Efterrystelser fra Enron

Facebook Twitter LinkedIn


Stemningen

Var det et jordskælv eller var det en konkurs?

Netop som investorerne var begyndt at blive positivt indstillet på den kommende tids kursudvikling, har efterrystelserne fra energigiganten Enrons kollaps ramt markedet. Dette understreger endnu en gang markedets sårbarhed, da det har indregnet et stærkt økonomisk comeback til den amerikanske økonomi.


Markedet

En række positive statistikker på og undersøgelser af den amerikanske økonomi har fået investorerne på positive tanker, om det værste er bag os i USA. Den hurtige stigning i kurserne, som indledtes i sidste kvartal 2001, kan dog vise sig at være forud for sin tid. Morgan Stanley (i en analyse om det dobbelte dyp – ”Double Dip Alert”) advarede for nyligt netop om, at den amerikanske økonomi kan falde tilbage i recessionen.

Der er også selskabsspecifikke elementer, som har fået investorerne til atter at blive mere forsigtige. Investorerne ønsker nemlig ikke at vente på den næste Enron-skandale og har derfor solgt ud af selskaber med komplekse regnskabsmetoder eller stor gældsside i balancen.


Prognosen

Udsigterne for det amerikanske aktiemarked er fortsat usikre. Selv om optimisterne stadig leder vej for resten af markedet, kan investorerne begynde et nyt, større udsalg af aktier, hvis ikke selskabernes indtjening lever op til de noget optimistiske forventninger.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser