Den seneste måned er flere markeder strøget i vejret som rene kursraketter, og et stort antal aktiefonde har opnået afkast på 20 til 30 pct. Skønt det i den korte periode er gået den rigtige vej, så viser de kraftige stigninger samtidig at risikoen i aktiemarkedet er særdeles høj. Et stort antal fonde ligger trods den seneste måneds stigninger med tab på mellem 40 og 80 pct. over det seneste år, så stigningerne har altså været en dråbe i havet og kan i øvrigt forsvinde lige så hurtig som de kom.
Vi vil alle gerne have et højt afkast af vore investeringer og risikoen, ja den skal helst være lav. Og her knækker filmen allerede, for øns
ker man et afkast, som er højere end indlånsrenten i banken eller hvad man kan få ved at investere i en statsobligation, så påtager man sig samtidig en risiko for at investeringen ikke udvikler sig som ventet. Det betyder risiko for tab af hele eller dele af det investerede beløb, afhængig af hvad man har sat pengene i.
Ikke altid målbar
I perioden fra 2003 og frem til finanskrisens start i slutningen af 2007, blev udsvingene på aktiemarkederne stadig mindre. Aktierne kendte i længere tid kun en vej og det var stabilt opad. Det samme gjorde sig gældende på mange andre markeder, som eksempelvis, ejendomsmarkedet og råvaremarkedet. Men skønt svingningerne i aktiemarkedet var historisk lave, så var risikoen alligevel historisk høj – den kunne bare ikke måles ved at se på svingningerne i kurserne. Samtidig var investorerne blevet meget modige og risikosøgende; de havde jo set det gå godt for naboen eller svogeren og alle ville med på ”vognen”. Investorerne kørte således med autopiloten sat på 130 km/t, direkte mod afgrunden.
Grafen her på siden viser udviklingen i standardafvigelsen, altså den målte risiko i henholdsvis danske aktier, globale aktier og danske korte statsobligationer, måned for måned. Det ses at den målte risiko for alvor begyndte at falde efter 2003, samtidig med at aktieopsvinget startede. Der har været perioder før denne hvor den målte risiko har ændret sig pludseligt. Eksempelvis skød standardafvigelserne kraftigt i vejret i 1987 under og efter krakket på Wall Street. Risikoen fik ligeledes et nøk opad under Asienkrisen i 1997 og Ruslandskrisen i 1998. Der er således en tendens til at standardafvigelsen underdriver den reelle risiko lige inden den kommer til udtryk i kursskred.
Andre mål og sund fornuft
Sætter man sin lid til at risikotal, som standardafvigelser, giver den fulde sandhed, så kan man komme galt af sted. Ser man på to fonde med stort set samme standardafvigelse, men hvor den ene har givet et markant højere afkast, så vil det være fristende at vælge fonden med det høje afkast, idet risikoen umiddelbart ser ens ud. Men det høje afkast i sig selv tyder på en højere risiko, der blot ikke er fanget i beregningen af risikoen.
Eksempelvis så man fonde med højrenteobligationer, der havde standardafvigelser på niveau med danske statsobligationer op til krisen, men afkast der var betydelig højere. Efterfølgende har der været betydelige tab blandt højrenteobligationerne, mens statsobligationerne er fortsat med positive afkast eller begrænsede tab.
For at vurdere risikoen ved en investering, er det således nødvendigt at se på andet end historiske udsving. Man bør ligeledes forholde sig kvalitativt til investeringen. I eksemplet med virksomhedsobligationer kontra statsobligationer, er der en sandsynliglighed for, at nogle af virksomhederne ikke er i stand til at betale ydelserne på obligationer – og det giver tab. Omvendt er det meget lidt sandsynligt at den danske stat ikke kan overholde betalingerne. På samme vis må man vurdere aktieinvesteringer kvalitativt. Aktier fra Østeuropa, Latinamerika og Asien, er mere usikre investeringer end europæiske aktier, da disse lande ikke har samme regulering, er mere politiske ustabile og døjer med korruption og lignende. Størrelsen af aktieselskaberne har typisk også betydning for risikoen, hvor små selskaber ofte har et større kurspotentiale, så har de også en større risiko for at blive udkonkurreret af større og mere velkonsoliderede aktieselskaber. Også meget vækstorienterede aktier, vil blive ramt hårdere på kursen når markedet vender end mere modne selskaber med stærke balancer.
Løfter om høje afkast uden risiko holder desværre ikke i praksis og man bør som investor forholde sig yderst kritisk overfor tilbud, der lover for meget. Der er rigtig mange forhold man kan se på, når risikoen ved en investering skal vurderes. Allervigtigst er det at huske på, at høje afkast ikke kan opnås uden risikoen for store tab. Vil man have sikkerhed og lav risiko, så hedder det bankindskud eller statsobligationer – kedeligt – men sandt.
Klik på billedet for større visning
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
