Valget at de ”rigtige” fonde har stor betydning for porteføljens afkast. Skønt alle fonde har professionelle managere til at drive dem, er der stor forskel på afkastet blandt sammenlignelige fonde i samme Morningstar Kategori™.
Det er med andre ord ikke lige meget, hvilke fonde der vælges inden for de enkelte Morningstar Kategorier™ og man bør ikke købe en tilfældig fond inden for en kategori i troen på at den kan være ligeså god som alle de andre. Det er nemlig ikke tilfældet.
I dag ejer flere end 600.000 danskere fonde, enten for frie midler eller gennem de stadig mere udbredte Unitlink ordninger, hvor man selv investerer pensionen i fonde. Antallet af danske fonde er også støt stigende og tæller i dag knap 400 forskellige fonde. Herudover findes små 200 udenlandske fonde, som primært er tilgængelige via pensionsordninger.
Det har derfor aldrig været vigtigere for danske investorer, at bruge mere tid på at finde og udvælge de bedste fonde til porteføljen.
Stor forskel
Konkrete beregninger på Morningstars ti modelporteføljer, viser at der i 2004 var en gennemsnitlig forskel på 9,74 pct. i afkastet mellem porteføljerne med de bedst og dårligst ratede fonde.
Resultatet er ganske bemærkelsesværdigt. Som det kan ses af figuren er der en betydelig forskel i de enkelte modelporteføljers årlige afkast. Selv for porteføljer, som overvejende består af obligationsfonde (til venstre i figuren) er forskellen i afkastet fra porteføljen med de dårligst ratede fonde til porteføljen med de bedst ratede fonde på over fem pct. på et år.
Forstør ved at klikke på figuren
Så selv med en meget konservativ portefølje som M1 i figuren kan der hentes et betydeligt merafkast ved at finde de bedste fonde indenfor hver kategori. I takt med at aktieandelen øges i porteføljen bliver forskellene endnu større.
Fondene er udvalgt på baggrund af den gennemsnitlige rating i 2004 og er derfor udelukkende en illustration af hvor stor forskel der kan være i afkastet mellem ens porteføljer med henholdsvis top og bund ratede fonde.
Nedenfor er modelportefølje M5 vist. Det ses hvordan henholdsvis aktie- og obligationsfonde er fordelt på forskellige kategorier. Eksempelvis var der i kategorien ’Globale Large Cap – Aktier’ en forskel på hele 18,25 pct. i afkastet mellem den bedst og dårligst ratede fond i 2004. Faktisk gav den dårligst ratede fonde et negativt afkast, mens den bedst leverede et pænt plus. Den samlede forskel på denne modelportefølje var på 9,30 pct. på blot et år.
Forstør ved at klikke på figuren
De beskrevne forskelle er fra dårligst til bedst. Det er nok de færrest, som har fyldt hele porteføljen op med de værst tænkelige fonde, men det er meget sandsynligt at en gennemsnitlig investor vil have både gode og dårlige fonde og dermed vil der være plads til forbedring af afkastet.
Se blot figuren igen. Den midterste graf udgør afkastet for kategoriens gennemsnit og alligevel kan der for hver enkelt modelportefølje opnås et merafkast ved at finde de bedste fonde, illustreret ved afstanden mellem grafen for kategorien og grafen for top ratede fonde.
Brug mere tid
At finde frem til de bedste fonde er en svær disciplin, men som det kan ses af beregningerne og figuren her på siden, er det ikke ligegyldigt hvilke fonde man investerer opsparingen i. Det kan betale sig at bruge mere tid på at finde de bedste fonde til porteføljen og samtidig undgå de dårligste.
Der er rigeligt med informationer tilgængelige for de, som vil tage mere oplyste investeringsbeslutninger. Et godt sted at starte er kurslisterne bagerst i morgenaviserne. Her er fondene sorteret i Morningstar Kategorier, så man let kan finde relevante fonde i de forskellige investeringsmarkeder. Ud for hver fond er der ratings, samt udvalgte nøgletal, som tre års afkast og standardafvigelse, udbyttebetaling, børsstatus m.fl.
Vil man yderligere i dybden med fondene, er der flere informationer at finde på www.morningstar.dk. Her er det muligt at lave ranglister på baggrund af en stor mængde afkasts- og risikotal. Det er endvidere informationer om investeringsstrategi, mulighed for at lave forskellige porteføljer og følge disse over tid, ligesom det er muligt at se en hel porteføljes, eller enkelt fonds, fordeling på geografiske områder og sektorer. For den semi-professionelle private investor findes også analytiske nøgletal som sharpe ratio, R2, alpha mv.
Det centrale er at informationerne er tilgængelige for alle og det kan betale sig at bruge dem. Ved at bruge lidt mere tid, og søge de rette informationer og aktivt gøre brug af de værktøjer der stilles til rådighed, er der større chance for at øge det årlige afkast fremover.
Metode for beregningerne
Hver enkelt portefølje består af en række relevante aktie og obligations kategorier. De bedste og dårligste fonde inden for hver kategori er udvalgt på baggrund af den gennemsnitlige Morningstar Rating™ i 2004. Der er kun indsat én fond for hver kategori. Afkastet er fra kalender året 2004. Beregningerne er ikke et udtryk for ratingens evne til at spå om fremtiden, men skal udelukkende betragtes, som en illustration af hvor stor forskel der er i det årlige afkast hvis porteføljen sammensættes af henholdsvis gode og dårlige fonde.
.jpg)
