Lave omkostninger ved de såkaldte Exchange Traded Funds, også kaldet ETF’ere, relativt til traditionelle aktivt og passivt forvaltede fonde er vel nok blandt deres mest attraktive egenskaber.
Når man skal vurdere omkostningsbesparelserne vil mange have en en tilbøjelighed til at fokusere på omkostningsprocenten fra prospektet eller årsregnskabet. Den giver dog langt fra altid det fulde billede af de reelle omkostninger, da den blot er et element af de omkostninger, der som følger med investering i ETFere. Derfor vil den sjældent give det virkelige billede af alle omkostningerne, og er altså ikke nødvendigvis den bedste omkostningsindikator.
Omkostninger til køb og salg, potentielle skjulte omkostninger eller indtægter indgår ikke i omkostningsprocenten, men vil alt sammen påvirke det afkast som er tilbage til investorerne. Vi giver her et overblik over de omkostninger man skal være opmærksom på inden man vælger at investere i ETF-fonde.
Omkostningsprocenten fremgår af årsregnskabet eller prospektet og er den mest eksplicitte omkostning i en ETF og er den andel af formuen, der årligt går til fonden for dens administrative opgaver. Posten dækker alt fra omkostninger til marketing til depotomkostninger til licensomkostninger for brugen af det valgte indeks.
Hvad er ikke med?
Derimod er handelsomkostninger som kurtage, spread mellem købs- og salgspriser samt omkostninger som den enkelte handel kan betyde for prisstillelsen på ETF-fonden, ikke med i omkostningsprocenten. Dertil kommer en evt. discount eller præmie i forhold til indre værdi, som også i sidste ende kan få betydning for investors samlede omkostninger.
Alt andet lige vil en ETF pr. definition skabe et afkast der halter efter dens benchmark i en størrelsesorden, der svarer til omkostningsprocenten. Antag fx. en investor med en ETF, der følger udviklingen i Euro Stoxx 50. Stiger det 10 pct. i et år og fondens omkostning er 0,25 pct. vil investor få et afkast på 9,75 pct. I dette tænkte eksempel vil tracking error for ETFen være lig omkostningsprocenten.
Omkostningsprocenten er den mest forudsigelige og kvanficerbare kilde til støj mellem afkastet på fonden og dens benchmark. Men ETF-udbyderne kan reducere omkostningerne ved fx. at låne porteføljens aktier ud og på den måde skabe en ekstra indtægt. I nogle tilfælde vil indtægten fra aktieudlån overstige omkostningerne og fondenes afkast kan faktisk være lidt bedre end deres respektive benchmark.
Replikeringsmetode
Direkte omkostninger og indtægter fra aktieudlån er ikke de to eneste faktorer, der kan give en afvigelse i afkastet mellem ETF-fonden og dens benchmark. Måden hvorpå fondene forsøger at ramme afkastet i benchmark kan typisk også forklare en stor del af afvigelserne. En ETF-fond, der følger et benchmark bestående af små illikvide aktier eller et obligationsbenchmark, som ofte kan have mere end 1.000 obligationer, vil typisk ikke købe alle værdipapirerne, men blot tilstrækkelig mange til at sikre en god replikering. Når ETF-fonden ikke køber dem alle vil den typisk gå efter de største og mest likvide værdipapirer for at sikre en god likviditet i fonden og og minimere dens omkostninger. Det giver bestemt nogle fordele at fravælge de mindste og illikvide værdipaprer, men på den anden side øger det også muligheden for et afkast, der ikke er i tråd med benchmark.
Et eksempel på hvordan det påvirker afkastet er iShares MSCI Emerging Markets. Ved udgangen af 2009 havde den omkring 425 aktier i porteføljen ud af ca. 760 i indekset. Før 2010 ejede fonden altså blot omkring halvdelen af aktierne i benchmark og kombineret med dens relative høje omkostninger lå afkastet i 2009 hele 7 pct. point under benchmark. Fonden har siden da gradvist øget antallet af aktier i porteføljen og ejer nu hovedparten af de aktier som er med i benchmark. Fondens afkast er nu også langt tættere på udviklingen i benchmark i takt med at porteføljen er kommet mere i trit med benchmark.
I mellemtiden har Vanguards Emerging Markets ETF i hele perioden ligget med en langt større andel af aktierne fra benchmark, og dens historiske afkast er da også betydeligt mere på linie med benchmark.
Indeksjusteringer
Selvom indeksinvestering er en passiv strategi vil der løbende være behov for justeringer. Konkurser, fusioner, opkøb m.m. påvirker sammensætningen af indekset og de ændringer vil ETFerne, som køber værdipapirerne fysisk, også skulle tage højde for. Eftersom der er omkostninger forbundet med sådanne justeringer vil det i sidste ende give sig udslag i en forskel i afkastet mellem fond og benchmark.
Udbytter i fonden og udbytteskat er to yderligere potentielle kilder til støj. Der vil typisk være et tidsrum fra udbyttet fragår fonden til det udbetales. I den periode vil investorerne ikke få en eksponering mod benchmark for den del, der vedrører udbyttebetalingen. Det er dog kun en udfordring for udbyttebetalende ETF’ere. Akkumulererende fonde ellere ETF’ere baseret på syntetisk replikering vil altid være 100 pct. investeret.
Råvarer – ETC og ETN
For mange ETFere som investerer i råvarer (ETC) vil der være yderligere omkostninger udover omkostningsprocenten. Det er bl.a. omkostninger til depot, opbevaring, sikkerhedsstillelse og licensomkostninger. For sikkerhedstillelse er det omkostninger forbundet med at reducere modpartsrisikoen i syntiske ETC’ere.
Deutsche Bank estimerer licensomkostningerne for ETCere til 0,38 pct., og disse omkostninger er sjældent med i omkostningsprocenten, og fremgår måske end ikke af prospektet, så det er noget man skal have for øje.
ETF-omkostninger i perspektiv
Morningstar har udviklet en række nye nøgletal, som skal få det reelle billede af ETF fondenes omkostninger frem i lyset og hjælpe investorerne med at træffe beslutningerne på et oplyst grundlag.
Mens de samlede omkostninger for en ETF investor rækker længere end den offentliggjorte omkostningsprocent, så er ETFere stadig attraktiv ud fra et omkostningsmæssigt synsvinkel. Det gør sig især gældende ved flere af de største og mest likvide fonde, der typisk repræsenterer nogle helt centrale aktivklasser som bør være med i enhver portefølje. Tag fx. db x-trackers Euro Stoxx 50. Det er en syntetisk ETF med en omkostningsprocent på 0 pct. Den er blandt de mest likvide ETFere på de børser, hvor den kan handles, og afkastet er faktisk 0,6 pct. bedre om året end dens benchmark siden opstarten i 2009.
Det er vigtigt, at investorerne har alle facetter af omkostningerne med i betragtningen inden der investeres i ETFere, men på den anden side er det også relevant at understrege at nogle af de største og mest likvide ETF’ere er blandt de allerbilligste produkter på markedet.
| Udvalgte ETF-fonde med fokus på forskellige regionale aktiemarkeder | |||||||||
| ETF-fond | Benchmark | Omk. pct. | Morningstar Est. Holding Cost | Replikeringsmetode | Antal aktier | 1års afkast | Årligt 3års afkast | Årligt 5års afkast | |
| ETF-fonde med fokus på globale aktier | |||||||||
| db x-trackers MSCI World TRN Index 1C | MSCI World | 0,45 | 0,19 | Syntetisk replikering | 1.609 | 1,1 | 15,3 | -2,0 | |
| iShares MSCI World (IE) | MSCI World | 0,50 | 0,51 | Optimeret sampling | 1.169 | 0,8 | 14,7 | -2,0 | |
| Lyxor ETF MSCI World A | MSCI World | 0,45 | 0,28 | Syntetisk replikering | 1.609 | 1,0 | 14,9 | -2,1 | |
| UBS-ETF MSCI World A | MSCI World | 0,45 | 0,27 | Optimeret sampling | 1.559 | 1,0 | 15,0 | ||
| MSCI World | 1.609 | 1,3 | 15,5 | -1,8 | |||||
| ETF-fonde med fokus på emering markets aktier | |||||||||
| iShares MSCI Emerging Markets Index | MSCI Emerging Markets | 0,67 | 0,65 | Optimeret sampling | 823 | -2,5 | 23,8 | 3,8 | |
| Vanguard MSCI Emerging Markets ETF | MSCI Emerging Markets | 0,14 | 0,26 | Fuld replikering | 836 | -2,9 | 26,3 | 4,3 | |
| MSCI Emerging Markets | 820 | -2,2 | 26,6 | 4,9 | |||||
| ETF-fonde med fokus på europæiske aktier | |||||||||
| db x-trackers Euro STOXX 50 ETF 1C | EURO STOXX 50 | 0,00 | -0,59 | Syntetisk replikering | 50 | -15,2 | 6,5 | ||
| iShares EURO STOXX 50 (Acc) (IE) | EURO STOXX 50 | 0,35 | -0,66 | Fuld replikering | 50 | -14,9 | |||
| EURO STOXX 50 | 50 | -15,4 | 6,1 | -7,4 | |||||
| Afkast i pct. i dkk., Morningstar estimated holding cost er et udtryk for investorernes reelle omkostning ved at investere i de pågældende ETF-fonde. |
| Negativt fortegn ved Morningstar estimated holding cost betyder at afkastet er bedre end de respektive benchmark. |
.jpg)
