Aktier: Mærsk trækker eliteindekset op efter oliefrasalg

Facebook Twitter LinkedIn

A.P. Møller-Mærsk er i søgelyset mandag morgen, hvor aktierne er med til at trække det samlede eliteindeks op, efter at selskabet kort før handelsstart meddelte, at det har frasolgt sin olieforretning. 

Fra morgenstunden stiger det samlede C20 Cap-indeks 0,4 pct. til 1154,91 og kommer dermed igen efter fredagens fald på 0,2 pct.

Kort før mandagens børsåbning meddelte A.P. Møller-Mærsk i en fondsbørsmeddelelse, at selskabet i dag har indgået en aftale om et salg af Maersk Oil til det franske olieselskab Total for 7,45 mia. dollar, hvilket svarer til omkring 47 mia. kr., ved en kombineret aktie- og gældstransaktion.

I forbindelse med salget får Mærsk 97,5 mio. aktier i Total til en værdi af 4,95 mia. dollar, hvilket svarer til at det danske konglomerat får en aktiepost på omkring 3,76 pct. i det franske selskab. 

Handlen er betinget af godkendelser fra relevante myndigheder, og den forventes at være gennemført i første kvartal af 2018. 

Læs mere her

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser