Aktier: Storbank er lun på Vestas - fremgang i sigte

Facebook Twitter LinkedIn

Vestas og Coloplast kan onsdag få hovedroller på det danske aktiemarked, der tegner til at ville åbne højere. 

De amerikanske børser rettede sig således efter dansk børslukketid tirsdag, og dertil kommer, at de amerikanske aktiefutures stiger onsdag morgen. Sammenlagt mangler de danske handlere at tage højde for en stigning på 0,7 pct. fordelt med en stigning i S&P 500-indekset på 0,4 pct. efter dansk børslukketid samt en fremgang i S&P 500-futuren på 0,3 pct. 

I Tyskland indikerer DAX-futuren en positiv åbning i størrelsesordenen 0,6 pct. 

- Det ligner, at vi skal åbne en anelse højere. Vestas er blevet løftet af Barclays, og det tror jeg godt kan påvirke den aktie fra morgenstunden, siger aktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans. 

Han peger desuden på, at Apple sent tirsdag offentliggjorde regnskab, hvilket blev mødt med en kursstigning og kan medvirke til lidt positiv stemning fra morgenstunden.

Vestas' nye anbefaling hos Barclays er "overvægt" mod tidligere "ligevægt". Kursmålet er løftet til 650 kr. fra 510 kr. og indikerer dermed et markant positivt potentiale i forhold til slutkursen tirsdag på 481,60 kr.

Omkring middagstid vil aktiehandlerne rette blikket mod Coloplast, der gør status for første kvartal. 

Læs mere HER:

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser