De dramatiske begivenheder på Wall Street og finanscentre verden over, som startede på den Sorte Søndag i september sidste år, har rystet godt og grundigt til mange antagelser om de globale finansielle markeder. Hvad der begyndte som en realkreditkrise i USA bredte sig til næsten ethvert hjørne af det finansielle system, da Lehmann Brothers krakkede, Merrill Lynch solgte sig selv til Bank of America, og AIG løb tør for kontanter – alt sammen på bare én weekend.
Den weekends hændelser og dem der sidenhen fulgte var hård kost for investorernes tillid. Siden Sorte Søndag, den 14. september, dykkede aktiemarkederne for alvor. Verdensindekset tabte godt 27 pct. siden den weekend og frem til årsskiftet, OMXC 20 indekset tabte næsten 37 pct. og de østeuropæiske lande satte halvdelen af formuen over styr. Alt sammen på godt tre måneder. Som om det ikke var nok steg renten på de mest risikable virksomhedsobligationer til hidtil usete niveauer. Købere til mange værdipapirer forsvandt som dug for solen efterhånden som lånemulighederne blev udtømte og al handel med værdipapirer i adskillige aktivklasser gik næsten helt i stå.
Sidenhen har nationalbankerne verden over iværksat en række tiltag, så tilliden til de finansielle markeder kan blive genskabt. Der er tilført likviditet til markedet, så bankerne igen kan låne penge ud til fornuftige projekter, investorernes tillid kan genskabes og en dyb global recession forhåbentlig undgås.
Ridser på vejen
Der er ingen tvivl om, at den nuværende krise på de finansielle markeder er unik og meget tyder da også på, at den globale økonomi står over for sin største udfordring siden den store depression. Til trods for betydelige bump på vejen har aktierne stadig leveret solide afkast i det lange løb. Det amerikanske S&P 500 indeks har givet imponerende 9,6 pct. om året siden 1926. Det svarer til at 1 dollar ville være vokset til 2.049 dollars efter 83 år. Men den flotte præstation er krydret med flere lange og hårde nedture, og flere af dem ligger ikke langt tilbage i tiden.
Krakket i 1929
Det værste krak af dem alle var det store krak i 1929. Her tabte S&P 500 mere end 83 pct. i løbet af de følgende tre år og først i 1945 – 12½ år senere – genvandt S&P 500 det tabte.
Hvad der måske er lidt mere skræmmende er at det næststørste fald faktisk ikke ligger mange år tilbage i tiden. Da it-boblen sprang i 2000 mistede S&P 500 tæt ved 45 pct. i værdi på to år, og først i 2006 var det tabte genvundet.
Siden 1926 har S&P 500 tabt mere end 20 pct. i alt 8 gange. To af de allerstørste fald er sket inden for de seneste ni år. Hvis man troede at den nuværende krise er en ’once-in-a-lifetime’, så må man desværre tro om.
Ser vi på danske aktier er det danske aktiemarked siden 1970 faldet med mere end 20 pct. hele 7 gange. Det værste fald blev en realitet under it-boblens deroute, hvor danske aktier faldt med næsten 52 pct. fra august 2000 til februar 2003. Først i sommeren 2005, eller 2½ år efter bunden, var det tabte genvundet.
Men fornøjelsen varede ganske kort, for der skulle ikke gå meget mere end to år før den nuværende krise tog sin begyndelse. Den har kostet danske aktieinvestorer 48 pct. i kurstab. Hvornår de penge er hentet hjem må tiden vise, men krisen ryger direkte ind på andenpladsen over de største derouter på det danske aktiemarked.
Japans nedtur uden ende
Det japanske aktiemarked toppede tilbage i december 1989, men siden da gik det den anden vej. Hele 13 år skulle passere inden de japanske aktier bundede efter at have tabt tæt ved 70 pct. af formuen. Det tabte er endnu ikke genvundet, så selv næsten 20 år efter toppen, er markedet endnu ikke kommet sig, og investorer som gik ind dengang det gik hedest for sig, er altså stadig nede med tab.
Fanges risikoen?
Det lader til at vi må leve med kursfald på omkring 20 pct. sådan cirka én gang i hvert årti. Derfor er det nærliggende at tro at de risikomodeller, som investorerne gør brug af til at sammensætte de bedste porteføljer, tager højde for ekstreme kursfald. Men tilfældet er faktisk lige netop, at helt ekstreme udsving sjældent fanges af modellerne.
Et af de mest benyttede risikonøgletal er standardafvigelsen. Vi kan bl.a. bruge standardafvigelsen til at finde sandsynligheden for at vi må indkassere et helt ekstremt dårligt afkast. Når vi ser tilbage på historikken på S&P 500, som starter helt tilbage i 1926, så bør der ifølge standardafvigelsen stort set ikke være nogen som helst sandsynlighed for at afkastet kan blive -15 pct. eller derunder i en enkelt måned.
Ikke desto mindre, så viser historien at det er sket helt op til ti gange siden 1926, at afkastet har vært lavere end -15 pct. Med andre ord, så fanger gængse modeller ikke de ekstreme udsving, der rent faktisk er hændt betydeligt flere gange end modellerne forudsiger.
I enhver finansiel krise bliver investorerne mindet om, at der ikke er nogen modeller som kan forudsige samtlige betydelige aktiefald i markedet. Investorerne bliver også erindret om at den seneste krise, som ellers kun skulle dukke op i 1 ud af 100 år, måske alligevel kommer oftere, og vejen til et solidt aktieafkast er noget mere ujævn end mange måske gik og troede. Det understreger endnu en gang vigtigheden af at porteføljen afspejler investors reelle risikoprofil, og at den til enhver tid stemmer overens med investors tidshorisont.
| Antal gange S&P 500 har tabt mere end 20 pct. siden december 1925 | ||||
| Her toppede de amerikanske aktier…. | ...her bundede de | Tab i pct. | …og her blev det tabte genvundet | Antal år** |
| August 1929 | Juni 1932 | -83,4 | Januar 1945 | 15,4 |
| August 2000 | September 2002 | -44,7 | Oktober 2006 | 6,2 |
| December 1972 | September 1974 | -42,6 | Juni 1976 | 3,5 |
| Oktober 2007 | November 2008 | -40,7 | kendes endnu ikke | - |
| August 1987 | November 1987 | -29,6 | Maj 1989 | 1,8 |
| November 1968 | Juni 1970 | -29,4 | Marts 1971 | 2,3 |
| December 1961 | Juni 1962 | -22,3 | April 1963 | 1,3 |
| Maj 1946 | November 1946 | -21,8 | Oktober 1949 | 3,4 |
| Antal gange det danske aktiemarked* har tabt mere end 20 pct. siden december 1969 | ||||
| Her toppede de amerikanske aktier…. | ...her bundede de | Tab i pct. | …og her blev det tabte genvundet | Antal år** |
| August 2000 | Februar 2003 | -51,8 | August 2005 | 5,0 |
| Oktober 2007 | December 2008 | -48,2 | kendes endnu ikke | - |
| Juni 1973 | November 1974 | -42,1 | Maj 1981 | 7,9 |
| Juli 1991 | Oktober 1992 | -33,3 | Januar 1994 | 2,5 |
| Januar 1984 | December 1987 | -32,3 | Oktober 1988 | 4,8 |
| Marts 1998 | September 1998 | -24,6 | November 1999 | 1,7 |
| Januar 1994 | Marts 1995 | -21,6 | August 1996 | 2,6 |
| * MSCI Denmark** Antal år fra nedturen startede til det tabte var genvundet | ||||
Klik på billedet for større visning
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/65ZULTM63AT4J7TRZBDQ2L7XIA.jpg)
