Strateger: Enorm interesse banker NNIT-prisen op

Eksternt forfatter 02/03/2015
Facebook Twitter LinkedIn

Kilde: Børsen

http://investor.borsen.dk/artikel/1/300358/strateger_enorm_interesse_banker_nnit-prisen_op.html 

Investorer kommer formentlig til at betale mere for deres NNIT-aktier, når handlen begynder på fredag.

I hvert fald er kursintervallet hævet fra det oprindelige 100-120 kr. pr. aktie til 120-130 kr. Det får ikke iagttagere til at hæve øjenbrynene synderligt.

"Det er et tegn på, at de 120 var en fornuftig pris. Nu skruer man et lille nøk op for at imødegå den enorme efterspørgsel," siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje.

Ingen interesse i oppumpet pris

Han vurderer, at aktien er massivt overtegnet. Udbuddet lukker kl. 00.01 natten til torsdag, og de investorer, der har lagt et bud på NNIT-aktier, har indtil da til at ændre deres købstilbud eller trække det tilbage.

Novo Nordisk, som er sælger af NNIT, kunne måske have hævet kursintervallet endnu mere. Men Otto Friedrichsen vurderer, at det ikke vil give Novo Nordisk nogen synderlig fordel.

"Selvfølgelig skal Novo Nordisk have en fornuftig pris for NNIT. Men de har også en interesse i, at det bliver en succes. Novo Nordisk og Novo A/S vil være ejer med en betydelig andel efter noteringen, så de har ikke nogen interesse i at lave en kortsigtet maksimering af den gevinst, de vil kunne få," siger Otto Friedrichsen.

Overtegnet 5-10 gange

Det hævede kursinterval betyder, at markedsværdien nu bliver maksimalt 3,25 mia. kr. ved børsintroduktionen. Tidligere lød beløbet på 3 mia. kr.

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, vuderer, at aktien er overtegnet 5-10 gange.

NNIT's børsnotering bliver den første, siden OW Bunker i marts 2014 gik på børsen. I november gik selskabet konkurs.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Eksternt forfatter  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser