De mere optimistiske analytikere og kommentatorer byder endda den senere tids problemer og skandaler velkommen. I deres øjne er det alt sammen en del af en naturlig udrensningsproces, under hvilken markedet tilpasser sig tidligere tiders overdrev.
Det, sådanne argumenter ikke tager hensyn til, er, at nervøsitet og bekymring allerede dominerede da markedet var på sin top i 1990’ernes aktieboom. Da først markedets prissætning blev sat under lup, skabte det en jordskredseffekt, som har sendt aktierne ned og ned.
Enhver, der enten tvivler på eller ikke kan huske, at nervøsitet og bekymring også var fremherskende på toppen af den finansielle boble, behøver blot at genkalde nogle af tidens udtalelser. Daværende præsident Bill Clinton sagde i september 1998, at verden stod over for den største finansielle udfordring i et halvt århundrede. Den klare betydning af det var, at 1930’ernes depression kunne blive gentaget.
Og Clinton stod ikke alene med kommentarer af den art. På samme tid udtalte George Soros, en af verdens førende finansfolk, der i sin tid pressede pundet ud af EMS’en, at det kapitalistiske system var ved at gå op i sømmene.
Begge kommentar blev givet i relation til kollapsen af Long Term Credit Management hedge fund og den finansielle krise i Asien i 1997-98. Frygten gik dengang på, at eksterne faktorer ville underminere de udviklede, vestlige markeder og økonomier.
Udviklet korruption
Forskellen er i dag, at ustabiliteten, korruptionen og skandalerne synes at komme fra de udviklede markeder selv. Det er i egen baghave, at problemerne er. Retfærdigt eller ej, er der er dominerende opfattelse af, at amerikanske selskaber ikke er til at stole på.
Disse meninger var dog allerede blevet luftet i debatten om korruption og uregelmæssigheder i Asien (”Crony Capitalism”). Problemet er blot blevet mere udtalte og mere eksplicit siden da.
Der er en særlig grund til, at nervøsiteten og bekymringen omkring markederne og selskaberne ikke er en direkte årsag til de faldende aktiekurser. Den skal findes uden for den økonomiske sfære.
Markedets nervøsitet er blot en af flere manifestationer af generel samfundsmæssig uro. Parallel frygt kan findes på andre områder i forhold til større frygt for kriminalitet, miljøets nedbrydning og tilmed farlig mad. Hvad de alle har tilfældes er en frygt for risiko, der ikke står i forhold til det reelle niveau af fare.
I en relativt kort analyse er der ikke plads til at gå nærmere ind i roden til den slags frygt, men det er klart, at markedet ikke kan være immun over for en bredere risikoaversion i samfundet.
Overmandende krav
Det uundgåelige resultat af denne frygt er et karv om mere regulering og strammere regler. Flere regler anses som en nødvendighed for at dæmme op for markedets og virksomhedernes overdrev og tilføre stabilitet og balance.
Selv de kommentatorer og meningsdannere, der ironisk kaldes for de frie markedskræfters fundamentalister (”free market fundamentalists”) støtter den nye konsensus, som kræver mere regulering. Et eksempel er denne uges angreb fra Alan Greenspan, chefen for den amerikanske centralbank, FED, på ”smitsom grådighed” i det amerikanske erhvervsliv. Selv om han ikke direkte forlangte strengere regler, stod det klart, at han anså det for nødvendigt.
Den nuværende amerikanske præsident, George W. Bush, er i samme situation. Selv om han notorisk støtter de frie markedskræfter, er der ingen tvivl om, at et meget strengere regelsæt til regulering af erhvervslivet vil blive en realitet under hans embedsperiode.
Ironien i disse stramninger er, at det sandsynligt vil øge nervøsiteten yderligere. Det vil underminere tilliden til erhvervslivet og markederne ved at antage, at ingen af dem er troværdige. De ekstra midler allokeret til det amerikanske børstilsyn, SEC, vil formentlig også blive fulgt af politiske krav om resultater. Man vil forlange at se flere skurke fanget, og flere skandaler vil sandsynligt dukke op.
Så kvalerne omkring markedernes nervøsitet og manglende tillid har fået sin egen dynamik. Markederne kan stige og falde, men det er svært at se en forestående udfordring af den negative stemning, der i dag gennemsyrer de finansielle markeder og de finansielle aktører.
Denne analyse er skrevet af Daniel Ben-Ami, der er MOrningstars redaktør i London
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
