Flokken af finansielle rådgivere og andre, der maner til besindighed om investorernes afkastforventninger, er støt vokset på det seneste. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og ligeledes vil finansmarkedernes rally heller ikke vare evigt.
Fundamentale markedsforhold tyder på mere afdæmpede afkast i fremtiden. Obligationsrenterne har historisk været en god indikator for obligationsafkastet i de følgende år. Den effektive forrentning på globale statsobligationer er i øjeblikket i omegnen af 1,2 pct. Det er under det investorerne er blevet forvænt med og niveauet bør sandsynligvis få mange til at genovereje forventningerne til afkastet på obligationsmarkedet.
Aktierne kan måske fortsat drage fordel at være det mindst dårlige alternativ i en halvsløj flok, men en stadig højere værdiansættelse af aktierne vil potentielt kunne lægge låg på det fremtidige afkast.
Hvis den hjælpende hånd fra finansmarkederne bliver mindre i fremtiden betyder det at byrden, som investorerne må løfte for at realisere deres finansielle mål, øges. Oplagte måder at gøre det på er fx at hæve indbetalingerne til opsparingen i opsparingsperioden eller reducere udbetalingerne – typisk efter pensionering – i udbetalingsperioden.
Men investorerne kan også tage mindre skridt til at forbedre porteføljeafkastet og bæredygtigheden af den fastlagte opsparingsplan.
Genovervej nøgleinput
Globale aktier er steget tæt ved 20 pct. om året siden markedet bundede i marts 2009. Det er mere end det dobbelte af aktiernes langsigtede afkast, og det vil ikke være urimeligt at antage lavere afkast i de kommende år. Tidspunktet for en revurdering af antagelserne bag ens opsparingsplan kan derfor meget vel være ganske belejligt netop nu – uanset om man fortsat sparer op eller er begyndt at tære på opsparingen.
I opsparingsplanen indgår forventninger til fremtidig afkast på aktier og obligationer. 6 pct. eller deromkring for aktier og 2 pct. for obligationer vil sandsynligvis være realistiske forventninger.
Hvis disse justerede afkastforventninger indikerer en mindre fremtidig formue end planlagt må man tage stilling til, hvilke skridt der skal tages. Det kan være tiltag som at 1) hæve det løbende månedlige opsparingsbeløb, 2) reducere planlagte større engangsudbetalinger, 3) udskyde tidspunktet for hvornår opsparingen skal benyttes eller 4) reducere løbende udbetalinger i udbetalingsforløbet – fx ved pensionering.
En kombination af de førnævnte trin kan hjælpe med at redde opsparingsplanen uden at alt for drastiske konsekvenser.
Genovervej sammensætningen
Med mildest talt sløje forventninger til fremtidig obligationsafkast vil investorer med størstedelen af porteføljen i obligationer risikere meget lave afkast fremover. Selvom investorer med større aktieandele ikke nødvendigvis vil tjene styrtende, vil de dog trods alt have chancen for afkast, der mere end blot kan modsvare inflationen.
Det betyder imidlertid ikke, at man blot skal forkaste alle porteføljens obligationer for deres berettigelse i porteføljen er stadig intakt. For dem, der forventer at trække penge ud af porteføljen på kort eller endda mellemlang sigt, er behovet for obligationerne uændret. Men noget tyder på, at sikkerheden ved obligationerne meget vel kan vise sig illusorisk på længere tidshorisonter.
Vogt over omkostningerne
Den mest sikre genvej til forbedret afkast er lavere omkostninger. Derfor bør alle investorer holde et skarpt øje med omkostningerne og ikke betale mere end absolut nødvendigt. I en periode med udsigt til lavere afkast bliver fordelene af skarpt fokus på omkostningerne endnu mere synlige.
I en balanceret portefølje med historisk årligt afkast på 10 pct. og 1 pct. i omkostninger vil omkostningerne snuppe 10 pct. af afkastet. Hvis det fremadrettede afkast derimod er 6 pct. vil 1 pct. i omkostninger betyde at hele 17 pct. af afkastet går til omkostninger.
Glem ikke skatten
Danske skatteregler er måske til at forstå for de fleste, når det handler om pensionsopsparing, men til gengæld er skattereglerne anderledes komplekse og uigennemskuelige, når det handler om almindelig opsparing. Det betyder dog ikke, at man skal ignorere skattereglerne. Valget af investeringsprodukt påvirker nemlig efter-skat afkastet ganske markant, og derfor er det helt afgørende for investorerne forud for en investering, at de kender skattekonsekvenserne af deres valg.
Investors civilstatus, øvrige kursavancer, renteindtægter og økonomiske forhold er faktorer, der påvirker valget mellem forskellige investeringsprodukter ud fra en skattemæssig optimering af afkast.
Værn mod inflation
Som omkostninger spiller inflation en større rolle i perioder med beskedne afkast. De senere år har inflationen været behersket, men vi kan ikke forvente det vil være tilfældet i fremtiden. Aktierne er et værn mod inflation, så investorer med mange aktier i porteføljen kan bekymre sig mindre om inflationen end dem med færre aktier.
Det er typisk pensionister eller andre med defensive porteføljer, hvor inflationsbeskyttelsen spiller en mere central rolle. Sådanne investorer er ofte overvægtet i fastforrentede investeringer som obligationer og kontanter, som ikke giver samme beskyttelse mod inflation som aktierne. Uden at det må kompromittere porteføljens overordnede risikoprofil kan alternative aktivklasser overvejes som supplement til de traditionelle aktie- og obligationstyper.
