Aktivt ejerskab

Hver måned spørger Morningstar et bredt udsnit af de europæiske porteføljemanagere om deres holdninger til aktuelle emner – i seneste undersøgelse var emnet aktivt ejerskab.

Karsten Henriksen 01/04/2005
Facebook Twitter LinkedIn

I seneste European Fund Trends har Morningstar spurgt 45 europæiske porteføljemanagere hvorvidt fondsselskaberne bør indtage en aktiv rolle i ledelsen af de selskaber der investeres i.

Bør porteføljemanagere blot være investorer i selskaber og dermed købe og sælge aktier på baggrund af grundig analyse af selskaberne, eller bør de også gå aktivt ind i ledelsen af selskaberne og gennem aktivt ejerskab øge værdien af deres investeringer.

De europæiske porteføljemanagere er delt i to lejere, når det kommer til spørgsmålet om aktivt ejerskab af selskaber. Der er 36 pct. af de adspurgte som er imod aktivt ejerskab, mens hele 64 pct. går ind for i nogen grad at involvere sig i ledelsens dispositioner.

Den ene gruppe er tilhængere af, at fondsselskaberne skal holde styr på deres investeringer, mens virksomhedsledere skal lede selskaber. Det er to forskellige øvelser og holdningen er, at det ikke nytter at blande ansvaret sammen.

Den anden gruppe argumenterer derimod for, at aktionærerne vælger direktører til at lede selskaber, mens det er fondsselskabernes opgave at udfordre direktørerne til at involvere sige mere konstruktivt, når dette er nødvendigt.

Blandt de to tredjedele af managerne som går ind for aktivt ejerskab er det dog langt hovedparten der mener at dette kun bør ske i moderat grad.

Sammenlignet med undersøgelsen sidste år, er god selskabs ledelse eller Corporate Governance, som det betegnes i debatten, fortsat et vigtigt emne for de europæiske porteføljemanagere. Kun 36 pct. af managerne mener at fondsselskaberne ikke skal spille en aktiv rolle i ledelsen af de selskaber der investeres i. For et år siden var tallet 39 pct.

Hele 61 pct. vil være mere aktive til selskabernes årlige generalforsamlinger, mens 71 pct. vil bruge flere ressourcer det kommende år på Corporate Governance relaterede emner.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser