Udenlandske fonde er stadig lukket ude

ansielle instrumenter til afdækning.

Ændringen åbner imidlertid ikke op for de udenlandske fonde, da der fortsat eksisterer en anden betydelig barriere. De udenlandske fonde skal nemlig stadig lave en særskilt skattemæssig rapportering til de danske skattemyndigheder på baggrund af de specielle danske skatteregler. Det er en omstændelig og omkostningstung proces, specielt for en større udenlandsk investeringsforening med mange forskellige fonde. For udenlandske foreninger er ændringen af 25 procents reglen således uden betydning i praksis, idet foreningerne sjældent er kommet så vidt i deres planer med det danske marked, at 25 procents reglen overhovedet har været overvejet – her har kravet om den skattemæssige rapportering efter danske regler allerede sat en effektiv stopklods for udlandet og vil gøre det fremover medmindre reglerne bliver ændret markant.

Isoleret set er det positivt at 25 procents reglen er blevet gjort mere fleksibel, det har længe været efterlyst, men uden, som minimum en lempelse af den skattemæssige rapportering gavner den ikke. Der er desværre en risiko for at de danske skattemyndigheder afværger den latente sag ved EF Domstolen mod Danmark efter ændringen, skønt den har minimal betydning i praksis.

De eneste der synes at drage nytte af de nye regler er norske Skagen, der som første og eneste har skiftet skattemæssig status og det giver desværre de danske skattemyndigheder et urimeligt argument om at de danske regler ikke længere er diskriminerende. Skagen er dog snarere undtagelsen der bekræfter reglen. Foreningen har som den eneste udenlandske forening accepteret den danske rapporteringsmodel for år tilbage og har allerede investeret ressourcer i at kunne rapportere til de danske skattemyndigheder. Det er derfor helt naturligt at Skagen har armene i vejret over ændring af 25 procents reglen, da det var den sidste hindring for at kunne skifte skattemæssig status. Men i forhold til de øvrige udenlandske foreninger er situationen imidlertid uændret.

Skattekommissionens udspil lægger op til en sænkning af marginalskatten, hvilket alene reducerer forskellen i beskatning mellem kapitalindkomst og aktieindkomst. I stedet for at benytte muligheden for samtidig at arbejde mod en ensartet beskatning af aktie- og kapitalindkomst, så har kommissionen ligeledes lagt op til at skatten på aktieindkomst sænkes. Dermed forankres den forskelligartede beskatning af aktie- og kapitalindkomst, skønt netop forskelligheden er hele årsagen til at man i dag ikke kan investere i udenlandske fonde for frie midler.

Udsigten til en lavere marginalskat er en enestående mulighed for politikerne, til at indføre ensartet beskatning af aktie- og kapitalindkomst. Der kommer nok ikke et mere opportunt tidspunkt, så chancen bør gribes nu. En ensartet beskatning af aktie- og kapitalindkomst vil give private muligheder for frit at købe udenlandske fonde, herunder de omkostningseffektive ETF indeksfonde, som vinder hastigt frem i udlandet. Konkurrencen på forvaltede investeringer vil blive stimuleret og investorer og rådgivere kan fokusere på at sammensætte de bedste porteføljer uden at skulle tage overdrevne skattemæssige hensyn. Investorerne vil ligeledes kunne få adgang til valutasikrede fonde og meget mere.

Der vil også kunne luges ud blandt de mange ensartede fonde, som er sat i verden for netop at tilgodese investorer med forskellige skattemæssige situationer, og det vil samtidig sætte en effektiv stopper for den mulige sag mod Danmark ved EF-Domstolen. Man behøver blot at se over Øresund for at finde et land, der har valgt at beskatte afkast med samme sats, hvad enten det kommer fra aktier eller obligationer. Investeringskulturen i Sverige er ligeledes langt stærkere end i Danmark og en af grundene er ganske givet på grund af de enklere skatteregler.

Med undtagelse af norske Skagen Fondene, som allerede for længst har accepteret den danske rapporteringsmodel og dermed nu udbyder fondene til danske frie midler, så er reaktionen fra andre udenlandske foreninger - klar og enstemmig - Der kommer ikke flere udenlandske fonde til investorerne som konsekvens af de nye regler.

”Ændringen af 25 procents reglen vil ikke få betydning i praksis, da den skattemæssige rapportering fortsat er en uforholdsmæssig stor hindring, når man tager det begrænsede markedspotentiale i betragtning. Jeg synes det er ærgerligt for Danmark og for menig mand og jeg er bange for at man kan finde på at bruge det er som en undskyldning for at have rettet ind i forhold til EU Kommissionen”, siger Lars K. Jelgren, fra Schroders kontor i København.

Amerikanske T. Rowe Price har ligeledes haft kontor i København i mange år, men udbyder på grund af de danske skatteregler kun deres fonde til institutionelle kunder. ”De nye regler gør det marginalt nemmere, men det er slet ikke der skoen trykker”, siger Peter Preisler direktør for Europe, Mellemøsten og Afrika i T. Rowe Price og fortsætter, ”det danske marked er i sig selv for småt til at retfærdiggøre en særskilt rapportering efter de danske regler. Man får ikke fordel af stordriften i foreningen, hvis man skal tilpasse produkterne til lokale forhold og derfor får den lille ændring i reglerne heller ikke praktisk betydning for udbuddet af udenlandske fonde i Danmark”, slutter han.

Skattekonsulent Kjeld Bergenfelt fra Deloitte ser heller ikke nye muligheder som konsekvens af de ændrede regler. ”Med ændringen af 25 procents reglen er en lille teknisk hindring fjernet, men det får ikke nogen praktisk betydning så længe de egentlige hindringer, nemlig kravet om den daglige overholdelse af 25 procents reglen og de komplicerede udlodningsopgørelser, forbliver uændret”. Han konkluderer at der heller ikke bliver trængsel ved grænsen i denne omgang.

Allan Pelvang, administrerende direktør for Fidelity Internationals Global hovedsæde og Skat, savner afgørende ændringer. ”Det er et skridt i den rigtige retning, men desværre langt fra nok til at ændre på vores opfattelse af Danmark som et stærkt protektionistisk marked indenfor fondsområdet”, siger Allan Pelvang. ” Vi håber fortsat på EF-Domstolens hjælp til at få lempet de danske regler yderligere - specielt med hensyn til kravet om at skulle anvende danske skatteregler til at opfylde rapporteringskravene, samt manglen på fleksibilitet i relation til 25 procents kravet - således at alle udenlandske fonde kan konkurrere på lige fod med de danske fonde.”