Ugen ser ud til at starte med afdæmpede stigninger på det danske aktiemarked, hvor Vestas ventes at komme i fokus efter at have offentliggjort en række ordrer efter børslukketid fredag.
Uroen omkring den catalanske uafhængighedsafstemning kan give lidt nervøsitet, da der fortsat hersker usikkerhed om, hvordan "ja"-resultatet vil blive modtaget og fortolket og hvordan der vil blive reageret på det.
I USA var der små stigninger fredag, og mandag morgen ligger de amerikanske futures med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,2 pct. Samtidig stiger DAX-future 0,6 pct.
- Aktiefutures indikerer isoleret set en positiv åbning på de europæiske aktiemarkeder i dag, men vi vil holde øje med reaktioner oven på det catalanske valg, skriver Sydbank i en morgenkommentar.
Herhjemme faldt C20 Cap fredag 0,3 pct. til 1175,72, men det toneangivende indeks er fortsat mindre end 1 pct. fra sit højeste niveau nogensinde.
Læs mere HER: