Den seneste tid har fokus været på gældsproblemerne i de sydeuropæiske lande, og investorerne er forståeligt nok bekymret. Længere mod øst findes der dog ligeledes problemer med gælden. Japan, verdens næststørste økonomi, befinder sig i en situation der kan udvikle sig til en ren gældskatastrofe. To årtier med ekspansiv finanspolitik har gjort Japan til den mest forgældede nation i den vestlige verden.
Oprindelsen til den nuværende gældssituation stammer fra de tidlige halvfemsere, hvor økonomien gled ned i recession efter at boblerne på det japanske bolig-, og aktiemarked bristede. I de efterfølgende tyve år sænkede regeringen skatterne, øgede forbruget og lånte penge til at finansiere sig selv. Alt sammen forsøg på at få gang i økonomien igen. I dag udgør Japans gæld omkring 200 pct. af landets bruttonationalprodukt. Det er mere end det dobbelte af lande som Tyskland og USA, og kun overgået at Zimbabwe. Et land med bugnende gæld har behov for en ekspanderende økonomi for at vokse sig fra byrden. Økonomisk vækst drives primært af to faktorer: produktivitet og befolkningsvækst. Selvom den japanske økonomi fortsat kan forbedre produktiviteten, så ser det værre ud med befolkningsvæksten.
Demografien er en akilleshæl
Japan har en af de ældste befolkninger i den vestlige verden, hvor hver fjerde person er 65 år eller derover, og befolkningstallet er fortsat dalende. Den japanske fødselsrate er blandt de laveste i verden med kun 1,2 barn pr. kvinde, til sammenligning kræves det at der gennemsnitligt fødes 2,1 barn pr. kvinde, for blot at opretholde det nuværende befolkningsniveau.
Alvoren af de japanske gældsproblemer har hidtil været mindre synlige eftersom statens rentebetalinger ikke har ændret sig markant over de seneste to årtier, da renten på landets gæld i perioden er faldet til 1,4 pct. i 2009 fra mere end 6 pct. i halvfemserne. Der er dog flere ting der taler for, at denne lave rente ikke vil kunne fastholdes fremover. Historisk set er mere end 90 pct. af Japans statsobligationer blevet opkøbt af befolkningen, enten direkte eller gennem pensionssystemet. Befolkningens opsparingslyst har dog været kraftigt nedadgående, og nærmer sig i dag reelt 0 pct. Den japanske økonomi er hidtil bygget op omkring det forhold, at staten altid vil have mulighed for at låne til lave renter. Eftersom den interne efterspørgsel svinder ind kan Japan dog fremover blive nødsaget til at afsætte sin gæld udenfor landets grænser, i en verden hvor renten, selvom den er lav, er noget højere. Den japanske tiårige statsobligation har i øjeblikket en rente omkring 1,3 pct., og den vil få det mere end svært i konkurrence med eksempelvis tilsvarende tyske og amerikanske statsobligationer, som ligger på henholdsvis 3- og 3,5 pct. I den sammenligning bliver Japan nød til at tilbyde højere renter end både Tyskland og USA for at lokke investorerne til. Selvom både Tyskland og USA også har deres egne problemer at slås med, så er de stadigvæk langt mindre forgældede, samtidig med at de demografiske vækstudsigter ser noget lysere ud.
Højere skatter
Højere skatter og besparelser på de offentlige budgetter i kombination med højere renter vil med stor sandsynlighed få Japans økonomi til at bremse yderligere op. I modsætning til Grækenland, hvis størrelse muliggjorde indblanding fra EU og IMF, så er Japans økonomi af en størrelse der gør det meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at komme landet til hjælp. I modsætning til de europæiske lande der har et monetært samarbejde, og altså ikke bare kan trykke penge efter forgodtbefindende, så har Japan fuld kontrol over seddeltrykkeriet. I en situation hvor Japan ikke længere kan betale sin gæld, kan seddel trykkeriet meget vel komme på overarbejde. Konsekvensen bliver stigende inflation, der udhuler de japanske borgeres købekraft og opsparinger, og en svækkelse af yennen.
Bliver det en realitet vil det få konsekvenser for den globale økonomi. Næst efter Kina, er Japan den klart største indehaver af amerikanske statsobligationer, og det er ikke utænkeligt at Japan vil begynde at sælge ud. Og for at gøre det hele værre vil Japan også begynde at konkurrere med USA om investorerne til landets statsobligationer.
Den japanske økonomi er skrøbelig, og det bliver afgørende hvordan Japans femte premierminister på bare tre år, Naoto Kan, vælger at føre nationen gennem krisen. Det er dog sikkert, at brister boblen i den japanske økonomi, bliver det med konsekvenser der kan mærkes globalt.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
