Hold styr på risikoen

Hvis man ser tingene fra grunden af, er eksemplet med at vælge en tilfældig aktie en god anskueliggørelse af risikoen. Hvis man er rigtig heldig, kan man vælge den bedste aktie i hele verden og opleve et forrygende afkast. Man kan også være uheldig at vælge den dårligste aktie af alle – og tabe alle sine penge.

Ud fra et seriøst investor-synspunkt er ingen af situationerne acceptable. Man kan betragte de to situationer som toppen af Himalaya og bunden af Mariana Graven i Stillehavet. Der er stor forskel. Det er rart at sælge på toppen, men surt, hvis man skal bruge sine penge, når man er på bunden.

Tænk på de to yderpunkter som skiftevise gentagelser med en række ekstreme yderpunkter i en graf – zigzag, zigzag! En sådan kurve er et godt eksempel på det, man kalder for volatilitet – som er en betegnelse for følsomheden eller udsvingene i en investering. Volatiliteten måles hos Morningstar på standardafvigelsen – et procenttal – som angives for hver afdelings analyse under fanebladet Risiko og rating’.

Det, den seriøse investor ønsker, er ikke store udsving, men en stabil vækst i afkastet. Allerhelst en lige linie, der går stødt og roligt opad. Med sådan en afkastudvikling har man nemlig, uanset hvornår man vælger at sælge ud, tjent på sin investering.

Måden man opnår dette på, er at sprede (diversificere) sine investeringer. Her er investeringsforeningerne et glimrende valg, da hver afdeling i sig selv er spredt over en række forskellige aktier eller obligationer. Det betyder, at man i forhold til det heldige aktieeksempel tjener mindre (alle aktier kan jo ikke være de bedste), mens man i forhold til det uheldige aktieeksempel vil være bedre stillet.

En af de mest anerkendte investeringsteorier er ’moderne portefølje teori’. Den stammer fra 50’erne og baserer sig på kvantitativ (talmæssig) analyse af en lang række data på de forskellige værdipapirer, man betragter.

’Moderne portefølje teori’ arbejder grundlæggende med to forskellige slags risici: Markedsrisiko og selskabsrisiko. Markedsrisiko har flere navne så som systematisk risiko og ikke-diversificerbar risiko. Selskabsrisiko kaldes også diversificerbar risiko, usystematisk risiko eller porteføljerisiko.

’Diversifikation’ er et nøgleord, når man skal forstå risiko i investeringerne. At diversificere sig betyder, at man spreder sine investeringer over en lang række værdipapirer for at reducere risikoen så meget som muligt, men samtidig også for at sprede sig på mange afkastmuligheder.

I teorien kan selskabsrisikoen – ved at undersøge hvordan de forskellige selskaber interagerer i markedet – reduceres til nul, hvis man gør det rigtig godt. I den forbindelse prøver investor at finde aktier, som har lav samvarians og en lav korrelation. Hvis en aktie falder på en nyhed, er målet, så vil en anden i porteføljen stige.

Selskabsrisikoen eller porteføljerisikoen er altså noget man i teorien kan reducere til nul, mens porteføljen stadig er afkastbærende. Selskabsrisikoen er afhængig af det enkelte selskabs situation, og hvordan selskabet rammes af et utal af hændelser: Ordretab, faldende efterspørgsel, teknologiske problemer, nye toldbarrierer, dyrere råvarer etc.

Betragter man risikoen henover aktieuniverser – store som små – vil man typisk finde, at risikoen udvikler sig sådan her:

Enkelte aktier > enkelte sektorer/enkelte lande > enkelte regioner > det globale marked

Markedsrisikoen eller den systematiske risiko er ikke en, man kan diversificere sig væk fra. Men det er også den, man som forenings-investor helst skulle nøjes med at tænke på. En god porteføljemanager vælger jo netop at arbejde på en sådan måde, at han reducerer selskabsrisikoen. Enkelte spekulerer dog i at være rigtigt dygtige til at tage beslutninger og vælger derfor nogle gange at tage en række selskabsrisici – som ikke modvirkes af andre investeringer i porteføljen.

Det vil sige, at skal man reducere sin risiko i aktier, skal man søge at reducere markedsrisikoen. Eller omvendt, hvis man vil øge sit afkastpotentiale, skal man øge sin markedsrisiko…

En række overordnede faktorer påvirker aktieudviklingen generelt: Det er alt fra den globale økonomi, valuta risiko, når terrorfrygt rammer hele markedet etc.

Markedsrisikoen er ifølge visse kommentatorer blevet større de seneste år. Et mere globalt og velfungerende aktiemarked har betydet, at de samme trends slår igennem over alt, hævdes det. Gode eksempler på dette er, at det danske marked sjældent har en rigtig god dag uden, at det også går godt på markedet i USA. Senest har vi set de risikofyldte østeuropæiske markeder stige kraftigt sammen med Nasdaqs risikofyldte IT-aktier i slutningen af februar (Nasdaq steg 10 pct. på to dage).

Der er dog også mere historiske sammenligninger at finde: Krisen i Asien i 1997 ramte det globale marked, boblens brist på Nasdaq i 2000 sendte de globale aktier i kælderen, og nedgangen på de globale aktier har næsten været konform de seneste to-tre år. Ligesom næsten alle markeder steg i perioden efter terrorangrebet og frem til midten af december.

Der er flere grunde til den udvikling. Globalisering er en af dem. De store investorer og vigtige finanshuse ser på mange måder det globale marked som et. Sammenligningen af selskaber relaterer sig i dag mere til den globale branche end til selskabets eget land og landets økonomi – og det er på tværs af brancherne, at markedet prissætter aktierne. Det er også værd at huske, at de fleste virksomheder af størrelser ser hele verden som sit potentielle marked.

Denne tendens har blandt andet betydet, at verdensindekset er blevet mere volatilt – altså er kørt mere op og ned – de seneste tre-fire år end det før har været. Alene i perioden fra 1997 har verdensindekset svinget dobbelt så meget som i de første år af halvfemserne.

Der er altså sket en øgning af risikoen de senere år, og tendensen har altså også betydet, at det er blevet sværere at undgå markedsrisikoen, da alle brancher, sektorer, lande og regioner i højere grad påvirker hinanden. Alligevel er risikoen i global afdeling – set på markedsrisiko – i udgangspunktet dog lavere end i en IT-afdeling eller en ren landeafdeling. Husk på, at høj risiko – selv om det modsatte ofte siges af foreningerne selv – ikke er en garanti for bedre afkast. Det er en mulighed for bedre afkast – og det er på lang sigt!

Læs mere om risiko her.

Med Morningstar får den private investor en række spændende redskaber til at vurderer risikoen i de enkelte afdelinger. Moderne portefølje teori benytter sig af en række spændende nøgletal, man bør bruge i sin analyse.

Standardafvigelsen viser, hvordan de månedlige afkast gennem de seneste 36 måneder, har svinget i forhold til gennemsnitsafkastet. En høj standardafvigelse betyder, at afdelingens værdisvingninger har været store – altså en ustabil afdeling.

I teorien, moderne portefølje teori, fortæller standardafvigelsen, at (hvis afkastene er normalfordelte) afdelingen med 68 pct. sandsynlighed vil få et fremtidigt afkast i intervallet fra det gennemsnitlige afkast og ud til de to punkter af +/- standardafvigelsen. Med 95 pct. sandsynlighed vil afkastet i fremtiden svinge i forhold til gennemsnitsafkastet med to gange +/- standardafvigelsen.

Dette er vigtig viden, da det indikerer, hvor meget man rent faktisk kan risikere at tabe, men også da afdelinger med høj standardafvigelse typisk vil have høj afvigelse i fremtiden.

Beta er en metode til at bestemme en afdelings følsomhed for svingninger i dets marked. Morningstar beregner beta ved at sammenligne afdelingens udsving de seneste 36 måneder i forhold til et fastlagt markedsindeks – MSCI Verden, MSCI Danmark etc.

En beta på 1,00 betyder, at afdelingen svinger fuldstændig som indekset – altså markedet. Principielt kan man sige, at den ingen selskabsrisiko har haft. En beta under 1,00 betyder, at afdelingen påvirkes i mindre grad af hændelser i markedet, end markedet selv gør. Det vil sige at afdelingens afkastudsving er mindre en markedets (indeksets). Er beta over 1,00 svinger afdelingens værdi mere end markedet, hvilket vil sige, at stiger markedet stiger afdelingen mere, og hvis markedet falder, falder afdelingen endnu mere.

En lav beta er ikke betydende med en lav standardafvigelse, men indikerer at afdelingens markedsfølsomhed er lav.

Alfa måler en afdelings faktiske udvikling i forhold til den forventede udvikling, som beta indikerer. En positiv alfa er derfor ensbetydende med, at afdelingen har klaret sig bedre end forventet på baggrund af risikoen målt ved beta. En negativ alfa betyder således det modsatte.

Alfa beregnes hos Morningstar igen over de seneste 36 måneder, og nøgletallet betragtes som en indikation af, om en afdelings porteføljemanager tilfører investeringerne værdi i forhold til en indeksinvestering.

R-kvadrat eller R2, som det også kaldes, benyttes i porteføljeteorien til at måle, hvor stor en andel af en afdelings udsving kan forklares med markedets udsving. R-kavdrat varierer mellem 0 og 100 pct. 100 pct. betyder, at en afdelings udsving alene kan forklares med udsving i markedet, mens eksempelvis en R-kvadrat på 35 pct. fortæller, at 35 pct. af udsvingene skyldes markedets udsving.

Jo højere R-kvadrat er, jo sikrere indikatorer er alfa og beta. R-kvadrat beregnes hos Morningstar ligeledes på baggrund af de seneste 36 måneder.

Det har allerede været en lang kommentar, men den er ikke færdig uden en afrunding af, hvordan man som investor selv går frem med en vurdering af risikoen:

Først bør man vurdere afdelingernes historiske risiko-elementer. Standardafvigelsen og beta fortæller, hvor volatil en afdeling har været. Typisk vil afdelingerne fortsætte høj volatilitet, hvis de historisk har haft det. Prøv at benytte beregning oven for med +/- standardafvigelsen (og to gange +/- standardafvigelsen) og se, om den risiko er (inden for den nævnte sandsynlighed) er spiselig.

Prøv dernæst at afdække risikoen i afdelingens portefølje, som kan føre til fremtidig volatilitet. Hvis eksempelvis aktierne i porteføljen har høje nøgletal – se afdelingernes individuelle analyser under fanebladet ’Indhold’ – er de dyrere prissatte og mere følsomme over for dårlige nyheder. En høj eksponering i forhold til en aktie, en sektor eller et land (hvis det er en regional eller global afdeling) kan også indikere særlig sårbarhed.

Sammensæt en portefølje af afdelinger, som er eksponeret mod forskellige risici. Det er god ide at sikre sig en balance mellem forskellige sektorer, så man undgår at tabe stort på eksempelvis faldet i TMT-sektoren de seneste år. En tilsvarende balance på geografisk niveau er en god ide – tag bare Japan, der er faldet meget gennem de seneste mange år. Og til sidst er det en god ide at sikre sig, at man har en passende (i forhold til ens egen risikoprofil) balance mellem aktier og obligationer. Husk på, at obligationer er sikrere investeringer end aktier.

Følg afdelingens porteføljeudvikling og din egen porteføljeudvikling. Porteføljeforvalterne skifter løbende ud i investeringerne. Derfor bør man selv holde løbende øje med, om porteføljen stadig svarer til ens egne krav. Hver måned beregnes også nye risikotal på Morningstar, og det er derfor værd at tjekke, om de enkelte afdelinger i ens portefølje risikomæssigt svarer til det, man oprindeligt var tilfreds med.