Investering i det irrationelle marked

”Det gør ikke noget, at mine investeringer er faldet på det seneste, for jeg har investeret på lang sigt, og det skal nok komme.” Sådan lyder mange investorers vurdering af de seneste års negative afkast. En del aggressive investorer har dog betegnet den slags holdninger for useriøse, for mens nogle aktier falder, er der altid andre, som stiger.

Den første holdning er eksempelvis den, som fokuserede aktieafdelinger er tvunget til at indtage, for de skal partout investere i de sektorer, som er udpeget i investeringsmålsætningen, og de må ikke gå kontant eller i obligationer.

Den anden filosofi er sjældnere set, men Henton Invest Mix Pension (PAL) er en af dem, som vil kunne følge den. Afdelingen, som er i tegning netop nu, er ganske fleksibel og kan derfor skifte hele porteføljen ud på kort tid. Aktie-delen i denne balancerede afdeling har nemlig lov at svinge fra 0 til 100 pct.

Morningstar har talt med Per Gramstrup, direktør i Henton Børsmæglerselskab og investeringsrådgiver for Henton Invest.

Q: Hvad er teknisk analyse?

A: Jeg vil gerne starte med at forklare ud fra et filosofisk synspunkt… Teknisk analyse er en analyseform, som aflæser markedets psykologi. Den tager sit udgangspunkt i, at de finansielle markeder ikke er drevet af rationelle beslutninger, men i en stor grad af irrationalitet som grådighed og panik hos markedsaktørerne. Eksemplerne på dette er mange, tag bare krisen i Asien i 1998, IT-boblen frem til marts 2000 og reaktionen på terrorangrebet på World Trade Center.

Alle økonomiske teorier hviler på, at beslutningstagerne er rationelle – ligesom når de køber køleskabe eller opvaskemaskiner til hjemmet. Men uanset om man undersøger store eller små virksomheder, så viser det sig, at det ikke kun er seriøse overvejelser, som udløser en beslutning, men at beslutningstagerne også stikker en finger i luften og spørger sig selv, hvad de tror på.

Så sker det, at mange venter med en rigtig beslutning, fordi omverden er negativ, eller en halvdårlig kalkule får lov at blive ført ud i livet, hvis den generelle stemning er positiv.

Det samme gør sig gældende for de finansielle markeder, Som derfor er irrationelle. Da alle de økonomiske teorier fra handelshøjskolerne, cheføkonomerne og professorerne hviler på et andet grundlag, end virkeligheden reelt ser ud, må man altså finde noget andet. Det andet er teknisk analyse, som er en værktøjskasse af redskaber, man kan bruge til at aflæse markedets trend og udvikling med.

Q: Hvordan griber man analysen an?

A: Det foregår egentlig i to tempi. Vi starter med at vurdere, om trenden i aktiemarkedet overhovedet er stigende. Er den ikke det, så går vi helt ud eller ned i en meget lav aktievægt. Hvis der er en stigende trend, ser vi på, hvilke sektorer, som klarer sig godt på de forskellige stader af den økonomiske udvikling. Viser vores analyse, at automobil-indekset er det mest interessante på det respektive tidspunkt, er det fra den sektor, at vi vælger vore investeringer. Men inden vi køber, er det vigtigt, at markedet bekræfter sektorens fremgang, og at vi kan se en stigende trend.

Vi bruger nogle tekniske redskaber, som kan virke meget langhårede for almindelige investorer, eksempelvis de traditionelle trendmodeller med glidende gennemsnit og RSI (Relative Strength Index) indikatorer.

Det vigtigste skridt er dog at afgøre, om markedet er på vej op eller ned, og derved bestemme, om vi overhovedet skal være i det. Hvis vi beslutter os for, at det skal vi, benytter vi nogle analyser, som viser, hvordan de enkelte sektorer har udviklet sig historisk og derved kan forventes at udvikle sig igen.

Teknisk analyse er dog mange ting med mange forskellige resultater og er ingen garanti for succes. Man kan sige, at man skal bruge de rigtige værktøjer, og man skal også bruge dem rigtigt. Teknisk analyse er ikke en enkelt videnskab, men lidt af en kunstart.

Q: På et tidspunkt skal der vælges individuelle papirer til porteføljen. Hvordan bliver det gjort?

A: Igen benytter vi den tekniske analyse for at vurdere, om aktien er i en opadgående trend eller i en faldende trend. Dertil sætter vi selvfølgelig også en sund, subjektiv analyse af, om selskabet ser fornuftigt ud. Det er en analyse i mere klassisk forstand af regnskaberne og af selskabet.

Man skal dog passe på med analyser og anbefalinger. Næsten alle analytikere har anbefalet køb af TDC, mens kursen er faldet fra 700 (ligger i cirka 260 i dag, red). De tog fejl. Det, som er vigtigt at huske, er, at markedet er den klogeste, ikke analytikeren.

Q: Hvis I tror på en sektor, vil afdelingen så udelukkende investere i den?

A: Nej det må vi ikke. Det står også i afdelingens vedtægter. Der vil altid mindst være to eller tre sektorer i vor aktieportefølje. Hvis vi er 100 pct. i aktier vil der minimum være fire sektorer med.

Q: Hvad med regioner? Er de med i betragtningen?

A: Nej, regionerne er ikke et tema i vor investering. Vi er indifferente overfor, om et selskab har hovedkontor i Japan, i Detroit eller i Sydeuropa. Vi interesserer os for de cirka 100 største selskaber på globalt plan, og så er vi fokuserede på at finde det stade, hvor de enkelte sektorer klarer sig godt. Man kan sige, at vi leder efter købs- og salgssignaler.

Andre afdelinger er ofte meget temaorienterede. Eksemplet er afdelinger, som investerer i sundhed, fordi der kommer flere og flere ældre, som skal bruge medicin. Det er da et udmærket tema, og hvis man tror på det, skal man investere efter det. Men dermed tager man overordnet ikke stilling til, at selv vigtige og rigtige temaer får klø, hvis markedet falder. Man kan heller ikke vælge den til enhver tid rigtige sektor, hvis man er bundet af et tema.

Når vi har valgt de 100 største selskaber i verden sikrer vi os både, at de er deltagere i de globale økonomiske trends, men også, at de er ultralikvide. Det giver et godt grundlag for teknisk analyse med mange data, mange markedsdeltagere og derfor masser af psykologi. Og det sikrer os samtidig i mod at brænde inde med aktier. Vi vil altid kunne sælge aktierne i markedet og vil kunne tømme vores aktieportefølje på 5 minutter. Vore analyser er dog baseret på langsigtede charts, så vore beslutninger tages ikke over en aften, men baseres på længere trends.

Q: Hvordan tages der stilling til økonomien og konjunkturerne?

A: Vi har selvfølgelig vor egen cheføkonom, som tager stilling til udviklingen, og som udarbejder analyser. Samtidig abonnerer vi også på konjunkturanalyser fra en række store amerikanske, uafhængige institutter, og på baggrund af de samlede analyser udarbejder vi en holdning til økonomien.

Det er vigtigt, at analyserne, vi køber udefra, er uafhængige. Alle de store investeringsbanker udarbejder dem også, men deres forretninger er designet sådan, at det går dem bedst, når markedet går godt. Derfor vil de dybest set have, at økonomien går godt, og det kan få indflydelse på deres analyser.

Q: Hvordan skal private vurdere risikoen i Henton Invest Mix Pension, når afdelingens portefølje kan svinge så meget i indhold?

A: Det er et godt spørgsmål. Hvis man forestiller sig en risikolinie med obligationer som det mindst risikable i den venstre ende og sektor-aktieafdelinger som det mest risikable i den anden ende. Så er globale afdelinger lidt til venstre for sektorafdelingerne. Lidt mere til venstre er danske aktier, nærmest på midten, da markedet er ganske defensivt, og lidt længere til venstre endnu er vores afdeling. Altså mindre risikabel end de danske aktieafdelinger.

Det vil dog stadig være et pænt stykke fra obligationsafdelingerne. Det man skal huske på er, at det vil svinge. Når vi er tungt i obligationer vil volatiliteten være meget lav, mens den vil være højere i positive tider, når vi har en stor aktieandel. I snit vil jeg dog sige, at afdelingen kommer til at få en middel risiko.

Q: Med en stærkt skiftende beholdning i Henton Invest, hvordan skal private så skabe porteføljer med den i?

A: Det er jo en PAL-afdeling til pensionsinvestorer, så det skal være tålmodige penge, som skal investeres. Pensionsinvestorer har en ganske lang investeringshorisont, så de kan tillade sig en relativt stor vægt af aktieafdelinger, som jo på sigt outperformer obligationsafdelingerne. Det er de fleste professionelle enige i.

Hvis man er god til selv at sætte pengene i forskellige sektorer og temaer, som klarer sig godt, og man hele tiden selv skifter ud, så behøver man måske ikke Henton Invest Mix Pension. Mener man at TMT er den saliggørende sandhed, skal man selvfølgelig sætte pengene der. Men har man brug for nogen til at gøre sig de tanker for en for at gennemføre en strategi, der skal undgå tab, så er Henton det rigtige valg.

I en portefølje kunne der sagtens være 40 pct. obligationsafdelinger og 60 pct. i aktieafdelinger. Så ville jeg lade Hentons afdeling være grundstenen i aktiedelen og måske vælge en sektorafdeling for 20 pct.

Q: Vil Henton Invest Mix Pension opleve negative afkast?

A: Det er en klar målsætning, at hvis markedet eksempelvis falder med 30 pct., så klarer afdelingen sig meget bedre. Den skal klare sig markant bedre. Til gengæld vil det også betyde, at hvis markedet hamrer derudaf, så vil afdelingen også klare sig dårligere end nogle af de mest aggressive globale afdelinger eller sektorafdelinger.

Q: Hvordan er holdningen til markederne i dag?

A: I bedste fald er vores holdning til aktierne neutral. Trenden på MSCI Verden peger stadig ned. Hvis vi skulle starte afdelingen i dag, ville vægten nok blive 35 pct. i aktier og 65 pct. i obligationer. De sektorer vi ville interessere os for, ville være cykliske sektorer så som transport, investeringsgoder og de store finanshuse.