Tre faldgruber på de finansielle markeder

Der bliver brugt langt mindre tid på, hvordan man undgår at træffe de forkerte beslutninger. Her diskuteres tre typiske fejl, der hænger sammen med de adfærdsbestemte udfordringer, der er blevet indkodet i vores hjerner gennem flere århundreder. Der kan være alvorlige konsekvenser, hvis du er i dine følelsers vold, men hvis du læser med her, kan du måske undgå at falde i fælden.

Fejl nummer 1: At forsøge at kontrollere ting, der ikke kan kontrolleres
Der er uendelig mange faktorer, der driver de globale markeder. Tilfældighederne hersker, så at forudsige, hvordan disse myriader af variable vil påvirke priserne på værdipapirer, er umuligt. Dybest set ved vi det godt, men vi prøver alligevel at prognosticere fremtiden, og tror vi spiller en rolle i slagets gang.

Investorerne kan ikke kontrollere renterne eller Amazons aktiekurs, men illusionen om kontrol kan gøre os for selvsikre og lede til at vi træffer for mange beslutninger og handler for meget. Hvis du handler for meget, vil du næsten med sikkerhed komme til kort med dine mål. 

Der er dog andre håndtag, som du selv er herre over og kan justere på for at opnå dine langsigtede mål

1 - Spar op. Læg så meget til side som muligt. I investorernes verden svarer dette til at spise sine grøntsager. Vi ved, det er sundt for os, men vi vil meget hellere bestille en pizza. Jo tidligere vi begynder at spare op, jo bedre, for det giver tid til at magien fra renters rente begynder at trække i vores retning.

2 - Investér. Dette er måske åbenlyst, men den mest betydelige faktor for din investeringssucces er ikke, hvilke aktier og fonde du vælger, men i stedet et spørgsmål om, hvorvidt du overhovedet er i markedet.

3 - Allokér din portefølje. Aktivallokering har stor betydning, selvom det er en fjern andenplads til blot at være investeret i markedet. Fordelingen i din portefølje skal afhænge af dine mål, tidshorisont og din villighed og evne til at tage risiko. Hvis du har den rigtige blanding af aktier, obligationer og kontanter vil det på den lange bane gøre langt mere end at udvælge de rette enkeltaktier eller porteføljeforvaltere.

4 - Minimér omkostningerne. Kurtage, gebyrer, skat - hver en krone, der går til at betale disse omkostninger, kommer ikke til at trække renter og renters rente over tid. Så brug hver en krone omhyggeligt.

5 - Undgå skat. Bemærk at man ikke skal "unddrage" skatten. Selvom vi ikke kan styre skattelovgivningen, kan vi dog tilpasse vores økonomi til den og undgå at lægge mere i skattefars lommer end højest nødvendigt. Det betaler sig for eksempel at realisere dine aktiegevinster op til 52.900 og betale 27 procent i skat frem for at overskride grænsen og i stedet betale 42 procent af overskuddet (ugift og for frie midler).

Der er uendelig mange ting, investorer ikke kan kontrollere, men vi narrer ofte os selv til at tro, vi kan. Undgå overdreven selvtillid ved at holde denne korte liste tæt på kroppen. Giv den et kig næste gang du gætter på, hvad lanceringen af en ny iPhone X vil gøre for Apples (AAPL) aktiekurs.

Fejl nummer 2: Recency bias
Recency bias er vores tendens til at ekstrapolere vores seneste erfaringer ud i fremtiden. Aktier er gået opad i størstedelen af det sidste årti, så de kan da kun blive ved med at stige... ikke? 

Denne type bias kan især blive farlig, når markederne vender snuden nedad. Faldende aktiekurser kan sætte en kædereaktion af panik-salg igang, og de granat-chokerede investorer kan være lang tid om at komme tilbage i markedet, når det svinger op igen.

Der er rigeligt med evidens for, at de psykologiske effekter fra den globale finansielle krise stadig sidder i investorerne den dag idag, da mange er forblevet på sidelinjen efterfølgende. Husk på, at være investeret eller ikke at være investeret er den mest smerteligt indlysende faktor for dine resultater. Bænkevarmerne under det næsten årti-lange aktierally har lidt et alvorligt tilbageslag, men det er aldrig for sent at komme tilbage i kampen. 

Hvordan kan vi kontrollere denne bias? Det første skridt er at anerkende, den eksisterer, men dét alene er ikke nok. Vi vil uundgåeligt blive lokket af sangen om, at "denne gang er det anderledes". Teknisk set er det sandt nok, at markedets zik og zak hver gang bliver drevet af nye kræfter, men det er også sandt, at den langsigtede trend i markederne har været positiv i mere end et århundrede. Markedet vokser i takt med økonomien og virksomhedernes værdiskabelse. Denne udvikling har holdt ved gennem utællelige kriser. 

Så en god måde at undgå fejl nummer 2 må være, at man med jævne mellemrum tager et kig på markedets kurve for de sidste 100+ år for at blive mindet om, at hver gang er anderledes, men markedet drives stadig af de samme fundamentaler.

Fejl nummer 3: At være for opmærksom
De vigtigste milepæle er ofte mange år ude i fremtiden, men alligevel bliver vores opmærksomhed kapret af nu'et. Ved at være for opmærksom på sine investeringer i dag, kan man risikere at ramme forbi de mål, der er flere år væk. 

En af de primære bivirkninger ved at holde for skarpt øje med vores investeringer er, at det giver næring til vores angst for tab. Tabsaversion er blot én kuffert iblandt vores rigelige mængde af evolutionær baggage. Teorien går ud på, at vi mærker langt større smerte fra tab, end vi oplever glæde ved gevinster af samme størrelse.

I litteraturen demonstreres en uoverensstemmelse mellem investorers tidshorisont (for eksempel pension om 30 år), og hvor ofte de tjekker op på deres porteføljer (typisk mindst en gang om året). Den adfærd, som dette fører til, kaldes for "myopic loss aversion" (kortsigtet tabsaversion). 

Sandsynligheden for tab i en given et-årig periode er langt større end sandsynligheden for at tabe penge på den lange bane. Men man fandt frem til, at det årlige tjek fik investorerne til at opføre sig som om, investeringshorisonten var 1 år i stedet for 10 eller 20 eller 30. Det fik mange til at tage mindre risiko (fx lavere andel i aktier) end nødvendigt for at møde deres langsigtede mål. 

Den bedste måde at undgå denne adfærd er simpelthen ved at stoppe med at bruge så meget tid på at kigge i porteføljen og på aktiemarkederne. At skrue ned for opmærksomheden vil samtidig mindske illusionen om kontrol og recency bias. Hvis man er tilhænger af at monitorere og vedligeholde sin portefølje løbende, kan man gøre det til en vane kun at tjekke sine investeringerne et par gange om måneden. Jo oftere du kigger, jo oftere vil du blive fristet til at pille ved porteføljen. 

Konklusion
Vi bruger ekstremt meget tid på at forsøge at træffe smarte beslutninger med vores penge. Men det er muligt, at vi kan få lige så meget - hvis ikke mere - ud af at undgå alle de dumme.

At man er opmærksom på sine psykologiske bias er første skridt, men opmærksomheden alene er ikke nok. Ved at rette fokus på en række faktorer, vi selv kan kontrollere, fokusere på de langsigtede mål og skrue ned for støjen fra de finansielle markeder kan vi øge vores chancer for at bygge og opretholde en strategi, der hjælper os med at opfylde vores mål.