Der findes talrige eksempler på begivenheder hvor investorerne har opført sig irrationelt. Helt tilbage i 1700 tallet var der den hollandske tulipanboble, hvor voldsom efterspørgsel efter sjældne tulipaner pressede priserne på tulipanløg op i astronomiske højder. I slutningen af halvfemserne så vi dot.com manien, der resulterede i stærkt overvurderede aktiekurser, indtil internetboble brast i 2000. Investorernes irrationelle adfærd har ligeledes hersket på ejendomsmarkedet og eksemplerne er mange flere.
I den traditionelle akademiske verden blandt økonomer og finansieringsprofessorer er det slet ikke meningen af ovenstående begivenheder skal forekomme. Hvis investorerne var rationelle beslutningstagere ville følelsesdrevne investeringsbobler ikke kunne forekomme. Menneskelig svaghed kan imidlertid begrænse vores evne til at tænke klart. Talrige studier af investoradfærd viser, at investorer er for tilbøjelige til at ekstrapolere den umiddelbare fortid langt ind i fremtiden, de tror for meget på egne evner og er for hurtige (eller ikke hurtige nok), til at reagere på ny information. Disse tendenser medfører ofte at investorerne tager beslutninger som strider mod deres egen bedste interesser.
Ideen om, at investor psykologi kan føre til ringe investeringsbeslutninger er en betydelig del af det nyere, men i stigende grad væsentlige område af finansieringsteorien, der betegnes som behavioral finance. Her mikses finansiering og psykologi med henblik på at identificere dybdeliggende menneskelige træk, som går i vejen for investeringsmæssig succes. Det er ikke blot en interessant akademisk disciplin, men kan ligeledes være med til at hjælpe helt almindelige investorer med at identificere og rette investeringsmæssig adfærd, der koster dem penge. I det følgende er tre gode investeringsråd som er udledt af denne tilgang.
Kort fortid ikke lig lang fremtid
Investorerne har i dag adgang til et hav af informationer, og som konsekvens er der mange, der læner sig op ad tommelfingerregler for at klare sig igennem. Sådanne forenklede regler kan være gode i nogle situationer, men i andre kan de være med til skævvride beslutningsgrundlaget og dermed føre til dårlige investeringsbeslutninger. Et godt eksempel er den skævvridning, der sker når investorerne lægger for stor vægt på den umiddelbare fortid, når fremtidspotentialet vurderes. I stedet for at gøre det nødvendige og formentlig krævende stykke arbejde, at undersøge en investeringsmulighed til bunds, så sker der ofte det, at forventningerne til fremtiden forankres i den umiddelbare fortid.
Problemet er naturligvis, at i går, ikke altid fortæller hvad morgendagen bringer. Et glimrende eksempel på dette er investorerne, som fx sværmede om de rødglødende teknologi- og internetaktier omkring årtusindeskiftet eller ejendomsmarkedet i sidste årti – med forventninger om at de gode tider ville fortsætte. Det gjorde de ikke, og de fleste endte med at lide store tab.
Det er væsentligt at have i baghovedet, hvis man som investor føler sig draget af de betydelige afkast de senere år, hvad enten det er aktiemarkederne, ejendomme i storbyerne eller noget tredje. Her er det vigtigt at huske på, at historiske afkast ikke er nogen garanti for fremtidige.
Læg en dæmper på selvtilliden
For efterhånden ganske mange år tilbage blev der lavet en undersøgelse, hvor man bad svenske bilister om at bedømme deres egne køreevner. Der var ikke mindre en 90 pct., der bedømte sig selv som bedre end gennemsnittet. Ud fra en statistisk betragtning er det ikke muligt. Men de fleste af os tænker ligesom svenskerne. Vi tror, at vi er bedre og klogere end vi egentlig er. Som investor skal man være varsom med overdreven optimisme. Det kan godt være man er overbevist om at man kan udpege den næste Apple, men al sandsynlighed taler for at man ikke kan.
Der er talrige studier, som peger på at investorer med for stor tiltro til egne evner har det med at handle oftere, fordi de tror at de ved mere end personen i den anden ende af handlen. Og al den handelsaktivitet kan gå ud over formuen. Dels fordi der er omkostninger forbundet med at handle og ligeledes er der lavet undersøgelser i USA, der peger på at de investorer der handler meget, ofte ender med at købe aktier der klarer sig ringere end de aktier, som de har solgt. Dvs. de blev ramt af både lavere afkast og højere handelsomkostninger.
Hold vinderne og sælg taberne hurtigere
Der kan altså være en tendens til at investorerne i højere grad sælger vinderne end taberne og det er netop hvad behavioral finance teoretikere ville forudsige. Man har observeret at investorerne accepterer små men sikre gevinster frem for at tage chancen og satse på højere afkast. Ironisk nok har de samme investorer svært ved at indrømme et nederlag og sælger derfor ikke aktier der ligger i minus, i håbet om at aktien kommer op igen. Resultatet er, at investorerne har en tendens til at sælge vinderne for tidlige og holde fast i taberne i for lang tid.
Man bør ikke være bange for at sælge en tabsgivende investering med det argument at det forvandler et ”papir tab” til et rigtigt tab. Ved at holde fast i en dårlig investering i håbet om at den ”kommer igen” kan man forpasse chancen for at deltage i bedre investeringsmuligheder. Det er altså væsentligt at vide, hvornår man skal tage sit tab. Derfor betaler det sig at have helt klare årsager til, hvorfor man foretager en hvilken som helst investering, helt fra start. Hvis ens forventninger ikke realiseres – så er det tid til at sælge.
Man behøver heldigvis ikke være et geni for at blive en god investor. Som en af verdens mest succesfulde investorer, Warren Buffett sagde i et interview i 1999, ”succes i investering korrelerer ikke med IQ, når denne er over 25. Så snart man har normal intelligens, så drejer det sig om at have temperament til at kunne kontrollere de drifter, som får andre investorer ud i problemer”. Ikke alle er begavede med Buffett’s evner til at tage kølige investeringsbeslutninger. Men enhver kan udfordre sig selv til at modstå ens egne værste instinkter og dermed øge muligheden for at man når sine finansielle mål.
