I finansiel planlægning er det standardpraksis ikke bare at vurdere investorernes risikotolerance, men også at få investorernes egen vurdering af deres evne til at modstå tab. Ideen med at få investorerne til selv at identificere deres smertetærskel giver god mening. Når alt kommer til alt findes der adskillige analyser, der dokumenterer at især private investorer ofte køber dyrt og sælger billigt. Ved at identificere deres risikovillighed kan man med stor sandsynlighed helt undgå de investeringer, der på et senere tidspunkt kan tvinge dem til at sælge på et dårligt tidspunkt.
Går man kun ud fra risikotolerancen, når investeringerne skal planlægges, medfører det dog i sig selv en vis risiko, da man risikerer at ende ud med en portefølje der ikke lever op til ens afkastkrav, enten fordi porteføljen er blevet for aggressiv eller for konservativ. Risikotolerancen bør i stedet indgå lidt mere perifert blandt andre vigtige overvejelser, såsom størrelsen af din nuværende opsparing, hvor meget du sparer op, hvornår pengene skal bruges, og over hvor lang en tidshorisont du forventer at skulle bruge pengene.
Risiko for at være for aggressiv
Generelt set har investorer med en høj risikotolerance ofte også en lang tidshorisont på deres investeringer. Det tillader dem at se forbi markedernes uundgåelige udsving, og til tider også større nedture.
Det er dog heller ikke en god ide at være for aggressiv. For det første er der en mulighed for, at du fejlfortolker din egen risikotolerance, og ikke opfører dig som du havde forventet når og hvis dine investeringer taber penge. Studier indenfor behavioral finance, der ser på hvordan sociale og følelsesmæssige faktorer påvirker investeringsbeslutninger, indikerer at investorernes selvtillid, og herunder også deres evne til at håndtere risiko i høj grad følger markedsudviklingen. En investor kan meget vel have høje tanker om sin egen evne til at håndtere risiko når det brænder på, mens markedet er på vej imod skyerne. Mens selvtilliden er en helt anden når markederne løber ind i en mere negativ periode. At have det svært med tab er helt naturligt, det er ren matematik. Når en aktie eksempelvis falder fra kurs 600 til 450 har den tabt 25 pct. i værdi, mens den skal stige 33 pct. igen før den har genvundet det tabte og er tilbage i kurs 600. Det samme gør sig selvfølgelig gældende på porteføljeniveau, så der er ikke noget at sige til at investorerne har det svært med tab, da de kan være ganske hårde at komme sig over. I særdeleshed hvis man er i den situation, at man snart skal bruge pengene, og ikke har en længere årrække til at komme sig.
Heller ikke for konservativ
På den anden side skal man dog også passe på ikke at blive for konservativ. Med de store markedsudsving vi har set de senere år, har det været svært ikke en gang eller to at lade sig friste til at nedbringe porteføljens aktieandel. En sådan strategi har dog også sine egne risici, da man ved at undgå aktier, og udelukkende sætte sin lid til eksempelvis obligationer, sætter et loft over porteføljens kurspotentiale, hvilket betyder at man måske ikke når sine mål. Aktier har rigtig nok større risiko for tab end eksempelvis korte obligationer, men samtidig giver de også muligheden en større potentiel gevinst.
Det rigtige mix
Det kan være svært at vurdere om man har det rigtige risikoniveau i sin portefølje, og dermed den rigtige overordnede fordeling mellem aktier og obligationer. Er man i tvivl er det en god ide at tale med sin bank- eller pensionrådgiver, og i fællesskab nå frem til en passende fordeling. Når der er styr på den overordnede aktivallokering, kan man selv foretage mindre justeringer i porteføljen alt efter præferencer og risikotolerance. Er man eksempelvis nået frem til, at man bør have hovedparten af sin portefølje i aktier, står det en frit for om man vil investere i aktivt forvaltede fonde, eller om man har større fidus til indeksfonde. Man har også mulighed for at kigge på regionsfordelingen samt fordelingen mellem større og mindre aktier som igen kan være inddelt efter stil som eksempelvis, som large cap value og large cap growth aktier.
Udover mindre justeringer bør man ikke lade følelserne påvirke den overordnede aktivfordeling i porteføljen. Hvis markedernes op- og nedture alligevel får dig til at føle, at du bør gøre noget er det bedst at bruge energien, hvor du rent faktisk har mulighed for at gøre en forskel, nemlig på udvælgelsen af fonde til porteføljen. I den forbindelse kan det være nyttigt at bruge Morningstar kategorierne som peer groups for de fonde, som du har i porteføljen i dag. Ved at sammenligne dine fonde med andre fonde fra samme kategorier, får du et hurtigt overblik over, hvordan dine valg klarer sig i forhold til sammenlignelige fonde. Dermed kan du nemt vurdere om du har de rigtige fonde i porteføljen.
