Den finansielle krise har gennem de seneste år taget hårdt på mange af verdens folkevalgte beslutningstagere. Kinas regering hører dog til den lille gruppe, der faktisk er kommet styrket igennem krisen. Netop den kinesiske regering var blandt de første til at reagere på udsigten til en global afmatning. Ikke nok med at de formåede at isolere den kinesiske økonomi fra den værste tumult andre steder, så formåede de faktisk også at hjælpe med til at stabilisere situationen i resten af verden. Under krisen holdt den kinesiske import nemlig bedre stand end eksporten til udlandet. Man kan dermed sige, at Kina i en periode med generelt faldende efterspørgsel globalt blev en kilde til efterspørgsel for resten af verden.
Et aktuelt spørgsmål for Kina og den globale økonomi er, hvor holdbart det hele er. Opturen i Europa og USA kan på flere punkter fortsat beskrives som skrøbelig, og verdensøkonomien har derfor mere end nogensinde brug for enhver kilde til efterspørgsel de kommende år. Kina har ellers i snart mange år været betegnet som verdens fabrik. Flere og flere vestlige lande flytter efterhånden produktion til Kina for at nyde godt af gunstige produktionsforhold, og ikke mindst lønninger mange niveauer under hvad vi kender fra vesten. Som udviklingen er gået vil Kina dog ikke blot skulle være verdens fabrik i fremtiden, men vil også i langt større grad end tidligere komme til at agere aftager for både inden- og udenlandske produkter.
Den kinesiske regering foretager fortsat store investeringer, og hovedformålet er selvfølgelig at stimulere produktionen på de kinesiske fabrikker for at holde væksten højt. Selvom dette er hovedformålet, vil de store investeringer i bl.a. infrastruktur dog også have en positiv effekt på forbruget, hvilket er helt centralt, ikke blot for Kina men også set med de globale briller. En øget produktion uden en tilsvarende øget efterspørgsel vil alt andet lige føre til opbygning af overskydende kapacitet, som i sidste ende vil bremse væksten. Den globale økonomi er endnu et godt stykke fra at være tilbage på niveauerne fra før den finansielle krise, og Kina har derfor ikke har de samme eksterne afsætningsmuligheder som tidligere.
Kinesisk valutapolitik
I sidste weekend valgte Kina at ophæve renminbiens 22 måneder lange fastfrysning til den amerikanske dollar. Oprindelig valgte den kinesiske centralbank, Peoples Bank of China, at låse renmimbien fast under finanskrisen for ikke at miste konkurrenceevne på det globale marked. Den seneste tid har fastfrysningen til dollaren dog været genstand for en hel del kritik, særligt fra USA. At fastfrysningen nu er ophævet vil uden tvivl bidrage til at rette op på den ubalance, som det har skabt, at kineserne i næsten to år har holdt kursen på deres valuta kunstigt nede. Det vil også give mere politisk ro, da der ikke længere er overhængende fare for en handelskrig mellem de to stormagter, et udfald som ingen havde været tjent med.
Når man kigger på økonomien kommer den kinesiske beslutning også på et ganske fornuftigt tidspunkt. Den viser at troen på den kinesiske økonomi er stærk, hvilket er et vigtigt signal at sende, bl.a. med den fortsatte ulmende gældsuro i Sydeuropa. Den ændrede valutapolitik sender også et signal om, at selvom den kinesiske vækst skulle falde lidt tilbage, så er troen på økonomien så stærk, at der ikke længere bør være større bekymring for en hårdlanding.
De fleste er enige om, at annulleringen af fastkurspolitikken i Kina er et positivt tiltag for markederne. Det kan forventes, at en styrket kinesiskvaluta vil medføre en global rebalancering, hvor de kinesiske forbrugere kommer til at fylde mere i den globale økonomi. Nationalt set vil det alt andet lige betyde, at den kinesiske indlandshandel og privatforbrug kommer til at fylde mere i forhold til eksport og investeringer, som er de dominerede i dag. Som verdens folkerigeste nation er det et naturligt skridt der tages. Den kinesiske befolknings velstand har gennem en årrække oplevet stærk vækst, og som en betydelig global økonomi bliver Kina selvfølgelig nød til at følge markedernes spilleregler, og dæmme op for konkurrencemæssig manipulation som en valutafastfrysning indebærer.
Selvom Kina er kommet væsentligt stærkere gennem krisen, end de fleste andre økonomier, står landet fortsat overfor udfordringen at opretholde høj vækst de kommende år. En af Kinas vigtigste opgaver, udover at holde væksten højt, er fortsat at skabe efterspørgsel og styrke det private forbrug. Kina vandt stor respekt for at gøre sit til at forhindre den globale økonomi i at glide ned i depression for 18 måneder siden. I de kommende år skal Kina fortsat demonstrere stærkt lederskab og gå forrest, når det kommer til at skabe vækst og efterspørgsel.
| Danske fonde med fokus på kinesiske aktier | |||||
| Navn | Morningstar kategori | Afkast ÅTD i pct. | Afkast 1 år i pct. | Afkast 3 år i pct. ann. | Morningstar Rating |
| Handelsinvest Kina | Kina - Aktier | 11,32 | 27,59 | 0,75 | 3 |
| Jyske Invest Kinesiske Aktier | Kina - Aktier | 11,13 | 34,66 | 4,75 | 4 |
| Danske Invest Kina | Storkina - Aktier | 10,43 | 37,09 | 2,84 | 4 |
| Nordea Invest Kina | Storkina - Aktier | 8,41 | 27,85 | - | - |
