Obligationer: Nøgletalsbyge rammer marked præget af fald

Facebook Twitter LinkedIn

Der bliver masser af data at forholde sig til for investorerne i tirsdagens handel med obligationer, da det amerikanske marked igen er åbent efter en fridag, og der samtidig er nøgletal fra både USA og Europa på programmet. 

Forinden kan markedet formentlig åbne uden de helt store bevægelser, hvor der måske kan være en anelse nedadgående tendens på renterne. I hvert fald har de asiatiske investorer i hvert fald taget hul på ugens handel med den toneangivende amerikanske T-bond med at sende renten lidt dybere. 

Fokus vil særligt være på det amerikanske inflationstal, PCE, der er kendt for at være den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål. 

"Kommer inflationen ud meget lavere end ventet, vil det igen åbne spørgsmålet, om den amerikanske centralbank vil undlade at hæve renten i juni, hvilket vil sende renterne lavere. Vækstindikatorerne er dog fortsat relativt stærke i USA, og arbejdsmarkedet er stramt. Derfor vurderer vi også, at den amerikanske centralbank vil forhøje renten med 0,25 pct. efter mødet den 14. juni," siger Morten Hessner, chefstrateg i Nordea, i en kommentar. 

Kerneinflationen ventes at falde til 1,5 pct. på årsbasis i april i forhold til 1,6 pct. måneden før. 

Læs mere HER:

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser