De store, danske banker har allerede samlet så mange nødder i forrådskammeret, at de er klar til gå endnu en hård isvinter i økonomien i møde.
Det viser en række såkaldte stresstests, som Den Internationale Valutafond, IMF, har foretaget af bankernes solvens i kølvandet på den globale, finansielle krise.
Dermed ligger de danske banker lunt i svinget forud for Den Europæiske Centralbanks (ECB) stresstests i efteråret.
James Morsink, der er IMF's ansvarlige for vurderingen af den finansielle sektor i Danmark, understreger, at IMF i samarbejde med Finanstilsynet og Nationalbanken har testet bankkoncernerne på tre scenarier: Ét uden chok, ét med et mildt chok og ét med et solidt granatchok til økonomien.
Den gode nyhed
"Den gode nyhed er, at selv i det alvorlige scenarium forbliver de store banker tilstrækkeligt kapitaliseret. Det afspejler det faktum, at de nuværende kapitaliserings-niveauer er meget høje," siger James Morsink og fortsætter:
"Så selv om der er stort chok i økonomien og i det finansielle system, så er faldet i bankernes solvens mindre end det, der vil sende dem under de tilladte grænser."
IMF har også gennemført en række andre følsomhedsanalyser over, hvor sårbare bankerne er, og de analyser peger i samme retning. Stresstesten og analyserne vil blive offentliggjort i detaljer i december.
Seks sifi'er
Det er de såkaldte sifi-institutter, der har været under lup. Sifi'erne er de systemisk vigtige finanskoncerner, der er så store, at det vil give alvorlige bølger i økonomien, hvis én af dem synker til bunds.
I Danmark tæller sifi'erne Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit og DLR. BRFkredit blev også oprindeligt udnævnt som sifi, men er en del af Jyske Bank-koncernen nu.
IMF konstaterer, at de skiftende danske regeringer har navigeret gennem krisen med en række fornuftige redningaktioner til den finansielle sektor.
Først med bail-in
Blandt andet var de danske bankpakker først ved havelågen med det såkaldte bail-in princip, som betyder, at det er kreditorer og aktionærer - og ikke skatteyderne - der fremover må tage tabene. Og bankerne har i øvrigt selv betalt for bankpakkerne, så der til dato er et overskud for staten og dermed skatteyderne på 12 mia. kr.
Samtidig er der lagt ekstra kapitalkrav på sifi'erne, så de skal polstres endnu mere end de andre. Og senest har indgrebet fra SR-regeringen i fleksloven fjernet realkreditinsitutternes refinansieringsrisiko ved at skyde risikoen over på investorerne.
