Ujævnt globalt rally

Fremgangen i de globale aktier dækker over store regionale forskelle. Forventningerne til fremtiden er præget af stor usikkerhed

Facebook Twitter LinkedIn

Efter en svag start på året har de globale markeder oplevet et opsving i andet kvartal. I maj steg MSCI Verden med 5,5 pct. i dollar, og tendensen er fortsat i juni. Den 16. juni var indekset derfor steget med 14 pct. siden årets start.

Men der er store og vigtige regionale forskelle. Omkring 78 pct. af de porteføljemanagere, der fokuserer på amerikanske aktier, mener nemlig at det amerikanske marked er overvurderet eller fair prissat. Det fremgik af den seneste undersøgelse, der udkom tirsdag, fra investeringsbanken Merrill Lynch. Samme undersøgelse viste, at kun 51 pct. af forvaltere med fokus på europæiske aktier, sagde det samme om deres marked.


Comeback til IT

En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger her i foråret har været teknologi-sektorens genopstandelse. Den gennemsnitlige IT-fond (fonde i Morningstar Kategorien™ ’Tech Media Tele – Aktier’) var den 13. juni steget med 9,5 pct. (i euro) på tre måneders sigt. Målt i dollar var fremgangen på 12,4 pct. Håbet er, at IT-selskaberne er i form og positioneret til at drage nytte af et generelt økonomisk opsving. [Læs mere om TMT-fondene og IT-sektoren her.]

Latinamerika er en anden del af markedet, der har haft en stærk performance med en stigning i MSCI Latinamerika på 23,5 pct. siden årets start og frem til den 13. juni. Dette er sket blandt andet på baggrund af den ekstraordinære revurdering af Brasiliens møntfod, realen. Brasilien udgør sammen med Mexico de største andele af det latinamerikanske marked, og de brasilianske aktier er steget med 7,5 pct. siden årets start – målt i lokal valuta – mens stigningen målt i dollar er på imponerende 33 pct.

I Europa har den Europæiske Centralbank (ECB) for nyligt sænket renten med 0,5 pct.point til 2 pct., det laveste niveau for banken til dato. Det har løftet aktierne i euroland, selv om der endnu er bekymrende tegn fra økonomien rundt omkring i regionen. I sidste uge udsendte banken sin månedlige bulletin, hvori dens økonomer nedjusterede forventningerne til væksten, mens det spåedes at inflationen det næste år vil falde et godt stykke under ECB’s eget mål.


Usikre forventninger

ECB venter nu en vækst i BNP mellem 0,4 og 1,0 pct. i 2003 mod tidligere spået (i december 2002) en vækst mellem 1,1 og 2,1 pct. I 2004 spås nu mellem 1,1 og 2,1 pct. mod en forventning i december mellem 1,9 og 2,9 pct.

I USA er niveauet for et af de vigtigste aktieindeks, S&P 500, steget til over 1000 for første gang siden juni sidste år. Investorerne håber stadig på et opsving i den amerikanske økonomi i andet halvår 2003, men en del er igen blevet forsigtige. Både det hurtige opsving og nedjusteringer fra selskaber som Motorola og Texas Instruments har fået investorerne på vagt igen.

Den senere tids stærke performance synes at være retfærdiggjort i mangel af andet og bedre. Mange investorer synes at mene, at der ikke er andre gode investeringer. Ejendomsmarkedet i mange lande er meget højt prissat – det højeste nogensinde – og obligationskurserne er på deres højeste på grund historisk lave renter.

Aktier vil dog ikke nødvendigvis klare sig godt i absolutte termer. For at de nuværende prissætninger skal retfærdiggøres, er det nødvendigt for en stigning i selskabernes indtjening.

Denne kommentar er skrevet af Niklas Tell, der er Morningstars europæiske redaktør.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser