Danske foreninger slog Europa i 2001

De danske foreninger klarede i snit bedre afkast end foreningerne i resten af Europa, viser en opgørelse fra Morningstar

Sten Blindkilde 22/01/2002
Facebook Twitter LinkedIn

Nogle gange skal man være varsom med at sammenligne og især varsom med, hvad man sammenligner med.

Flere har peget på, at de danske foreninger ikke har kunnet slå markedsindeksene sidste år eller de seneste fem år. Men de danske investeringsforeninger fik i snit bedre afkast end konkurrenterne i resten af Europa i 2001 – og det er værd at lægge mærke til.

Det viser en ny opgørelse fra Morningstar, der har sammenlignet afkastet i de danske afdelinger med afkastet i op mod 29.000 afdelinger i hele Europa. Afkastsammenligningen kan betragtes som en sammenligning med et syntetisk, europæisk kategori-indeks.

Morningstar har inddelt de 337 officielle danske afdelinger i 29 kategorier. Det viser sig, at de danske afdelinger i hver kategori i 16 tilfælde præsterer et gennemsnitligt afkast, som ligger over det gennemsnitlige afkast blandt alle de europæiske afdelinger i samme kategori.

I kategorien Central- og Østeuropa er Danmarks afdelinger langt foran. Det skyldes dog den rene russiske afdeling fra Alfred Berg. Alfred Berg Rusland klarede nemlig et afkast på 62,1 pct. i 2001.

Men også investering i de mindre selskaber på det sure japanske aktiemarked faldt bemærkelsesværdigt heldigere ud for de danske foreninger i forhold til konkurrenterne i Europa.

Ellers viser statistikken, at ”vinderne” findes både blandt aktie-, obligations- og blandede kategorier, men at især de fjernere liggende markeder er et investeringsområde, som danskerne klarer bedre end konkurrenterne Også investering i de nordamerikanske aktier – altså i USA – har danskerne været bedre til at begrænse tabet sidste år.


Kategorier, hvor danske foreninger slog deres europæiske konkurrenter
Kategori Gns. dansk afkast i % Gns europæisk afkast i % "+/- Europa" i %-pt.
Central- og Østeuropa Aktier 19 2,9 16
Japan Mid/Small Cap Aktier -3,9 -16 12,5
Globale Emerging Markets Aktier 1,8 -4 5,8
Europa Mid Cap Aktier -19 -23 4,6
Latinamerika Aktier 3,2 -1,1 4,3
Europa Small Cap Aktier -31 -35 4,2
Emerging markets obligationer 13 9,1 3,4
Euro moderat risiko balanceret -5,7 -7,9 2,2
Euro høj risiko balanceret -9,7 -12 2,1
Nordamerika Aktier -9,7 -12 2
Norden Aktier -20 -22 1,5
Japan Aktier -25 -26 1,4
Nordamerika Small Cap Aktier -6,5 -7,7 1,2
Andre sektorer -9,2 -10 0,9
Euro obligationer 4,8 4,2 0,6
Asien ex Japan Aktier -0,6 -0,7 0,1



Halter på de klassiske markeder

På listen over kategorier, hvor de danske afkast har ligget under Europa, finder man ti tilfælde i 2001.

De store obligationskategorier er med her og investering i store selskaber i Europa og på verdensplan er desværre også med på listen. Det vil sige, at de kategorier med flest investeringsafdelinger i Europa findes her.

Årene 2000 og 2001 har især været dårlige for IT-aktierne, og den tilsvarende kategori i Morningstar-regi, TMT-aktier, viser, at europæerne generelt har været bedre til at holde tabene nede i 2001 end de danske foreninger, men også investeringerne i sundhedssektoren er gået skidt for danskerne.

Værste kategori er dog de Globale Small Cap aktier, hvor Danmark har haft et afkast-snit hele 6,5 pct.point ringere end resten af Europa.


Kategorier, hvor de europæiske konkurrenter slog de danske foreninger
Kategori Gns dansk afkast i % Gns europæisk afkast i % "+/- Europa" i %-pt.
Globale Small Cap Aktier 8,6 15 -6,5
Dollar højrente obligationer -3,9 2,2 -6,1
Sundhed -18 -13 -4,6
Teknologi Media Telekom -40 -36 -3,7
Globale Aktier -17 -16 -1,1
Euro lav risiko balanceret -1,6 -1,1 -0,5
Europa Large Cap Aktier -20 -20 -0,4
Euroland Large Cap Aktier -20 -20 -0,3
Europæiske obligationer 3,3 3,4 -0,1
Euro globale obligationer 4,2 4,3 -0,1



Slår ikke markedsindeks

Opgørelsen, som Morningstar her har udarbejdet, baserer sig på data, som ingen andre har tilgængelige – i al fald ikke med den hast, Morningstar samler dem ind i.

Derfor falder medier, kritikere af investeringsforeningerne, ja selv foreningernes egen brancheorganisation, InvesteringsForeningsRådet (IFR), ofte for fristelsen for ensidigt at sammenligne de danske foreningers præstationer med generelle markedsindeks.

Her er hvad IFR i sin seneste afkast statistik selv viste:

Kategorier, hvor de danske foreninger slog indeksene
IFR Kategori (udb.) Afkast i % Indeksafkast i % Indeksnavn Kategori +/- indeks
Aktier Norden -20,71 -25,63 MSCI Nordic 4,92
Aktier Japan -23,35 -25,62 MSCI Jaoan 2,27
Aktier Emerging Markets 3 2,36 MSCI Emerging Free 0,64
Obligationer Øvrige Danske 6,02 5,61 J.P. Morgan danske obligationsindeks 0,41
Obligationer Global 4,27 4,2 J.P. Morgan World Bond indeks 0,07


Kategorier, hvor indeksene slog de danske foreninger
IFR Kategori (udb.) Afkast i % Indeksafkast i % Indeksnavn Kategori +/- indeks
Aktier IT-branchen -35,74 -26,14 MSCI IT -9,6
Aktier Health Care branchen -15,67 -7,29 MSCI Health Care -8,38
Aktier Østeuropa 9,95 17,36 MSCI Eastern Europe -7,41
Aktier Europa -20,01 -16,01 MSCI Europe Cap -4
Aktier globalt -16,35 -12,79 MSCI World Cap -3,56
Aktier Latinamerika 1,94 4,44 MSCI EMF Latin America -2,5
Aktier Nordamerika -10,16 -8,14 MSCI USA Cap -2,02
Aktier Fjernøsten -1,03 0,83 MSCI AC Asia Free ex. Japan -1,86
Obligationer Europa 4,81 5,35 MSCI Europe Government Bonds -0,54
Obligationer Korte Danske 5,59 5,91 J.P. Morgan 1-3 år -0,32
Indeksobligationer Danmark 5,24 5,38 2½% RD 26 -0,14


De statistikker viser stort set altid, at foreningerne i Danmark ikke slår markedsindeksene generelt – det gør foreningerne heller ikke i resten af Europa, i USA eller i Fjernøsten.

Og det er ikke så overraskende, da en række forhold betyder, at markedsindeksene er svære at slå: For det første har indeksene ikke omkostninger, sådan som foreningernes afdelinger har det. For det andet er det stort set umuligt at opnå en beholdning, som 100 pct. af tiden matcher det enkelte indeks.

Derfor er afdelingerne for det tredje ofte lidt i kontant – og det er skidt, når markederne går godt, og godt, når markederne falder.

Et fjerde punkt er, at de forskellige afdelinger sammenligner sig med forskellige indeks, og således bliver det misvisende, når alle afdelinger i en kategori under et sammenlignes med samme indeks.

Til sidst bør private investorer også vide, at kun meget få i følge statistikken er i stand til at slå markedsindeksene over lang tid. Det vil altså sige, at jo længere perioder, man undersøger, jo større sandsynlighed er der for, at markedsindeksene klarer sig bedre end selv den bedste investor.


Flere oplysninger er bedre

Derfor mener Morningstar, at sammenligningen med de tilsvarende produkter, som de private investorer tilbydes i det øvrige Europa, er interessant. Med alle de forbehold, som er nævnt ovenfor, er det nemlig indlysende, at investorer ikke altid kan forlange afkast på niveau med markedet – og slet ikke over tid.

Afkast i nærheden af markedsindeksenes overordnede udvikling er måske mere realistisk, og med det in mente er det, at den private investor bør finde investeringsprodukter, som er de bedste. Her er sammenligningen med de udenlandske foreninger et interessant forhold at inddrage i beslutningsgrundlaget.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sten Blindkilde  Sten Blindkilde

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser