Nye regler fjerner bankernes sikkerhedsnet under F1-lån, advarer Nykredit. Hverken SR-regeringen eller Nationalbanken er bekymret
Danske boligejere med F1-lån står til at trække sorteper, næste gang krisen kradser.
Renten på deres lån vil stige mere eksplosivt end hidtil set, fordi nye likviditetsregler fra EU reelt sætter håndjern på bankernes muligheder for at købe de F1-obligationer op, som de udenlandske investorer vil smide på markedet i en periode med ny uro. Det giver faldende kurser og stigende renter for boligejerne.
Sådan lyder vurderingen fra Jesper Berg, chef for regulering og rating i realkreditgiganten Nykredit, der også har erfaring fra topjob i både Nationalbanken og ECB. Hverken erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) eller Nationalbanken er dog bekymret.
"Bankernes evne til at være buffer i systemet bliver mindre. Godt nok er målet med reguleringen at beskytte institutter og kunder, men i og med at der så skal andre ind for at gribe alle de obligationer, så vil de gøre det til en lavere pris – og dermed en højere rente for boligejeren," siger Jesper Berg.
Rangvid på linje
Han bakkes op af Jesper Rangvid, formand for SR-regeringens eget finanskriseudvalg og professor ved CBS. Han tilføjer, at SR-regeringens flekslånslov fra foråret vil forstærke rentestigningen yderligere, fordi den vil få de udenlandske investorer til at rense endnu hårdere ud i de danske obligationer i en krisesituation.
"Jeg er helt enig i, at likviditetsreglerne kan være problematiske i en krise. De banker, der skulle have samlet obligationerne op, vil ikke. Og samtidig vil de udenlandske investorer, der ellers skulle samle op, heller ikke gøre det på grund af rentetriggeren (et særligt renteloft i flekslånsloven, red.)," siger Jesper Rangvid.
Problemet ligger helt konkret i de nye likviditetsregler for banker, der skal blåstemples i EU sidst på måneden. Det er dem, der bremser bankernes mulighed for at være sikkerhedsnet for danske F1-obligationer under en ny krise.
"De boligejere, der skal ind at refinansiere sig selv, risikerer, at lige præcis på det tidspunkt, hvor der er mest støj og størst udsving, der bliver de endnu større," siger Jesper Berg.
I 2008, da krisen tog fart, steg den korte rente brat med 2 procentpoint fra omkring 4 til 6 pct. Stigningen blev holdt nede, fordi de danske banker købte massivt op og øgede deres ejerandel af realkreditobligationer med 5 procentpoint.
Nationalbanken understreger over for Børsen, at al regulering har været helt på sin plads, og at det nye setup i hvert fald er bedre og mere robust end det, der fandtes før finanskrisen.
"Krisen afslørede klart nogle væsentlige huller i den finansielle sektors risikostyring, herunder styring af likviditetsrisici. Det var nødvendigt for myndigheder og centralbanker at tage de kraftigste våben i brug for at inddæmme problemerne," skriver Karsten Biltoft, underdirektør i Nationalbanken, i en mail til Børsen.
Fra SR-regeringens side er der heller ikke den store bekymring at spore over de nye regler.
"Danske penge- og realkreditinstitutter vil kunne indregne realkreditobligationer i stort set samme omfang som i dag til gavn for boligejerne og dansk økonomi," siger Henrik Sass Larsen til Børsen.
Glad for opblødning
Han glæder sig meget over, at det er lykkedes for SR-regeringen at bløde op på likviditetsreglerne fra EU, så de ikke slår så hårdt i dansk regi. Og så understreger han, at bankerne godt må købe flere F1-obligationer op – de må bare ikke tælle dem med i likviditeten.
Ministeren lægger også vægt på, at den nye regulering er klart bedre end den gamle totalt set.
"Jeg mener, at det er vigtigt at huske på, at det ikke var reguleringen, der skabte den finansielle krise, men en for stor opbygning af risiko, blandt andet via nye komplicerede, finansielle produkter. Formålet med de senere års tiltag er således at reducere risikoen i systemet, så det undgås, at staten igen skal redde den finansielle sektor," siger Henrik Sass Larsen.
ulho@borsen.dk
