De fleste eksperter i bankerne og kreditforeningerne tror fortsat, at renterne vil bevæge sig opad i den kommende tid. Sker det, vil det påvirke kursen på obligationerne og dermed afkastet i obligationsfondene negativt.
Derfor kan det være en god ide at kigge nærmere på sin portefølje af investeringer og eventuelt se, om der er grund til at fokusere sine obligationsinvesteringer mere defensivt.
Ideelt set har man som privat investor opbygget en portefølje i balance med ens egen risikoprofil. Det vil sige med den vægt i aktier og obligationer, som passer ens individuelle risikoprofil bedst, og med en fordeling internt på aktieinvesteringer og obligationstyper, som også matcher egne behov.
Det er dog ikke alle, som er i den ideelle situation, måske fordi de siden starten af 2000 under aktiernes nedtur har søgt ly i obligationsfondene, der da også har klaret sig godt, og derfor bør man undersøge sin investeringsfordeling nærmere.
Rentens effekt
For de fleste er det en god ide at sprede sine obligationsinvesteringer i en god blanding af forskellige typer af obligationer, korte såvel som lange, og forsøge ikke at skabe alt for mange handelsmæssige omkostninger. Har man dog en forkert fordeling, kan man risikere at ens ellers sikre obligationsinvesteringer falder kraftigt i værdi, hvis renterne stiger kraftigt.
Spørgsmålet hos mange er sikkert, hvorfor rentestigninger er negative for obligationerne. Jo, tag for eksempel en obligation udstedt af den danske stat med en pålydende rente, også kaldet kuponrenten, på 6 pct. Hvis man køber for kr. 10.000 af den, så kan man forvente at modtage kr. 600 i rente om året.
Kort tid efter er renterne generelt steget, og på den baggrund udsteder den danske stat nu obligationer med en pålydende rente på 7 pct. Med en investering på kr. 10.000 vil man få kr. 700 i rente om året.
Nu er det sådan, at investorerne vil kigge på de to obligationer og alt andet lige vælge den, som giver den bedste årlige rente, og derfor er den første obligation, som har en pålydende rente på 6 pct. mindre værd for investorerne end den med en rente på 7 pct. Altså nye udstedelser med højere kuponrenter vil blive foretrukket, og derfor falder allerede eksisterende obligationer i kursværdi.
På den måde har den stigende rente altså haft en negativ effekt på den første obligation. Den samme negative effekt vil en fortsat stigende rente selvfølgelig også have på nye obligationer.
Stigende renter er altså typisk negative for obligationsmarkedet, mens faldende renter har den omvendte effekt – altså får obligationskurserne til at stige.
Forskellige fonde
Men rentens udvikling påvirker forskellige obligationer på forskellig vis. Der er derfor visse typer af obligationsfonde, som vil lide mere end andre, hvis renterne stiger, mens andre er mere defensive.
Hvor meget kursværdien på en obligation eller afkastet i en obligationsfond ændrer sig i forbindelse med en ændring i renten afhænger af dens varighed. Tommelfingerreglen er den, at en obligationsfond vil falde eller stige med sin varighed for hver gang renten stiger eller falder med 1 pct. Hvis en obligation på den baggrund har en varighed på 6 år, og renten stiger 1 pct.point, så vil kursværdien af obligationen falde med 6 pct. Falder renten 1 pct.point vil kursværdien omvendt stige med 6 pct.
En simpel definition af varigheden er, at den repræsenterer en obligations følsomhed over for renteændringer. Det er en kompleks beregning, som ligger bag udtrykket, men varigheden er en funktion af pengestrømmen på en obligation og af hvor lang tid, der er til den udløber.
Derfor er lange obligationer ofte relativt mere følsomme over for ændringer i renten, og derfor er lange obligationer typisk de obligationer, som falder mest i værdi, når renten stiger. Omvendt stiger de typisk mest i kurs, når renten falder.
Frygter man derfor, at renten vil stige, men ønsker man alligevel at fastholde en eksponering i obligationer, jamen, så vil det typisk være et fornuftigt valg at fokusere på fonde, som investerer i korte obligationer i Morningstar Kategorien™ ’DKK Korte – Obligationer’.
Portefølje-analyse
Vil man gå sin portefølje igennem og se nærmere på sine obligationsfonde, så kan man på Morningstar.dk på den enkelte fond se Morningstars Style Box™ på obligationsfonde, som netop viser, hvordan de enkelte fonde risikomæssigt er investeret i forhold til varigheden og dermed rentefølsomheden. Den viser også, hvordan fonden er placeret i forhold til kreditkvaliteten og man kan også studere fordelingen på løbetid og valuta mere indgående.
Style Box™ for obligationer viser, hvorledes en fonds overordnede portefølje er sammensat. Den viser med et grafisk og letforståeligt udtryk, hvilken risiko, fonden frembyder, målt på to af de vigtigste forhold ved obligationsinvesteringer.
Det gælder dog ikke for alle fonde, for ikke alle de danske foreninger har valgt at levere de relevante data. Indtil videre har BankInvest, Dexia Invest, Nykredit Invest, Sparinvest, Alfred Berg, Carnegie WorldWide, Gudme Raaschou, Sydinvest, Henton Invest og TRP-Invest dog alle valgt at give de private investorer disse vigtige oplysninger.
Har man investeret i en fond, som ikke har de relevante data, så kan man i stedet anvende Morningstar Kategorierne™. ’DKK Korte – Obligationer’ udgøres typisk af fonde med relativ lav rentefølsomhed, mens fondene ’DKK Øvrige – Obligationer’ oftest har større rentefølsomhed. Fælles for begge kategorier er, at de har ganske høj kreditkvalitet, fordi fondene investerer i obligationer fra den danske stat eller de danske kreditforeninger.
