Får du hvad du betaler for?

Man skal ikke lade sig snyde af cellofanen. De mest aktive fonde vil typisk være de mest sikre sats.

Facebook Twitter LinkedIn

Når man betaler en aktiv forvaltet fond for et afkast, der er bedre end markedsafkastet, så er det rart at være sikker på at få hvad man betaler for. Gennem årene er forskellige nøgletal blevet udviklet for at for vurdere om en fond i realiteten blot er en indeksfond eller om den vitterlig er hvad den udgiver sig for. Seneste skud på fronten er ganske lovende og baserer sig på porteføljebeholdninger frem for historiske afkast.

Det såkaldte nøgletal ’Active share’, er udviklet af to herrer fra Yale universitet og fokuserer på, hvor meget en given fonds portefølje adskiller sig fra dens indeks. Tallet er nemt at beregne. Det er residualen af overlappet af aktier eller obligationer i en fond og indekset. En ’active share’ på 100 er et udtryk for at der ikke et eneste porteføljeoverlap imellem de to. Modsat vil nul være et udtryk for, at fonden er fuldstændig identisk med indekset.

Morningstar i USA har analyseret om ’active share’ er en brugbar indikator for, hvor tæt en fonds afkast vil følge indekset og sandsynligheden for at klare sig bedre end indekset. Resultaterne viser, at ’active share’ rent faktisk kan benyttes som indikator og bekræfter dermed analysen fra Yale.


Mindre godt på small cap

Analysen viste også, at for fonde med fokus på small- og mid cap aktier har investorerne ikke megen hjælp at hente i nøgletallet. Det skyldes, at antallet af mindre og mellemstore aktier er enormt, og derfor er der næsten altid et lavt porteføljeoverlap mellem fondene og indeks, selv for fonde med rigtig mange aktier i beholdningen. Eksempelvis havde en large cap fond med bare 23 aktier en active share på 84, mens en small cap fond med hele 907 aktier havde en endnu højere active share på 91.

Nøgletallet blev testet på to fronter. 1) Kan det bruges til at vurdere tæt en fond følger dens indeks? og 2) Kan det bidrage til at forudsige merafkastet?

Selvom der allerede ligger nogle svar på disse spørgsmål, så planlægger vi at teste for længere perioder for at indsamle yderligere dokumentation for den prædikative værdi i nøgletallet.


Succes på to fronter

Nøgletallet viste sit værd på begge områder. For det første syntes det at have nogle egenskaber med henblik på at forudsige afkast. Den overordnede konklusion var, at de ti procent mindst aktive fonde klarede sig 1,3 pct. point dårligere om året over 5 år relativt til de respektive indeks. Til gengæld gav de ti procent mest aktive fond et merafkast på 0,3 pct. point om året. På tværs af alle analyserede investeringsstile klarede de ti pct. mest aktive fond sig bedre end de ti pct. mindst aktive.

Nøgletallet fungerede også godt med henblik på at vurdere, hvor tæt en fond følger dens indeks. Afkastene blev grupperet efter, hvor tæt de lå på de respektive indeks. En gruppe med årligt afkast på maksimalt 1 pct. point fra indeks, en gruppe for årligt afkast på maks. 2 pct. point fra indeks og en gruppe med op til maks. 3 pct. point.

Af de ti pct. mindst aktive fonde lå 49 pct. med afkast inden for 1 pct. point, 77 pct. inden for 2 pct. point, og 91 pct. i højeste interval. Derimod lå kun 24 pct. af de ti pct. mest aktive fonde indenfor inden for 1 pct. point intervallet, 48 pct. inden for 2 pct. point, og 65 pct. i højeste interval. Mønstret passede generelt godt på tværs af investeringsstil, bortset fra mid cap, hvor der ikke kunne udledes et mønster.

Analysen viste også at der ikke var nogen sammenhæng mellem fonde med høj og lav ’aktive share’ og sandsynligheden for at en fond vil blive lukket ned. Dermed er at analysen ikke er påvirket af sådanne nedlukninger, som vil kunne skævvride resultaterne. Derimod er der betydelig sammenhæng mellem lukkede fonde og omkostninger samt Morningstars rating af fondene.


Hvad det betyder

Det giver mening, at fonde med porteføljer som kun i mindre grad minder om indeksene, giver afkast som afviger fra disse indeks. Så det synes som et rimeligt sikkert sats, at ’active share’ som nøgletal kan hjælpe investorerne med at sammensætte porteføljer og have realistiske forventninger til afkast.

Selvom resultaterne allerede nu er opmuntrende skal der stadig testes i flere perioder for at øge troværdigheden af analysens resultater. Det er også værd at nævne, at tallene er før omkostninger. Det betyder, at den konstaterede fordel vil blive udvandet, hvis en given fond koster tilstrækkeligt meget relativt til de billigste fonde. Og når alt kommer til at, så er omkostninger stadig det nøgletal, som er den bedst dokumenterede indikator for fremtidige afkast.

Klik på billedet for større visning


Hvor aktive er aktivt forvaltede fonde egentlig?

Grafikken viser et eksempel på, hvor aktive 3 danske sundhedsfonde historisk har været i forhold til indeks. 10 pct. er et udtryk for at indeksets og fondens portefølje blot adskiller sig med 10 pct. og at hele 90 pct. af porteføljerne er helt identiske.

MMI Health Care - BlackRock som udbydes af Nykredit og EGNSinvest Sundhed er begge aktivt forvaltede, hvorimod Danske Invest fonden er indeksbaseret og altså bør minde meget om indekset.

Den aktivt forvaltede fond fra EGNSinvest har i en periode, været ligeså passiv som indeksfonden fra Danske Invest. Selvom spændet nu er øget, er der stadig langt op til MMI fonden, som er den mest aktive fond af de to.

Omkostningsprocenten i fondene er 1,93 pct. for MMI, 1,65 pct. for EGNSinvest og 0,94 pct. for indeksfonden fra Danske Invest.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings