Danske Bank: IMF-forslag er for hård en cocktail for Danmark

Facebook Twitter LinkedIn

Det er en dårlig idé både at stramme finanspolitikken og regulere boligmarkedet hårdere, mener Danske Bank på baggrund af Den International Valutafond, IMF's, forslag. 

IMF har over de seneste uger besøgt Danmark for at gennemgå den danske økonomi. Konklusionen på besøget er grundlæggende på linje med Nationalbankens. IMF venter, at væksten i år vil være under 1 pct., mens den vil stige til 1,5 pct. næste år. 

IMF havde dog gerne set et strammere oplæg til finansloven for 2015 og anbefaler yderligere opstramninger i forhold til reguleringen af boliglån - herunder begrænsninger af afdragsfriheden, lavere rentefradragsret og højere boligskatter.

- Kombinerer man IMF's anbefalinger, så må man sige, at det er en hård cocktail både at gennemføre finanspolitiske opstramninger og en hårdere boligmarkedsregulering er ikke småting. Vi mener, at risikoen ved at gennemføre en sådan cocktail er, at opsvinget aldrig rigtig kommer i gang, siger cheføkonom ved Danske Bank Steen Bocian

- At stramme så forholdsvis meget på et tidspunkt, hvor man kun venter en vækst på 1,5 pct. det efterfølgende år, virker i vores optik ikke hensigtsmæssigt, fortsætter han. 

Steen Bocian peger på, at boligmarkedet ville risikere at komme under pres - og det ville sætte forbruget tilbage i en tid, hvor det knapt nok er kommet i gang. 

- Det er vigtigt at samtænke finanspolitikken med de øvrige politiske tiltag, og så længe dansk økonomi ikke er stærkere end tilfældet er, så skal man være varsom med doseringen, mener cheføkonomen.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser