Aktier: C20 kan vippe omkring nullet efter rekord nr. 22

Facebook Twitter LinkedIn

Mens mandag viste pæn opdrift på det danske aktiemarked, der sluttede med endnu en kursrekord til C20 Cap - nummer 22 i 2017 - er der mere ro på tirsdag morgen.

Handelen med futures peger på en børsåbning med meget små udsving. Den tyske DAX-future stiger med minimale 0,02 pct.

Regnskabssæsonen er mere eller mindre overstået for de største selskaber, men der pibler stadig tal frem fra nogle af børsernes mindre selskaber.

Herhjemme gælder det eksempelvis Torm, Københavns Lufthavne og Veloxis tirsdag. Blandt C20-selskaberne er der nyt til William Demant Holding og GN Store Nord fra høreapparatrivalen Sonova, mens Mærsk-aktierne er i fokus efter to dage med store stigninger. Mandag steg Mærsks B-aktie 3,6 pct. til 12.620 kr.

A.P. Møller-Mærsk-aktiernes løft skyldes, at investorerne er blevet styrket i troen på selskabet af ledelsens udmeldinger ved torsdagens kvartalsregnskab. En række analytikere har sidenhen løftet kursmålet for rederiaktien, som også fik støtte af en stigning i olieprisen mandag.

Læs mere HER:

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser