Godt første halvår i Unit Link

Unit Link investorerne blev belønnet for at have en høj aktieandel i første halvår, det viser Morningstars gennemgang af afkastet i de danske unit-link ordninger, samt folkebørsen.

Karsten Henriksen 30/07/2007
Facebook Twitter LinkedIn

Samlet set har det været et ganske fornuft første halvår for unit link investorer, der har spredt deres risiko på forskellige markeder og fonde. Morningstars tre Unit Link Benchmark porteføljer, som er blevet beregnet i hvert at de syv kommercielle unit link selskaber, samt Folkebørsen, viser at afkastet i første halvår har været pænt over niveauet for de gængse kontorenter før skat. Kun i unit link porteføljen med lav aktieandel er afkastene beskedne, men denne profil vil typiske ikke være særlig udbredt blandt unit link investorer, der er kendt for at vælge en høj aktieandel.

Første halvår af 2007 har været bedre for aktierne end de fleste havde håbet på ved årets start. Fonde med danske aktier er i snit steget med over 8 procent, mens fonde der investerer i europæiske aktier i snit har givet næsten 9 pct. på blot seks måneder. Japanske aktier har derimod ikke bidraget positivt, da gennemsnittet af de japanske aktiefonde er faldet med lidt over en procent.

I år har det faktisk været de lange danske obligationer, som har trukket afkastet mest ned i Morningstars tre unit link benchmark porteføljer, idet gennemsnittet af fonde med lange danske obligationer er faldet med halvanden procent.

Efter første kvartal så billedet ellers noget dystert ud, idet afkastet på det tidspunkt var ramt af en midlertidig negativ stemning på de globale aktiemarkeder i februar. Men efterfølgende er markederne kommet pænt igen og det det har atter vist sig at være attraktivt at investerer i aktier.

De tre benchmark porteføljer kan ses her på siden og som det fremgår af tabellen har porteføljerne med kun 20 procent aktier og resten i obligationer haft et svært år, med ganske beskedne afkast der typisk har ligget lidt under hvad man kunne have fået via garanterede ordninger. Porteføljerne med 50 procent aktier ligger generelt over kontorenterne og når man anskuer afkastene i porteføljerne med 80 procent aktier ligger afkastene på 4 procent og op til lidt over 6 procent på bare et halvt år og det må betegnes som et ganske pænt afkast, da det er porteføljer, der både indeholder aktier og obligationer spredt ud på mange forskellige fonde.

Klik på billedet for større visning

Forskellen i afkastet i de enkelte unit link selskaber er omkring et par procent fra lavest til højst, når man ser på de tre porteføljer. Men ser man derimod på de enkelte fonde i programmerne er forskellen væsentlig større også når man ser på sammenlignelige fonde indenfor det enkelte selskab. Man bør derfor som investor bruge tid på at sætte sig grundigt ind i de enkelte fonde, inden man vælger hvilke fonde der skal indgå i ens pensionsportefølje.

Klik på billedet for større visning
Metodik

Beregningerne er fortaget på baggrund af et øjebliksbillede af Unit Link udbuddet ultimo juni 2007. Der tages ikke højde for udskiftninger af fonde i afkastperioden. Der kan være specialfonde, interne puljer og modelporteføljer som Morningstar ikke har været i stand til at skaffe data på og som derfor ikke er medtaget i beregningerne.

Porteføljeafkastene er lavet på baggrund af Morningstar Kategorier. Er der eksempelvis i et program tre fonde under kategorien ’Danmark – Aktier’ er et gennemsnit af de tre benyttet.

I de få tilfælde, hvor en kategori ikke er repræsenteret i et program er der benyttet tal (Fed) fra de mest repræsentative fonde i programmet ud fra et forsigtighedsprincip om, at mindre risiko, fortrækkes frem for mere risiko når alternativer vælges.

Sådan er porterføljerne sammensat
Morningstar Katetgori Lav risiko Mellem risiko Høj risiko
Danmark - Aktier 10% 10% 15%
Europa Large Cap Blend - Aktier 5% 15% 30%
Globale Large Cap Blend - Aktier 5% 15% 20%
Japan Large Cap - Aktier - 5% 10%
USA Large Cap Blend - Aktier - 5% 5%
DKK Øvrige - Obligationer 15% 15% 20%
DKK Korte - Obligationer 65% 35% -

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser