Blodet flyder fra de største danske rederier, som har fået milliarder barberet af aktieværdien. Uventet nedsmeltning i Kinas kulimport ryster giganter som Norden og Lauritzen
Kinas kamp for at begrænse kulimporten får regnskaberne til at styrtbløde hos en række hæderkronede danske rederier.
Importen af kul til Kinas gigantiske kraftværkssektor ligger i øjeblikket 22 pct. under sidste års niveau, fordi Kina forsøger at beskytte landets nødlidende kulminer. Der er blevet lagt skat på importeret kul, og kraftværkerne bliver presset til at vælge indenlandske kulproducenter.
Udviklingen slår direkte på de adskillige danske rederier, som i årevis har været med på en stor optur i markedet for transport af kul mellem verdensdelene: D/S Norden, J. Lauritzen, Clipper og Ultrabulk.
Hårdest ramt er Danmarks næststørste rederi, Norden, hvor transporten af kul udgjorde intet mindre end 34 pct. af de samlede laster sidste år. Derfor slår en hvilken som helst negativ udvikling i Kinas glubende kulkraftsektor lynhurtigt igennem på bundlinjen, og således har Norden netop leveret et kvartalsregnskab med et tab på 65 mio. kr. på driftsresultatet, der i høj grad skyldes, at Kina har droslet ned på den enorme import af kul.
"Vi ser en uventet udvikling, hvor der tilsyneladende er en politisk drevet tendens til at beskytte sine egne kulproducenter. Det har sat en prop i importen, som rammer os hårdt," siger koncerndirektør Martin Badsted og uddyber:
"De kinesiske kraftværker har fået besked fra myndighederne om, at de ikke skal importere så meget kul som hidtil, og at de i stedet skal købe deres kul i Kina. Dertil er der lagt en importskat på mellem 3 pct. og 6 pct. på importeret kul. Så tendensen er utvetydigt, at Kina forsøger at beskytte sin egen industri og holde de eksisterende kulminer åbne – også selv om det giver bedst mening for de kinesiske kraftværker at importere kullet frem for at hente det fra indenlandske leverandører."
Lauritzen ramt
Også konkurrenten J. Lauritzen mærker, at de kinesiske myndigheder er begyndt at fokusere på at begrænse importen af kul, for ca. 10 pct. af Lauritzen- lasterne består af kul. J. Lauritzen oplevede et markant dyk i regnskabet i tredje kvartal, der gav et negativt driftsresultat før afskrivninger (ebitda) på 12 mio. kr. J. Lauritzen har ellers haft positive driftsresultater i flere kvartaler i træk.
"Vi har mærket nedgangen tydeligt, og det gør ondt på hele branchen. Det værste er dog, at de mange skibe, der havde regnet med at skulle sejle med kul i et opadgående verdensmarked, nu forsøger at finde laster på andre markeder end kul, hvilket presser de i forvejen svage rater yderligere ned i hele tørlast-segmentet," siger adm. dir. i J. Lauritzen Jan Kastrup-Nielsen.
Kulpriser styrtdykker
Udviklingen er en kulmina- tion på længere tids nedtur for kulindustrien. USA begyndte i 2012 og 2013 at melde sig på banen som kuleksporterende nation til stor glæde for rederier som Norden, der fik gode opgaver med at transportere kul fra USA og ud i verden.
"Men nu er prisen på kul faldet så meget, at USA ikke længere kan gøre sig gældene som kuleksportør. Mange nordamerikanske miner har droslet ned på aktiviteterne," siger Martin Badsted.
Han peger dog også på lyspunkter: Eksport af jernmalm ud af Brasilien udvikler sig positivt, den indiske import af kul viser stigende takter, og Kina begyndt at eksportere mere stål end tidligere, hvilket også giver god beskæftigelse til Norden-skibene.
Ifølge Energistyrelsens ekspert på området er der tale om en bemærkelsesværdig udvikling.
"Myndighederne i Kina er på relativt kort tid blevet opmærksomme på i langt højere grad at støtte deres egne kulproducenter på kort sigt. Og den udvikling vil ikke stoppe," forklarer Ole Odgaard.
Han påpeger dog, at import af kvalitetskul kan være billigere end Kinas egen produktion af kul i fjerntliggende områder. Transporten gennem Kina kan være så dyr, at kraftværkerne i Øst- og Sydkina foretrækker import. "Vi ser, at der bliver lagt importskat på udenlandsk kul, og samtidig er Kina som bekendt begyndt at fokusere meget mere på at nedbringe forureningen i og omkring de kinesiske storbyer. Fra næste år vil myndighederne nedlægge forbud mod brug af særligt forurenende kultyper," siger Ole Odgaard.
Sidstnævnte tiltag kan betyde endnu flere problemer for de danske kultransportører blandt rederierne. Navnlig Australien – og i mindre omfang en række miner i Indonesien – er kendt for at udvinde de mere beskidte kultyper, fremhæver Ole Odgaard.
"Kravene vil selvfølgelig også ramme en række af de kinesiske kulproducenter. Men for de kinesiske myndigheder er det en klar strategi. De kinesiske producenter af kul af lav kvalitet skal beskyttes mod konkurrence fra udenlandske producenter, indtil de forurenende kultyper er faset helt ud."
Martin Badsted håber, at nye politiske vinde vil forbedre mulighederne for at tjene penge på at sejle kul til Kina.
nioe@borsen.dk
