Risikoens mange ansigter

Risiko kan være et vanskeligt begreb at forholde sig til når man investerer. Mange fristes derfor til primært at kigge efter afkastet, men det er vigtigt også at få risikoen med.

Facebook Twitter LinkedIn

Høje afkast er typisk den vigtigste salgsparameter når foreningerne markedsfører deres fonde. Og forståeligt nok, da det at opnå et afkast er den primære grund til at investere. Når det er sagt er det dog i realiteten mindst lige så vigtig at forholde sig til den risiko der er forbundet med en given investering. Der har været gentagende eksempler på perioder over flere år, hvor risikoen ved investering ikke har været iøjefaldende, og mange derfor næsten har fortrængt at markedet kan falde. I stærk kontrast hertil, har vi også oplevet perioder hvor risikoen pludselig bliver meget synlig, eksempelvis under finanskrisen, hvor stort set alle aktier var i frit fald. Efterfølgende har vi været inde i en periode på et par år, hvor markederne er kommet sig efter krisen, men særligt de store gældproblemer i Europa minder os om hvor sort det egentlig så ud for ikke så lang tid siden.

Hvad enten markederne stiger eller falder, er det væsentligt, at man er bevidst om risikoen ved den fond, man er ved at investere i. At vurdere risikoen i en fond kan virke vanskeligt, men hvis man følger en række simple principper kan man nå langt. Finanskrisen har faktisk også gjort det nemmere at vurdere en fonds risiko, i og med at man ved blot at se på afkastgrafen kan få en god ide om fondens risiko, ved at se hvor meget den tabte sidste gang det gik hård for sig på markederne.


Grundlæggende principper

Helt overordnet kan investeringer inddeles i forskellige aktivklaser, med forskellig risiko. Den groveste opdeling sker typisk ved at skelne mellem aktier og obligationer, hvor aktieinvesteringer normalt betegnes som mere risikofyldte. Går man lidt mere i dybden er der flere principper der gør sig gældende for både aktier og obligationer. Der skelnes normalt mellem investering i nye markeder og etablerede markeder, hvor sidst nævnte er mere stabile både når det handler om aktier og obligationer. På samme vis opfattes investering i små virksomheder mere risikofyldt, end investering i store, mens valueaktier normalt ses som mere stabile end vækstaktier.

Obligationer opfattes af mange som en meget sikker investering, men her er det også vigtigt at skelne mellem de forskellige typer. Der er en kolossal forskel på eksempelvis danske statsobligationer og virksomhedsobligationer. Men her slutter det ikke, da der også kan være meget store forskelle på sikkerheden omkring enkelte landes statsobligationer. Et godt eksempel er de græske statsobligationer, hvis renter i øjeblikket mest af alt kan sammenlignes med dem, fra en af de så velkendte tv reklamer for køb af elektronik på afbetaling.

Udover de grundlæggende principper er porteføljetankegangen også vigtig, da man ved at sammensætte sine investeringer af forskellige typer aktier og obligationer kan opnå en god spredning af risikoen, og dermed opnå en portefølje der kan klare sig fornuftigt både når det går op og ned på markederne.

Det er altid en god idé at tage et kig på hvad en fond har investeret i, før man selv sætter penge i fonden. På Morningstar.dk kan man se fordeling på lande, sektorer, virksomhedsstørrelser og aktiestil, altså om der er tale om vækst- eller valueaktier.


Et nærmere kig på fonden

Første og fremmest bør man undersøge hvad fonden selv oplyser som målsætning for investeringerne. Det kan man så sammenholde med resultaterne hidtil. Se eksempelvis på fondens afkast kvartal for kvartal, der kan give et indtryk af risikoen.

En positiv konsekvens af finanskrisen er at man får et ganske klart billede af risikoen i en fond ved blot at kaste et blik på fondens afkastgraf. Her vil man tydeligt kunne se hvor meget fonden dykkede under finanskrisen og dermed få en god indikation af hvor slemt det kan gå.

Det kan være vanskeligt at sammenligne flere grafer med hinanden, da skalaen på graferne kan være forskellig. Et mere overordnet billede af, hvordan risikoen har været hidtil, kan man få fra nøgletallet standardafvigelse. Jo højere standardafvigelse, jo større udsving har der været i fondens afkast. Tallet er velegnet til at sammenligne flere fonde med hinanden, hvor det kan give en god indikation af, hvilken der er mest risikabel.


Find den bedste fond

Hele formålet er naturligvis at finde frem til de fonde, der kan levere et godt afkast uden for megen risiko. Her kan man med fordel gøre brug af Morningstar rating på én til fem stjerner, der netop belønner afkast og straffer risiko, indenfor kategorier af fonde. Derfor er ratingen et godt udgangspunkt, når man skal sortere og vælge blandt mange fonde.

Ratingen kan dog ikke stå alene. Den måler, hvordan en fond har klaret sig i forhold til andre, sammenlignelige fonde. En femstjernet fond med kinesiske aktier vil således være blandt de bedste kinesiske aktiefonde, men det er kun en begrænset hjælp, hvis kinesiske aktier ikke er attraktive at investere i.

Det er derfor, at risikospredning er så vigtigt et middel til at begrænse den samlede risiko. En ting er således, at man bør vælge kvalitetsfonde, som formår at levere gode afkast i forhold til risikoen. Men de helt store udsving har typisk rod i, at alle kurser i en del af markedet pludselig går samme vej. Derfor kan man dramatisk reducere sin investeringsrisiko ved ikke at være for afhængig af bestemte brancher, regioner eller virksomhedstyper. For de mere forsigtige investorer kan der skrues betydeligt ned for risikoen i porteføljen ved at inddrage en større andel i danske obligationer.

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Thomas Fleron Hansen  

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings