I årene op til finanskrisen festede Danske Banks aktionærer. Det, der lignede fremsynede opkøb og kraftig ekspansion, gik i spænd med bankens slogan “Gør det, du er bedst til. Det gør vi.” Aktiekursen strøg til himmels og ramte kurs 252,67. februar 2007. Og så var festen ellers mere end slut. Aktiekursen droppede over 80 pct.
Siden er fulgt et halvt årtis kamp for at komme fri af krisen med tung oprydning og gigantiske imagemæssige problemer. Men nu er Danske Bank på vej frem, og investorerne kan se en aktiekurs, der har lagt bunden bag sig og i år er banket op med 32 pct..
Men hvor står Danske Bank, og hvad skal investorerne tro? Er Danske Bank den rigtige aktie at sætte pengene i?
Denne artikel er en del af magasinet Børsen Penge. Hele magasinet kan læses her.
I juli kunne banken præsentere det hidtil absolut bedste halvårsregnskab, siden krisen satte ind. Hjulpet på vej af en indtægt på 1 mia. kr. fra salget af betalingsselskabet Nets landede halvårsresultatet på 8,6 mia. kr. før skat og nåede lige nøjagtigt målet om en egenkapitalforrentning på 9 pct.
Her er brændstoffet til kursraketten Danske BankHårdt, men udbytterigt
Børsen har bedt en bred kreds med viden om Danske Bank om at fortælle, hvor de mener, storbanken står.
Danske Banks topchef Thomas Borgen tiltrådte sidste efterår. Han fortæller om det første år på posten:
“Det har naturligvis været hårdt arbejde, men jeg synes, det har været meget udbytterigt,” siger han og fortsætter:
“Investorerne ser, at de får noget tilbage, og ikke mindst er hele vores position i gang med at ændre sig. Vi er i færd med langsomt – men sikkert – at genrejse Danske Bank til noget stort, men det handler om fortsat at udvikle en endnu mere enkel og kundeorienteret bank. Vi er kun gået et lille skridt ad den vej nu, men jeg synes, det ser fornuftigt ud.”
Han blev forfremmet fra menigt medlem af direktionen til topchef, da ordførende direktør Eivind Kolding blev fyret med øjeblikkelig virkning af bestyrelsesformand Ole Andersen. Kolding fik kun halvandet år på posten.
Når Thomas Borgen skal karakterisere Danske Banks nuværende styrke, siger han:
“Jeg synes, vi står meget stærkt. Vores udgangspunkt er solidt som en nordisk universalbank. Vores kompetencer er stærke, og de fleste observatører vurderer, at vi har nogle af de bedste digitale løsninger. Og så har vi lanceret en række nye produkter, og flere er på vej. Vi er også kommet godt i gang i organisationen, og i år har vi taget markedsandele på det danske marked,” siger han.
Tingene tegner altså både ifølge topchefen og de seneste regnskabstal lysere. Og aktieanalytikere er enige. Efter det seneste regnskab fremhæver to af de danske analytikere, der følger banken, Danske Banks aktie som den mest oplagte bankinvestering blandt de store nordiske finanskoncerner.
Sydbanks aktieanalysechef, Bjørn Schwarz, kigger løbende Danske Bank efter i sømmene.
“I takt med at Danske Bank i løbet af de næste par kvartaler kan præstere nogle resultater, som bekræfter investorerne i, at banken er på rette vej til at mindske afstanden til de store nordiske konkurrenter, vil vi se aktiekursen udvikle sig positivt. Set i forhold til de andre nordiske banker ser jeg et betydeligt bedre kurspotentiale i Danske Bank-aktien, for de andre er allerede prissat til, at forretningen kører i et meget højt gear. Det er Danske Bank ikke,” siger Bjørn Schwarz.
Det vilde ridt stilner af
I Jyske Bank følger bankanalytiker Thomas Eskildsen Danske Bank indgående og har over det seneste års tid udarbejdet flere dybdegående analyser af Danske Banks forretning. Han ser også klare tegn på bedring og gode muligheder i aktien.
“Efterhånden som Danske Bank for alvor får gang i forretningen, er der gode muligheder i aktien. Men nu har vi set et vildt ridt i kursen siden nytår, og det kommer nok ikke til at gå helt lige så stærkt fremover,” siger han.
Aktiekursen gik i årets første otte måneder i vejret med knap 30 pct.
Danske Bank har både kurs- og forretningsmæssigt været gennem store op- og nedture over det seneste årti. For ti år siden tog daværende topchef Peter Straarup til Irland på det helt store erobringstogt. I december 2004 satte han fyldepennen på papiret og skrev under på købet af de to banker, Northern Bank og National Irish Bank. Købspris: 10,4 mia. kr. I 2006 var tallene endnu større, da han drog til Finland og købte bankdelen ud af Sampo-koncernen. Købspris: 30 mia. kr.
Med opkøbene spændte Danske Banks topledelse den finansielle livrem. Særligt de irske opkøb kom til at trække hårde veksler på banken, selv om købsprisen var langt lavere end for Sampo. I de første år så det godt ud, men så ændrede de irske opkøb sig til at være en regulær katastrofe. Irske nedskrivninger for over 30 mia. kr. er skyllet ind over banken under krisen.
Hovedsageligt fordi ejendomspriserne i Irland kollapsede og faldt med helt op til 70 pct.
I efteråret 2011 viste en analyse, som Danske Banks egne finansproffer i markedsafdelingen havde udarbejdet, at de irske opkøb havde kostet aktionærerne et kurstab på 34 mia. kr.
Kort tid efter meddelte Peter Straarup, at han ville på pension. Han stoppede i begyndelsen af 2012.
For Peter Straarup, som i årene op til krisen blev rost for sine opkøb og blandt andet den succesfulde sammensmeltning af Danske Bank og Realkredit Danmark, var verden vendt.
Noget af det første, Thomas Borgen gjorde, da han sidste år tog skridtet fra almindeligt direktionsmedlem til topdirektør i Danske Bank, var at igangsætte en fuldstændig afvikling af de irske aktiviteter. Kun de allerstørste erhvervskunder har fået lov at blive tilbage.
“Vi har sagt til markedet, at 2014 er det sidste år, hvor non core-Irland (den del af forretningen som afvikles, red.) vil påvirke resultatet væsentligt, og vi har sagt, at tabene kan blive op til 1,5 mia. kr. i år,” siger Thomas Borgen, som peger på netop den irske del af Danske Bank, når han skal udpege, hvad der har udfordret banken mest under krisen.
Langt om længe ser Danske Bank ud til at have kæmpet sig fri af det irske mareridt.
Nedskrivningerne er ved at have fundet et normalt leje i banken. I andet kvartal 2014 nedskrev banken 0,15 pct. af sine udlån, og det er faktisk bedre end ærkerivalen Nordea, hvor nedskrivningerne i samme periode lød på 0,16 pct. af udlånene.
Slaget er vundet
I 2009 var nedskrivningsniveauet i Danske Bank helt oppe på 1,2 pct., og der røg samlet 25,7 mia. kr. på den konto.
Thomas Eskildsen mener helt klart, at storbanken nu har vundet slaget på nedskrivningsfronten.
“Der var virkelig nogle ting, der skulle styr på. Irland så forfærdelig ud, og nedskrivningerne var også alt for høje i Danmark. Nu er de helt store problemer ryddet af vejen,” siger han.
Samtidig betalte Danske Bank her i foråret et 24 mia. kr. stort lån tilbage til den danske stat. Lånet blev optaget som en del af den såkaldte Bankpakke II i begyndelsen af 2009, da det så sortest ud, og storbanken havde brug for en hjælpende hånd. Renten lød på næsten 10 pct. om året, og selv om Danske Bank har været nødt til at optage andre lån for at kunne finansiere tilbagebetalingen, ligger en stor rentebesparelse og venter.
“De har hele tiden sagt, at de ville indfri lånet så snart, de kunne komme af sted med det. De obligationsudstedelser, de har lavet for at kunne betale lånet tilbage, er lavet på nogle rigtigt stærke finansieringsvilkår,” siger Thomas Eskildsen.
Det er dog ikke kun på det økonomiske plan, at tiden under og efter krisen har været hård ved Danske Bank. Imaget led et alvorligt knæk. Det skete blandt andet, da Danske Bank som långiver på nogle leasingkontrakter for over 300 mio. kr. blev viklet ind i IT Factory-skandalen.
Den selvstændige kommunikationsekspert Mikkel Jørnvil, som tidligere har været kommunikationschef i Handelsbanken, siger om forløbet:
“Hele banksektoren fik tæsk under krisen, og deres image og troværdighed led overlast. Og som markedets største spiller fik Danske Bank bare ekstra klø. Det hjalp så heller ikke, at der var nogle punkter, hvor de stak særligt meget ud, som tabene på Stein Baggers IT Factory og de meget, meget store tab i Irland.” 
Men helt slemt gik det, da Eivind Kolding tog over i starten af 2012 efter Peter Straarup.
Der skulle nye boller på suppen, og banken skulle igennem en stor forandring og omstilles til nye tider. Besparelser og omstruktureringer kom for alvor på menuen, samtidig med at han i efteråret 2012 fremlagde den nye strategi “New Standards”.
Med den fulgte en reklamekampagne som satte et ramaskrig i gang, og bedre blev det ikke, da han offentligt via en kronik i Politiken forsøgte at sige undskyld for finanskrisen på vegne af Danske Bank.
Overskriften lød: “I Danske Bank påtager vi os vores del af ansvaret.”
I kronikken skrev Eivind Kolding blandt andet: ”Under den lange optur i årene op til krisen, hvor det hele gik stærkt, blev de fleste danske banker også fartblinde. Det gjaldt også Danske Bank.”
Imagemæssig glidebane
Men i stedet for at redde en del af det skrantende image, satte kronikken bare endnu mere gang i debatten om Danske Banks ansvar og ageren op til krisen.
Da banken så samtidig valgte at indføre en ny prispolitik, som betød, at urentable kunder fremover skulle betale abonnement, kom bankens image for alvor ud på en glidebane. Eivind Kolding udtrykte, at han var fint tilfreds med at miste kunder, hvis bare det var de rigtige. Og kunder i femcifrede tal forlod banken hver måned i den periode.
Og en reklamefilm, hvor der blandt andet blev bragt sekvenser med den kritiske bevægelse Occupy Wall Street, vakte harme.
“Det var et forsøg på at sige undskyld – og så ikke helt alligevel. Men kampagnen var fuldstændig skudt forbi. Først måtte de helt pinagtigt slette nogle af scenerne med Occupy Wall Street-bevægelsen, og til sidst måtte de trække hele molevitten tilbage og komme med alle mulige forklaringer på det. Det var ikke kønt,” siger Mikkel Jørnvil.
I september sidste år blev Eivind Kolding så fyret. Ifølge formanden, Ole Andersen, fordi banken havde brug for en ny topchef med større indsigt i bankdrift.
Spøjst nok sagde selv samme formand, at det ikke var nødvendigt med en topchef, som havde en meget detaljeret bank- og kreditviden, da han ansatte netop Eivind Kolding i december 2011. Kolding var indtil da topchef i Maersk Line og havde i en årrække været Mærsk-koncernens repræsentant i Danske Banks bestyrelse.
I dag roser analytikere til gengæld Eivind Kolding for en lang række af de tiltag, som han nåede at sætte i gang i sin tid i banken – i hvert fald de driftsmæssige ting. For han satte gang i omkostningseffektiviseringer og fik slebet forretningen til.
Thomas Borgen er sluppet langt heldigere gennem mediebilledet. Måske fordi han som noget af første sagde, at alle kunder er velkomne i Danske Bank. Men bankens tur i vridemaskinen er bestemt ikke gået ubemærket hen hos den nuværende topdirektør.
“Der er ingen tvivl om, at vores omdømme har lidt et knæk. Det viser alle målinger, og det fornemmer vi naturligvis også selv. Det er en udfordring, som skal løses gennem handling. Vi skal vise flere og bedre resultater, og det handler ikke mindst om, at kunderne får en god oplevelse, når de kommer i banken. Vi forbedrer os hver eneste dag, og jeg fornemmer klart, at vi er på rette vej. Men det tager tid at ændre omdømmet generelt,” siger han og gør det samtidig endnu engang klart, at han har et anderledes forhold til det at miste kunder.
Kampen om kunderne
“Jeg er ked af hver kunde, der forlader banken. Vi skal kunne tilbyde løsninger til alle kundetyper, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi skal være den bedste bank for alle,” lyder det fra Thomas Borgen.
Men når det gælder kampen om kunderne, tyder meget på, at Danske Bank er gået mere i offensiven under den nye topchef.
Spørger man John Norden fra banksammenligningsportalen Mybanker om, hvordan han oplever Danske Bank for tiden, siger han:
“Det, jeg hører fra andre banker, er, at de nu igen møder Danske Bank som en effektfuld konkurrent, der kan matche de bedste tilbud. For bare et år siden var det nok lidt sådan, at de sagde til kunderne, at de måtte forlade biksen, hvis ikke de var villige til at betale den pris, som blev forlangt. I dag er de villige til at skrue renterne ned for at holde på kunderne,” siger John Norden.
Danske Banks største aktionærer er A.P. Møller-Mærsk-koncernen med over 20 pct. af aktierne. De taler sjældent om ejerskabet – og kun på et meget overordnet niveau, og Mærsk har også afvist at kommentere ejerforholdet i forbindelse med denne artikel.
Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen har dog flere gange de seneste år sagt, at Danske Bank-aktierne ikke er til salg. I maj sagde han følgende til det internationale nyhedsbureau Bloomberg:
“Det ser ud, som om der er mere ro i banken, og motivationen virker høj.”
Samtidig understregede han endnu engang, at Mærsk er langsigtet investor i banken.
I 2011 kom en ny storaktionær ind i Danske Bank.
Den svenske investeringsfond Cevian Capital købte over en periode knap 10 pct. af aktierne. I forbindelse med et større opkøb i 2012 sagde partner Lars Förberg følgende til Børsen:
“Danske Bank er en stærk bank, og vi tror, det kan blive en af de mest konkurrencekraftige i Norden. Det billede har vi haft, og det billede har vi stadig.”
Siden har Cevian været tavse om aktieposten, og også i forbindelse med denne artikel har svenskerne takket nej til at snakke om deres investering. Men indtil videre ser det ud, som om fonden har tjent godt på sin investering, da kursen er steget betragteligt, siden aktieposten blev købt.
Kommer Danske Bank for alvor op i omdrejninger, kan en endnu større gevinst vente rundt om hjørnet.
