Renten er sprunget i vejret, hvilket er medvirkende til investorernes søgen mod mindre rentefølsomme aktivklasser. En mulighed er naturligvis korte obligationer, hvor rentefølsomheden er mindre end i lange obligationer, men vi ser også en opblomstrende interesse hos investorerne for fonde med banklån. Det er aktivklasse hvor rentefølsomheden typisk er i bund.
Fonde i Morningstars kategori med banklån fik i juli og august deres største inflow til dato. Alene i år er fondene vokset tæt ved 300 mia. kr. og over det seneste år er væksten i fondene intet mindre end 90 pct.
Selvom renterisikoen er lav i sådanne fonde byder de dog på nogle risici, som man ikke må undervurdere. Men for investorer der vil gardere sig mod rentehop, som vi ser i øjeblikket, vil banklån være en oplagt mulighed. Banklån er nemlig variabel forrentede lån, hvor renten fastlåses i 30 til 90 dage ad gangen. Det giver en varighed og dermed renterisiko tæt på nul.
Den variable rente ligger i et fast spænd over en standardrente, typisk LIBOR. På den anden side betyder det også, at renten på banklån fastsættes efter den helt korte rente, som stadig er meget lav. Hvis den 10-årige rente eksempelvis springer i vejret vil man ikke se et tilsvarende øjeblikkeligt spring i renten på banklån.
Lav kreditkvalitet
De fleste forbinder givetvis banklån med et forbrugslån, som betales tilbage over en årrække med en fast månedlig ydelse. Men banklån er samtidig også en aktivklasse, hvor man kan investere i banklån frem for den klassiske forestilling om at låne penge.
Låntagerne bag banklån er selskaber med en i forvejen betydelig gæld. Derfor kan aktivklassen sidestilles med high yield, der er betegnelsen for selskaber med lav kreditkvalitet. Banklån har dog visse fordele i forhold til andre kreditorer i et selskab. Typisk er der bedre sikkerhed i form af ejendomspant, tilgodehavender m.m. I traditionelle high yield obligationer er sikkerheden ofte dårligere.
I historisk perspektiv er tabsandelen på banklån i niveauet 3 pct., mens de seneste tal indikerer tabsprocenter omkring 1-1,5 pct. Årsagen til det aktuelt lavere tabsniveau skal blandt andet findes i den økonomiske fremgang. Tabsandelene på high yield obligationer er historisk i niveauet 4,5-5,0 pct. og i tilfælde af konkurs har investorerne i banklån historisk opnået en relativ større dækning i forhold til high yield. Derfor vil banklån være et bedre alternativ til high yield obligationer for den konservative investor i tilfælde af økonomisk afmatning eller stigende renter.
Renten på banklån ligger i øjeblikket i niveauet 4 til 4,5 pct., mens high yield alt efter fond og risikoprofil byder på 5,5 til 6 pct. Forrentningen i banklån er altså mindre, men til gengæld opnår man bedre sikkerhedsstillelse plus bedre gardering mod stigende rente, inflation og beskyttelse af investeringen.
Ejerstruktur ændret
Selskaberne med sådanne lån er typisk særlig følsomme over for ændringer i den økonomiske tilstand. De vil nyde godt af fremgang i økonomien men omvendt vil den måske største risiko for banklån være en økonomisk afmatning.
Finanskrisen gik ikke uden om banklån og aktivklassen blev ganske hårdt ramt i 2008. Dengang var mange hedge fonde investeret i banklån, og hedge fonde er sjældent langsigtede investorer ud fra køb og behold tankegangen. Derimod gearer de deres investeringer 3, 4 eller måske 5 gange og da krisen ramte i 2008 måtte mange af dem hastesælge og det pressede priserne i bund på banklån. I dag er hedge fonde ikke ligeså aktive i banklån som tidligere og deres ejerandel af banklån er reduceret betydelig i kølvandet på finanskrisen.
En udfordring for investorerne i banklån kan blive deres egen forøgede interesse og de mange nye penge de kaster efter aktivklassen. Det betyder, at låntagerne kan opnå mere attraktive lånebetingelser, hvilket igen betyder at investorernes forrentning bliver mindre attraktiv. De bliver med andre ord betalt mindre for at påtage sig den samme risiko. Likviditeten kan også blive en udfordring. Banklån er ikke ligeså likvide som fx statsobligationer og den dag investorerne vender ryggen til banklån og vil ud af aktivklassen vil likviditeten kunne blive en udfordring.
Banklån er ikke noget de danske investeringsforeninger har gjort sig det helt store i, så for den sultne danske investor, er det uden for landets grænser at fondene skal findes. Der er både almindelige fonde og ETF’ere tilgængelige, men set med danske øjne bør man bl.a. have de skattemæssige aspekter med i overvejelserne inden man kaster sig over dem.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
