Store tab, men fremtid i Unit Link

Pensionsinvestorer i Unit Link mærker finanskrisen direkte på afkastet. Her er der ingen beskyttelse mod tab, men i takt med at tabene vokser, bliver Unit Link paradoksalt nok, stadig mere attraktivt sammenlignet med garanterede pensionsordninger.

Karsten Henriksen 27/10/2008
Facebook Twitter LinkedIn

De massive tab på verdens aktiemarkeder slår direkte igennem på pensionsinvestorer, der har placeret opsparingen i Unit Link frem for i garanterede pensionsordninger. I den kvartalsvise gennemgang af de danske Unit Link selskabers fondsudbud har Morningstar beregnet afkastet ud fra tre forskellige investortyper og her er der pil nedad i alle selskaberne. Samtlige aktiekategorier har trukket betydeligt ned og ligeså har højrente obligationerne. Kun danske korte og lange obligationer har bidraget med beskedne positive afkast og dermed været med til at trække op i porteføljerne.

Derfor er det ikke overraskende at porteføljerne med en h

øj aktieandel er faldet mest. I de forsigtige porteføljer med kun 20 pct. aktier er der tabt op til 4,5 pct. siden årets start, mens de aggressive porteføljer med 80 pct. aktier faldet op til 23 pct. i år. Disse afkast er målt frem til udgangen af tredje kvartal, men alene i de tre uger der er gået siden da, er aktiemarkederne styrtdykket. De mest aggressive porteføljer er i perioden faldet med yderligere 8 pct. i gennemsnit, mens de forsigtige porteføljer kun har oplevet et yderligere tab på 2,3 pct.

Har man haft en stor andel obligationer i porteføljen, har man været ganske godt beskyttet mod de massive kursfald. De fleste Unit Link investorer befinder sig imidlertid i den mere risikable ende af skalaen. Det har netop været ønsket om en højere aktieandel og muligheden for et højere afkast, der har fået investorerne til at skift til Unit Link, fra de traditionelle garanterede pensionsordninger. Derfor er der også meget der tyder på at den typiske Unit Link opsparer, har lidt et betydeligt tab i år. I tabellen her på siden er der taget udgangspunkt i porteføljer af fonde med en god spredning på forskellige investeringskategorier. Men det er ikke alle der på fornuftig vis spreder risikoen tilstrækkeligt. Spekulative investorer, der har investeret det meste i en eller få eksotiske fonde kan nemt ligge med tab op mod 50 pct. siden nytår.


Fremtid i Unit Link

Til sammenligning er investorerne i de garanterede mindsterente pensionsordninger ikke direkte blevet påført et tab i år. De får jo stadig tilskrevet den garanterede mindsterente som i mange selskaber er på 4,5 eller mere i år. Men under overfladen er disse investorer ligeledes blevet ramt hårdt, det vil dog først komme sig til udtryk gennem lave afkast de kommende år. De garanterede ordninger har nemlig tæret betydeligt på deres bonusreserver under krisen. For at kunne leve op til garantierne er selskaberne tvunget til at nedbringe aktieandelen ganske betydeligt og det er lidt af et dilemma, for så kan de ikke få tilstrækkelig del i afkastet når aktierne atter begynder at stige.

Skønt udviklingen i Unit Link har været barsk i år, så er det alligevel i denne type pensionsopsparing, at man som langsigtet pensionsopsparer, vil kunne opnå det bedste afkast fremover, sammenlignet med de den forventede udvikling i garanterede ordninger. Her er det nemlig muligt at være helt op til 100 pct. investeret i aktier. Det har været en rigtig dårlig ide de seneste år, men af samme årsag vil det sandsynligvis være attraktivt med en relativ høj aktieandel de kommende år. For yngre investorer, der kun er i starten af deres opsparingsforløb, vil Unit Link og andre markedsrente pensionsordninger således byde på de mest attraktive muligheder fremadrettet. Her vil man indbetale til pensionen og være med i et marked der kommer fra meget lave niveauer. Har man derimod kun få år tilbage før pensionering, så er man nok bedst tjent med at forblive i de garanterede ordninger og høste de sikrere kontorenter, også selvom de sandsynligvis vil være lavere end hvad aktiemarkedet kommer til at byde på de kommende år.


Metodik

Beregningerne er fortaget på baggrund af et øjebliksbillede af Unit Link udbuddet ved ugangen af tredje kvartal 2008. Der tages ikke højde for udskiftninger af fonde i afkastperioden. Der kan være specialfonde, interne puljer og modelporteføljer som Morningstar ikke har været i stand til at skaffe data på og som derfor ikke er medtaget i beregningerne.

Porteføljeafkastene er beregnet med udgangspunkt i Morningstars Kategorier. Er der eksempelvis i et program tre fonde under kategorien ’Danmark – Aktier’ er et gennemsnit af de tre benyttet.

I de få tilfælde, hvor en kategori ikke er repræsenteret i et program er der benyttet tal (Fed) fra de mest repræsentative fonde i programmet ud fra et forsigtighedsprincip om, at mindre risiko, fortrækkes frem for mere risiko når alternativer vælges.


Unit Link i de første ni måneder af 2008

Klik på billedet for større visning

Klik på billedet for større visning

Sådan er benchmark porterføljerne sammensat
Morningstar Kategori™ Forsigtig Moderat Vækst
Danmark - Aktier 10% 10% 15%
Europa Large Cap Blend - Aktier 5% 10% 20%
Globale Large Cap Blend - Aktier 5% 20% 20%
Japan Large Cap - Aktier - 5% 10%
USA Large Cap Blend - Aktier - 5% 10%
Globale Nye Markeder - Aktier - 5%
EUR High Yield - Obligationer - 5% 10%
DKK Øvrige - Obligationer 15% 10% 10%
DKK Korte - Obligationer 65% 35% -

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser