2009 blev et forrygende år

Aktierne bragede op og på mange måder blev 2009 nærmest et spejlbillede af 2008 - blot med omvendt fortegn. Herudover stod der klima og fusioner på spisesedlen i det forgangne år.

Karsten Henriksen 04/01/2010
Facebook Twitter LinkedIn

Ved indgangen af 2009 stod verdenen til at gå under, aktiemarkederne fortsatte med at styrtdykke, selvom 2008 allerede havde budt på det værste aktieår i mands minde. Men så pludselig i starten af marts vendte det hele og siden er det gået rigtig stærkt - op. Faktisk er aktiemarkederne steget så meget, at 2009 samlet set ser ud til at blive et bedre aktieår end selveste jubelåret 2005.

Den gennemsnitlige aktiefond i Danmark steg med knap 40 pct. i år, men ser man på resultaterne i de enkelte fonde, så er spændet vidt. Faktisk har markedet i år været et omvendt spejlbillede af markedet sidste år. Eksempelvis var der kun en enkelt akt

iefond som gav et positivt afkast i 2008, ValueInvest Japan. Denne fond er til gengæld blandt de to eneste aktiefonde, som har givet en lille minus i 2009. Det højest afkast i år står Alfred Berg Rusland for med 111 pct. og denne fond var til gengæld blandt de fire dårligste sidste år med et tab på 68 pct.

Paradoksalt nok er det de meste risikofyldte aktiver der har været den absolut bedste investering i år. Der er som sådan ikke noget underligt i, at de mest risikofyldte aktiver stiger mest når markedet generelt stiger, paradokset ligger i at investorerne så sent som i starten af året nærmest på paranoid vis skyede alt hvad der havde den mindste snert af risiko. Selv bankindskud blev overvejet en ekstra gang, for der var jo en risiko for at banken gik konkurs. Mistilliden og frygten blev i mange tilfælde selvopfyldende. Alle aktiver endte med at blive vurderet med pessimismens briller – den nedadgående spiral blev forstærket.

Markederne har altså været presset så langt ned at det måske slet ikke er så overraskende at 2009 er blevet et så godt aktieår især for de mest risikable investeringer i nye aktiemarkeder og højrenteobligationer, som begge er blandt årets højdespringere når man ser på henholdsvis aktier og obligationer.


Nye fonde og lukkede fonde

Afkastene vender vi tilbage til. 2009 blev også året, hvor en række nye fonde så dagens lys. Den mest åbenlyse tendens var lanceringen af en række klima og miljø fonde. En så allerede dagens lys sidste år og fire ny er kommet til i årets løb, herunder en fra hver af de to største foreninger. Tilsammen ligger der nu 1,4 mia. kroner i disse fonde, som forsøger at udnytte den trend der er på miljø og klima nu og de kommende år til at skabe bedre afkast end konkurrenterne – om det lykkes vil tiden vise.

Året blev ligeledes brugt til at får ryddet op i produkterne hos de danske investeringsforeninger, hvor fusionsaktiviteten blev særlig høj i 2009. Fejlslagne strategier og fonde, hvor formuen var blevet for lav efter de massive kursfald blev lagt sammen med andre fonde. Foreningerne kan komme i situationer, hvor det er for investorernes bedste at der bliver ryddet op og der bliver sat fokus på stordriftsfordele. Men der er en hårfin grænse til der, hvor fusionerne i højere grad sker for at slette dårlig historik, så foreningen fremstår bedre end den i virkeligheden er. En sådan adfærd kan tilskynde at foreningen blot lancerer fonde i et væk og derefter lukker dem der ikke lige duede – og det er bestemt ikke til gavn for investorerne.


Stadig tab

Hvis vi vender tilbage til afkastet i de danske investeringsforeninger, så er der den malurt i bægeret at aktiefondene til trods for de store stigninger i år, endnu ikke har genvundet det tabte fra 2008. Ud af knap 300 aktiefonde, er der kun 15 som har genvundet det tabte og det er typisk fonde der ikke tabte så meget sidste år i første omgang. Den typiske aktiefond mangler stadig at stige 34 pct. yderligere førend 2008 tabet er genvundet.

Anderledes ser det ud for højrenteobligationerne. Afhængig af hvor risikable de er, tabte de op til 46 pct. i 2008, men de er efterfølgende steget så meget at det tabte er genvundet og mere til. De største stigninger står Nordea Invest Special Euro High Yield Bonds og Sydinvest Virksomhedsobligationer for med henholdsvis 91 og 76 pct. i afkast.

Markederne er kommet tilbage som en elastik i 2009 og det er glædeligt for de investorer som holdt fast i deres investeringer efter de massive fald og det er især interessant for de investorer som først er gået ind i markedet i foråret. Selvom ingen kan vide hvad der kommer til at ske næste år, så vil et godt bud være at 2009 ikke gentager sig. Der er meget der tyder på at de helt store stigninger har været der for denne gang. Markedernes udvikling de seneste år viser med al tydelighed hvor hurtigt det kan gå – begge veje – på de finansielle markeder. At aktier normalt giver 8 pct. om året er kun når man ser på det meget lange sigt – udviklingen i et enkelte kalenderår er noget ganske andet.


Aktiefonde

Højeste aktieafkast i 2009
Fond 2009* 2008
Alfred Berg Rusland 111,0 -68,0
Sydinvest BRIK 106,8 -60,1
BankInvest Latinamerika Aktier 106,1 -53,0
Sydinvest Latinamerika 97,6 -45,8
Danske Inv Latinamerika 96,8 -47,6
Laveste aktieafkast i 2009
Fond 2009* 2008
Sparindex Japan Growth Index -0,8 -30,7
ValueInvest Japan Inc -0,5 3,5
Jyske Invest Japanese Equities 2,1 -36,0
Danske Inv Japan 2,4 -26,9
Sparindex Japan Small Cap Index 1,9 -18,7


Obligationsfonde

Højeste obligationsafkast i 2009
Fond 2009* 2008
Nordea Invest Special Euro Hi-Yld Bd 91,43 -39,85
Sydinvest Virksomhedsobligationer Inc 75,99 -46,48
Sparinvest High Yield Value Bonds 75,31 -36,00
The Danish European High Yield Fund 68,48 -37,20
Nykredit Invest Eng Højrente Europa 51,36 -24,20
Laveste obligationsafkast i 2009
Fond 2009* 2008
Alternativ Inv Globale Garanti Inv A -5,38 -6,54
Etik Invest DK Obligationer, Vælger 2,62 4,92
EgnsINVEST Lange obligationer 3,66 7,23
EgnsINVEST obligationer 3,78 5,82
Nykredit Invest Lange obligationer 3,92 6,00

*Afkast frem til 21-12-2009

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser