Vælger man dyre investeringsfonde med høje omkostninger kan der ske tre ting. De to er knap så gode. Man opnår et godt afkast af sin investering. Det er det bedste udfald. Alternativt ender man med ringe afkast eller man risikerer fonden lukkes, fordi den ikke klarede sig godt.
Nogle insisterer (fortsat) på irrelevansen af omkostninger – typisk dem, der hælder til det første udfald. Udvalget af investeringsfonde er kolossalt og vokser løbende og i mængden vil der da også altid være dyre fonde, der – trods høje omkostninger – kan sætte konkurrenterne til vægs.
Langsigtede investorer som fx sparer op til alderdommen og det søde liv efter arbejdslivet krydser fingre for, at deres valgte investeringsfonde vil gøre det godt – ikke bare nu men i mange år fremover. Vil man gerne vurdere sandsynligheden for, om en fond rent faktisk vil klare sig godt og overleve på lang sigt, så bør man holde godt øje med omkostningerne. Adskillige analyser viser nemlig, at omkostningsprocenten er det nøgletal som giver det bedste fingerpeg om investeringsfondes fremtidige præstationer. Jo lavere omkostninger, des bedre fondsafkast og vice versa. Dermed ikke sagt at investorerne kun skal fokusere på omkostninger, men det bør være blandt deres første screeningsparametre.
Ny analyse fra Morningstar
En ny analyse af Morningstar i USA bekræfter (endnu en gang) omkostningernes betydning for det fremtidige afkast. Analysen inkluderer historiske data på alle fonde, som investorerne på et givent tidspunkt havde adgang til.
Det omfatter også døde fonde. Investeringsforeninger er traditionelt dygtige til at lukke dårlige fonde eller fejlskud, og derfor er det helt essentielt at tage højde for disse fonde, når udviklingen i fondspræstationerne over tid skal måles. Det er nemlig tit de dyre og omkostningstunge fonde som forsvinder fra dagens overflade. Udelader man dem vil analysen vise bedre resultater for dyre fonde end tilfældet i virkeligheden er, da de overlevende af slagsen sandsynligvis performede bedre end dem, der nu er lukket.
Analysen tester omkostningernes betydning på forskellige nøgletal. Det omfatter afkast, afkast korrigeret for købs- og salgsomkostninger, risiko, det pengevægtede afkast som tager højde for investorernes timing og Morningstars stjerne-rating. Derudover beregnes success ratio. Det er procentandelen af fonde som både overlever den efterfølgende periode og samtidig klarer sig bedre end den gennemsnitlige fond i deres respektive Morningstar kategori med andre sammenlignelige fonde.
For analysen blev alle fonde grupperet i kvintiler i deres respektive Morningstar kategori. De billigste 20 pct. af fonde kom i et kvintil for sig, de efterfølgende 20 pct. i næste kvintil osv. og endelig de dyreste 20 pct. blev samlet i et kvintil. Analysen tester på op til fem år historik med december 2015 som skæringsdato.
Resultaterne er klare
Analysens resultater er ganske entydige og bekræfter omkostningernes betydning for fremtidige fondspræstationer i hver aktivklasse og kvintil i perioden 2010 til 2015. Eksempelvis var success ratio (andelen som overlever og klarer sig bedre end gennemsnittet) for fonde med fokus på amerikanske aktier 62 pct. for billigste kvintil. Til sammenligning var success ratio 48 pct. for næst billigste kvintil, 39 pct. for midt-kvintilet, 30 pct. for næst dyreste kvintil og 20 pct. for den dyreste femtedel.
Så des billigere kvintil, des bedre sandsynlighed. Billigste kvintil giver alt i alt tre gange sandsynligheden for at fonde vil overleve og klare sig bedre end gennemsnittet sammenlignet med fondene fra dyreste kvintil. Cirka 20 pct. af fondene overlevede ikke den fulde femårs periode, men forsvandt fra dagens overflade inden skæringsdatoen 12/2015.
Mønstret er temmelig identisk for øvrige aktivklasser. For globale aktiefonde (ex. USA) var success ratio 51 pct. for billigste kvintil sammenlignet med 21 pct. for dyreste. Balancerede fonde havde en success ratio på 54 pct. for billigste kvintil mod 24 pct. for dyreste. For obligationsfonde var succes ratio 59 pct. for billigste mod 16 pct. for dyreste kvintil.
Omkostningsprocentens evne til at guide investorerne i retning af bedre fondspræstationer var tilsvarende overbevisende for flere øvrige nøgletal som fx afkast korrigeret for købs- og salgsomkostninger og det pengevægtede afkast. De to nøgletal er da også relativt tæt relateret til fondsafkastet. Derimod viste analysen ikke den store sammenhæng mellem omkostninger og risiko. Dyrere fonde – især obligationsfonde – har dog en tendens til at påtage sig flere risici for at levere konkurrencedygtige afkast.
Summa summarium omkostninger er fortsat værd at holde et skarpt øje med.
Hele analysen er tilgængelig her.
