Sydbank forudser mild recession i eurozonen

Facebook Twitter LinkedIn

Eurozonen styrer mod recession, men den bliver mild. Det spår Sydbank i sin analyse af den eurozonens økonomi. 

Den seneste tids makroøkonomiske nøgletal fra eurozonen har ikke ligefrem været opløftende, og det får Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, til at nedjustere forventningerne til økonomien.

- Recessionen bliver formentlig relativt mild og kortvarig, men i de kommende år er der næppe udsigt til mere end et svagt og ujævnt opsving. De svage vækstudsigter vil holde de danske renter på et lavt niveau og svække euroen yderligere. Europæiske aktier er faldet kraftigt de seneste dage og yderligere krusninger kan ikke udelukkes, skriver Jacob Graven, der dog mener, at der er flere positive faktorer, som kan løfte stemningen på aktiemarkederne i Europa, når krusningerne har lagt sig.

Samlet for 2014 venter Sydbanks cheføkonom dog en BNP-vækst på 0,6 pct., mens den europæiske centralbank (ECB) venter en stigning på 0,9 pct.

De dystre udsiger for eurozonens økonomi tillægges i høj grad Europas hidtidige vækstlokomotiv, Tyskland, der er gået i stå. For nylig viste tallene for den tyske industriproduktion det største fald siden begyndelsen af 2009. Udviklingen lægger samtidig et pres på ECB, der nu vil reagere, vurderer Sydbank.

- Vi forventer, at skuffende svag økonomisk vækst og fortsat faldende inflationsforventninger vil få ECB til at købe statsobligationer for nye penge i løbet af nogle måneder.


/ritzau/FINANS

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser