Stærkt aktieår for SEB: Rivaler får klø på pensionsafkast

Facebook Twitter LinkedIn

Med en pensionsopsparing på 1 mio. kr. er det 55.000 kr., der adskiller det højeste afkast fra det laveste i 2017. SEB er øverst på afkasttronen. 

De godt 200.000 pensionskunder hos SEB Pension har grund til at være tilfredse med 2017.

En kunde med middel risiko og 20 år til pension har fået et afkast på 13,5 pct. i selskabets markedsrenteprodukt, og SEB vinder dermed sidste års afkastdyst. Det viser tal, Børsen har indhentet hos de kommercielle pensionsselskaber.

"Sidste år leverede alle aktivklasser, specielt aktier og alternative investeringer. Samtidig har vi haft en god valutastrategi," siger Søren Lockwood, adm. direktør i SEB Pension, med henvisning til den amerikanske dollar, som faldt med 12 pct.

Med en pensionsopsparing på 1 mio. kr. er det knap 55.000 kr., som adskiller en kunde hos vinderen fra en kunde hos Skandia, som havde det laveste afkast i 2017.

"Med en løn på ca. 450.000 kr. og 12 pct. i pensionsbidrag svarer en forskel på 55.000 kr. til ét års ekstra pensionsindbetaling, man får ekstra ind på sin pensionsopsparing," siger Jannik Andersen, afdelingsdirektør i pensionsmægleren Aon.

Afkasttallene er ekstremt vigtige ifølge Maria Hjorth, adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Mercer.

"De fortæller, hvor dygtige pensionsselskaberne har været til at øge værdien af deres kunders opsparing, men det skal også måles op mod risikoen og omkostningerne," siger hun.

Læs mere HER:

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser