger Denis Clough, porteføljemanager af investeringsafdelingen Schroder Tokyo siden 1985.

I finansverdenen er der en fornemmelse af, at Japans problemer blot bliver større. Bjerget af dårlige lån i den finansielle sektor i Japan vokser sig endnu større, mens faldende aktie- og obligationskurser truer med at spinde ud af kontrol.

Og trods dybden af problemerne er der ingen konsensus eller enighed om, hvordan problemerne i Japan skal løses. I bund og grund kan løsningsforslagene deles op i to lejre. I den ene er der de, som er tilhængere af strukturelle reformer i Japan, mens den anden udgøres af dem, der argumenterer for kontrolleret inflation som svaret.

Lejren for strukturelle reformer, som sandsynligvis inkluderer flertallet af porteføljemanagere, holder på, at Japans økonomi har brug for en ordentlig dosis deregulering.

- For at Japan kan komme tilbage, skal der gennemføres strukturelle reformer, siger Hideo Shiozumi, manager af afdelingen Legg Mason New Japan.

Det vil eksempelvis kræve, at regeringen var parat til at lade virksomheder gå nedenom og hjem, i stedet for at føle sig forpligtet til at redde dem med.

Advokaterne for kontrolleret inflation, mener modsætningsvis, at deregulering blot vil forværre situationen. Prominente økonomer, som Paul Krugman i USA og Andrew Smithers i England, taler i stedet for, at den japanske regering helt med vilje skal øge inflationen. Det, mener de, vil motivere forbrugerne til at begynde at bruge af opsparingerne igen frem for at gemme størstedelen af den disponible indkomst.

Et af Japans problemer er netop, at den indenlandske efterspørgsel gennem lang tid har stået helt stille.


Smertefuldt lige meget hvad

Det, begge alternativer har tilfælles er, at de formentlig ikke vil virke uden at påføre den japanske økonomi og befolkningen betydelig smerte. Deregulering vil betyde masse-konkurser og stigende arbejdsløshed, mens kontrolleret inflation vil betyde en udhulning af japanerne hårdt optjente opsparingers reelle værdi.

Hvilken vej, der end bliver valgt, er strategien for porteføljemanagerne klar. Kun de forvaltere med fremragende evner for stockpicking (selskabsudvælgelse) vil have en chance for at præstere gode afkast. De, der følger en strategi med brede investeringer henover alle økonomiske sektorer, vil formentlig ende i problemer.

Netop stockpicking har været et nøgle-karakteristika for investering i Japan i en del år. De afdelinger, som har fulgt et indeks, har været ramt af meget dårlige resultater. Kontrasten hertil har været afdelinger, som meget nøje har udvalgt porteføljen fra Japans kæmpe udbud af selskaber. Mange af dem har været i stand til at klare væsentligt bedre resultater end markedet.

Generelt har porteføljeforvaltere understreget to vigtige faktorer ved investering i Japan. En vigtig bekymring har været omkring kvaliteten af de selskaber, som de investerer i, og derfor har selskaber med stærke balancer og en høj gennemsigtighed i indtjeningen været favoriseret.

Internationale cykliske og defensive aktier tiltrækker derfor mest opmærksomhed. Internationale cykliske selskaber som Honda, Sony og Toyota er populære på grund af deres store eksponering til de globale markeder. Ligeledes har defensive selskaber som farmaceutiske Takeda samt fødevareproducenter og forsyningsvirksomheder ofte præsteret pæne afkast trods de ringe markedsvilkår.


forskellige meninger

Meningerne er forskellige, hvad angår, om det er tid til at skifte over til value-orienteret (værdiselskaber) investeringer. Andrew Nagele, forvalter af afdelingen Legal & General Japanese Trust, er særdeles overbevist, når han argumenterer, at tiden nu er til en mere value-orienteret investeringsstil. Mitsubishi Chemical og Nippon Steel er blandt hans favoritter lige nu.

- De vil være en del af et japansk opsving, vurderer han.

(Danske afdelinger med investering i japanske value-aktier) (BankInvest japanske Aktier)
(Schroder Japanese Equity I)
(Schroder Japanese Equities II)
(Sparindex Afd. 8 Japan Value Index)
(ValueInvest Japan)

Andre managere holder på, at det ikke er passende at gå efter værdiaktierne nu.

- Det er ikke tid til at tage store risici på turnaround selskaber (selskaber med lav vurdering, som har været gennem en krise,red), siger Richard Cardiff, specialist i regionen hos JP Morgan Fleming.

Men for de forvaltere, som får timingen helt rigtig i forhold til et kommende japansk opsving – hvornår det end måtte komme – står til at sikre sig nogle flotte afkast. Hvis myndighederne dog ikke formår at få hånd i hanke med Japans problemer, står investeringsforeningerne og deres forvaltere endnu en lang tid med flere skuffelser fra verdens næststørste økonomi.

Daniel Ben-Ami er redaktør for Morningstar i England og har blandt andet skrevet bogen "Cowardly Capitalism: The Myth of the Global Financial Casino" – udgivet af forlaget John Wiley

Gennem det seneste år har ingen af de danske afdelinger i kategorien Japan Large Cap – Aktier givet et positivt afkast. Gennemsnitligt tabte de 27,5 pct., mens de ni afdelinger alene i januar mistede 5,4 pct. På tre års sigt er gennemsnittet på et positivt afkast på 3,1 pct. – det tæller fire afdelinger.

Japan Mid/Small Cap – Aktier tæller tre afdelinger. Kun to af dem er et år gamle og har i snit præsteret et negativt afkast på 5,2 pct. I januar var snittet for alle tre afdelinger minus 3,9 pct. Kun ValueInvest Japan er tre år gammel og har i den periode sikret sig et positivt afkast på 26 pct.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings