Vi oplever i øjeblikket af og til problemer med registrering af brugere. Vi sætter pris på din tålmodighed, mens vi undersøger sagen.

De billige obligationer er blevet dyre igen

Markedsudviklingen for obligationer med høj risiko viser, hvor svært det er at ramme vendinger. Mange troede, at markedet vendte for et år siden. Men nu er vi tilbage på samme niveau.

Las Olsen 15/05/2006
Facebook Twitter LinkedIn

For et år siden var der mange, der mente, at festen var forbi. Gennem flere år havde en af de mest givtige investeringer i verden været obligationer udstedt af stater og virksomheder med lav kreditværdighed. Men nu kom der meldinger om alvorlige økonomiske problemer hos storudstederne General Motors og Ford, og det kunne være startskuddet til, at tingene blev mere normale igen – altså, at kreditobligationerne skulle til at falde i kurs.

Sådan gik det ikke. Over det sidste år har de fonde i Europa, der satser på obligationer med tvivlsom kreditværdighed, leveret et afkast på 8,8 procent. Et meget respektabelt resultat for obligationsinvesteringer.

Især i betragtning af, at de rene statsobligations-investorer faktisk tabte 0,8 procent i samme periode i gennemsnit.


Nye markeder i medvind

Endnu bedre er det gået de fonde, der satser på obligationer fra såkaldte nye markeder – den pæne måde at sige lande og stater, som investorerne ikke er helt sikre på vil betale deres lån tilbage. De har i gennemsnit givet et afkast på 11,1 procent det seneste år.

Vel at mærke efter, at de have klaret sig forrygende i årene forud også. Over fem år har Morningstar-kategorien ’Nye Markeder – Obligationer’ givet et afkast på 43,9 procent. Tre danske special-investeringsforeninger har været med hele vejen, og en af dem – Sydinvest HøjrenteLande – har præsteret et afkast på hele 112,4 procent over de fem år.


Voldsom udvikling

Netop den meget stærke stigning i kurserne i årene forud var stærkt medvirkende til, at så mange kapitalforvaltere regnede med, at nu skulle tingene snart gå den anden vej. Og udviklingen havde da også været overvældende.

I efteråret 1998 måtte den russiske stat således finde sig i en effektiv rente på sine statsobligationer, der var 70 procentpoint højere end tilsvarende amerikanske statsobligationer – selv om begge papirer var udstedt i dollar. Fem år senere var den russiske merrente faldet til 2,5 procentpoint.


Merrente skrumper

Udviklingen i russiske obligationer er et ekstremt eksempel på et generelt fænomen. Obligationer udstedt af folk med begrænset kreditværdighed vil altid skulle give en højere effektiv rente end for eksempel danske statsobligationer. Det er derfor, de risikable obligationer ofte kaldes højrente-obligationer.

Hvor stor ekstrarenten er, afhænger af hvor dårlig kreditværdighed, udstederen har. Men den afhænger også af markedsstemningen. Nogle gange er investorerne bare mere villige til at acceptere risiko end andre.

Risikovilligheden så ud til at være helt i top for et år siden. Den gennemsnitlige ekstrarente for selskaber med dårlig kreditværdighed var på tre år faldet fra over 11 til under tre procent. Når den effektive rente falder, stiger kurserne på obligationerne, og det er forklaringen på de enorme afkast i perioden.

Så kom der dårlige nyheder om General Motors og Ford – verdens næststørste og tredjestørste udstedere af virksomhedsobligationer. Mange investorer trak følehornene til sig og mente, at nu skulle markedet til at gå den modsatte vej.

De investorer gik altså glip af noget, for nu er renteforskellene tilbage på stort set samme niveau som i foråret 2005. Det er derfor, der har været så pæne afkast over det sidste år.


Er bunden nået?

Men der er ikke så meget at sige til, at mange fik kolde fødder og bange anelser, da de dårlige nyheder om de amerikanske bilgiganter skabte usikkerhed. Der er gode grunde til at tro, at niveauet for risiko-renten var uholdbart lavt for et år siden. Og dermed også nu.

Ikke mindst er de fleste af verdens nationalbanker i færd med at sætte renten op. Og tider med stigende rente er typisk tider med faldende risikovillighed.

Og det kan gå meget hurtigt ned ad bakke for investeringer, der er afhængige af markedets risikovillighed. Se bare på, hvordan det er gået for investorer i islandske obligationer i år.

Fonden TEMA Kapital Islandske Obligationer har tabt 16,2 procent siden nytår. Og det endda selv om de islandske obligationer, den har investeret i, er gode og sikre papirer. Men kurserne på dem og på den islandske krone, de er udstedt i, er styrtdykket. Mange investorer har tilsyneladende bare mistet appetitten på baggrund af nogle nye analyser. Når det kan ske for Island, hvordan kan det så ikke gå for udviklingslande?

På den anden side er der også argumenter for, at de risikable obligationer godt kan holde kursen. Kreditanalytiker Jakob Due fra investeringsbanken J.P. Morgan peger på, at der faktisk er gode grunde til, at ekstra-renten er kommet ned. Ikke mindst, at den bomstærke verdensøkonomi har betydet, at langt færre virksomheder går i betalingsstandsning.

Hvad skal man så gøre som investor? Har man allerede været med på højrente-bølgen og tjent godt, er det værd at huske, at man i hvert fald ikke bliver fattigere af at tage profitten hjem. Har man ingen eksponering over for højrenteobligationer, må man overveje, om ikke ens portefølje er for snæver. Men omvendt bør man nok i hvert fald ikke overvægte den slags obligationer, som markedet ser ud i dag.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Las Olsen  Las Olsen

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings