Valuta: Ebola-frygt styrker yen overfor euro og dollar

Eksternt forfatter 24/10/2014
Facebook Twitter LinkedIn

Japanske yen styrkes tidligt fredag overfor sine to største modparter, euro og dollar, efter at en amerikansk læge i New York er blevet testet positiv for Ebola, hvilket har fået investorerne til at søge ly i traditionelt sikre aktiver.

Det skriver Bloomberg News.

"Vi ser et fald i aktie-futures og dollar-yen kursen på frygt om en pandemi. Der er en boblende frygt, der gennemsyrer markedet. Ebola er klart på markedernes radar," udtaler Greb Gibbs, markedschef i Royal Bank of Scotlands Asien-afdeling, til Bloomberg.

Frygten for at Ebola vil sprede sig til nye områder, kombineret med sløv global vækst, har drevet investorer ud af risikable aktiver og ind i såkaldt sikre havne, som den japanske valuta, der traditionelt ikke bevæger sig så meget som euro eller dollar.

Derudover har Japans finansminister, Taro Aso, fredag udtalt, at Japan ikke vil forsøge at svække sin egen valuta, men vil gennemføre en planlagt, upopulær stigning i landets moms.

Yen er styrket med 2,6 pct. over den seneste måned, den største styrkelse blandt ti af de største globale valutaer.

Euro koster fredag morgen 1,2654 dollar og 136,69 yen, mens en dollar står i 108,02 yen. Torsdag ved 17-tiden kostede en euro 1,2647 dollar og 136,77 yen, mens en dollar kostede 108,14 yen.

/ritzau/FINANS

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Eksternt forfatter  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser