Høje afkast er ikke altid lykken

Skat. Blandt obligationsfonde er det ikke altid dem med de højeste afkast, der også i sidste ende giver det bedste resultat for investorerne. Der er nemlig stor forskel på, hvor hårdt man bliver ramt af skatten.

Las Olsen 24/09/2007
Facebook Twitter LinkedIn

Det vigtigste formål med investeringsforeninger er at give investorerne så højt et afkast som muligt, med så lille en risiko som muligt. Derfor er netop afkast og risiko som regel det første, man ser på, når man skal vurdere investeringsforeningernes forskellige fonde. Men andre ting er også afgørende for, hvor nyttig en fond er for den enkelte investor. En af de ting er skatten.

Som investor kan man nemlig få en vidt forskellig skatteregning for det samme afkast alt afhængig af, hvilken fond der har givet afkastet. For aktiefonde er det i hovedtræk sådan: Investerer man for almindelige frie midler, er det en skattefordel at gøre det gennem danske, udbyttebetalende fonde. Investerer man pensionsmidler, kan man lige så vel bruge akkumulerende og udenlandske fonde. Investerer man midler i virksomhedsskatteordningen, skal man bruge akkumulerende fonde.

De grundregler er irriterende nok at skulle tage hensyn til. De betyder blandt andet, at en stor del af Danmarks opsparere i praksis er nødt til kun at vælge mellem 225 danske aktiefonde – i stedet for mere end 11.000 europæiske.


Endnu sværere med obligationsfonde

Men investerer man i obligationsfonde er det endnu sværere at vide, om fonden passer til éns egne skatteforhold. Det er nemlig sådan, at nogle fondes obligationsafkast udløser betydeligt mere skat hos investorerne end andres, og man kan ikke umiddelbart se på fondene, om de er den ene eller anden slags.

Problemet opstår, fordi obligationer giver to forskellige typer af afkast, nemlig kursgevinst og rente. For almindelige stats- og realkreditobligationer er kursgevinsterne skattefri, mens man skal betale skat af renten. Nogle obligationer (dem med lav kuponrente) giver store kursgevinster og lav rente, og dermed lav skat.

Sådan er det, når man investerer frie midler. Pensionsinvesteringer bliver derimod beskattet på samme måde, hvad enten afkastet kommer fra kursgevinster eller renter. Når man investerer pensionspengene, behøver man derfor ikke skele til, om afkastet har den ene eller anden form, men kan blot gå efter det højst mulige samlede afkast.


Afkast er ikke bare afkast

Investorer i investeringsforeninger skal som udgangspunkt betale skat på samme måde, som hvis de selv havde investeret direkte i de værdipapirer, som investeringsforeningen har anbragt pengene i. Når man investerer for frie midler er det altså en fordel at gøre det via en fond, der køber obligationer med lav kuponrente.

For den type investorer er det ikke nødvendigvis meget værd, at han har sat sine penge i den fond, der har givet det højeste afkast før skat. Det kan meget vel tænkes, at en på papiret dårligere fond (med et lavere afkast) havde givet mere efter skat. Det skal man have i baghovedet, når man sammenligner fondenes historiske afkast. For eksempel ved hjælp af Morningstar Rating, der giver fondene fra en til fem stjerner på baggrund af deres omkostnings- og risikojusterede afkast før skat.

Desværre kan man ikke sige præcis, hvilket afkast en fond har givet efter skat. Skatten er nemlig forskellig fra investor til investor. Der er jo for eksempel stor forskel på, om man har indkomst i topskatteklassen eller ej, ligesom de faktiske skattesatser svinger fra kommune til kommune.


Store forskelle før og efter skat

Investeringsforeningernes sammenslutning InvesteringsForeningsRådet (IFR) offentliggør dog nogle vejledende tal for afkastet efter skat af investeringer af frie midler i de fleste danske fonde. Tallene er baseret på nogle forudsætninger, der selvfølgelig ikke er dækkende for alle. Blandt andet forudsætter IFR en skattesats på 50 procent. Men selv om tallene ikke giver det præcise billede for den enkelte investor, viser de alligevel, hvor vigtigt det kan være at tage skatten med i betragtning.

Årligt afkast over de seneste tr år, procent
Fond Afkast efter skat Afkast før skat
Sparinvest Lange obligationer 1.17 2.62
Nordea Invest Engros Mellemlange obligationer 1.03 2.59
EGNS-INVEST, Obligationer 0.99 2.16
Alm. Brand Invest - Obligationer 0.98 2.43
Dexia Invest Lange Danske Obligationer 0.97 2.79
Jyske Invest Lange Obligationer 0.97 2.17
Danske Invest Dannebrog 0.95 2.32
BankInvest Lange Danske Obligationer 0.90 2.10
Nordea Invest Special Formueforvaltning obligationer 0.82 1.74
Sparinvest Danske Obligationer 0.81 2.33
Danske Invest Lange Danske 0.75 2.42
BankInvest Lange Danske Obligationer Pension & Erhverv 0.64 2.77
Danske Invest Obligationer-4 udbytter 0.64 2.14
Sydinvest Dannebrog Privat 0.61 2.11
Danske Invest Pension - Lange Obligationer 0.59 2.52
ABN AMRO Danske Obligationer 0.52 2.48
SEBinvest Mellemlange Obligationer 0.51 2.64
Nykredit Invest Lange obligationer 0.48 2.24
Lån & Spar Rationel Invest Obligationer 0.25 2.04
Nordea Invest Direct 0.25 1.92
Lån & Spar Rationel Invest Lange Obligationer 0.23 2.12
Nordea Invest Lange obligationer 0.20 2.23
Midtinvest Lange Danske Obligationer 0.19 1.57
Sydinvest Dannebrog Pension og Erhverv 0.16 2.21
Midtinvest Danske Obligationer 0.14 1.35
Danske Invest Select Mellemlange Obligationer 0.13 2.21
Carnegie WorldWide/Danske Oblig.Erhverv & Pension 0.11 1.97
Sydinvest Fonde 0.04 2.12
Jyske Invest Obligationer, erhverv/pension -0.06 1.95
Danske Invest Pension - Mellemlange Obligationer -0.08 1.85
Midtinvest Lange Danske Obligationer Pension -0.30 1.48
Etik Invest Danske Obligationer -0.32 1.13

Afkast efter skat er beregnet af InvesteringsForeningsRådet (IFR) for investering af frie midler under en række forudsætninger. Tabellen indeholder de fonde med mellemlange og lange danske obligationer, som IFR ofentliggør efter skat-afkast for - dog undtagen Nordea Invest Lav Kuponrente, der ind til sidste år også havde aktier i porteføljen. Kilde: InvesteringsForeningsRådet.

Har man for eksempel haft sine penge Dexia Invest Lange Danske Obligationer, har man kunnet glæde sig over et afkast på 2,79 procent om året de sidste tre år – det højeste blandt fondene i tabellen. Men er det frie midler, man har investeret, er afkastet blot 0,97 procent efter skat, under IFR’s forudsætninger, og fonden er kun den sjettebedste. Sparinvest Lange Obligationer har klaret sig bedst efter skat, men er kun nummer fem målt på før-skat afkastet. I den periode havde Dexia Invest altså været det bedste valg til pensionsmidler, mens Sparinvest havde været det til frie midler.

Forskellen ligger i den type af obligationer, fondene har investeret i. Derfor har de fleste større investeringsforeninger opdelt deres obligationsfonde i nogle, der søger at give privatbeskattede investorer det højst mulige afkast efter skat – og nogle, der søger at opnå det højst mulige afkast overhovedet. Sidstnævnte hedder ofte noget med Pension og Erhverv, fordi de netop er det bedste valg til pensionsopsparing og virksomheder. De vil, alt andet lige, komme bedre ud af sammenligninger af afkast før skat, som Morningstar Rating, fordi de ikke er underlagt særlige skattehensyn.


Historisk afkast stadig væsentligt

Alt det betyder ikke, at man bare skal se bort fra fondenes afkast. Skal man vælge mellem to fonde, der begge passer til ens egen skatteprofil, er det nok værd at se på, hvordan de har klaret sig hidtil – altså deres Morningstar Rating. Som tabellen viser, er der alene over de sidste tre år markante forskelle på fondenes afkast, også ud over skatteeffekten. Der skal gode argumenter til for at vælge den, der har gjort det dårligst. Et godt argument kunne dog være betydelig forskel i fondenes omkostninger. Som tabellen tydeligt viser, er afkastet i denne type fonde ikke noget, der skal måles i tocifrede procenter. Det gør en stor forskel i sidste ende, om omkostningerne er et kvart procentpoint højere eller lavere.

Også når man investerer i obligationsfonde er det værd at lede efter fonde af høj kvalitet og med lave omkostninger. Men det er nok så vigtigt også at sikre sig, at fondens investeringspolitik matcher skatteforholdende i den opsparing, man vil bruge fonden til.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Las Olsen  Las Olsen

© Copyright 2023 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings