Værdien i rating

Private investorer ståri den sammenhæng ofte uden de fornødne forudsætninger, tiden eller de informationer, som skal til for at træffe de vigtige valg. Men med Morningstar Rating™ har de private investorer et særdeles stærkt værktøj, der kan anvendes til at skabe overblik over et stort udbud, og til på kort tid – et øjeblik faktisk – at danne sig et indtryk af, hvordan en fond har klaret sig.

Morningstar Rating™ baserer sig på fondenes præstationer over de seneste tre år. Ratingen inddrager selvfølgelig afkastet, men også risikoen OG omkostningerne, og sammenstiller disse tre af de allervigtigste informationer om fonde i et samlet og letforståeligt udtryk – de røde stjerner.

Samtidig foregår ratingen i Morningstar Kategorierne™. Der er omkring 90 af slagsen. Kategorierne består af relativt ensartede fonde, og det betyder, at Morningstar Rating™ gennemføres som en konkurrence blandt fonde, som i virkeligheden er sat til at gøre det samme. På den måde ser man, hvem har været bedst til den enkelte disciplin – eksempelvis investering i IT-aktier, i latinamerikanske aktier eller i globale Large Cap aktier.

Ratingen er også europæisk, så konkurrencen for de danske fonde er altså hårdere, end blot ved en intern dansk sammenligning, og fordi Morningstar bedømmer fondene hver måned, så er Morningstar Rating™ altid ”up-to-date” og har altså de seneste udviklinger med.

Mange diskuterer om rating kan bruges til noget, eller om rating kan spå om fremtiden?

En ting er dog sikker: Rating er ganske anvendeligt for private investorer. Rating skaber nemlig overblik, og uanset om den kan sige noget meningsfuldt om fremtiden eller ej, så er den et ”varefakta”, som fortæller, hvordan den enkelte fond har klaret sig. Og alt andet lige, så er det jo svært at komme med et argument for, at man skal købe et produkt, som hidtil ikke har levet op til forventningerne.

Man kan sammenligne med en fodboldkamp, hvor de højtbetalte stjerner fra Manchester United skal møde amatørerne fra Skjold. Det kan da godt være, at de spiller en god gang bold i Birkerød, og Skjold derfor overrasker, men alt andet lige, så har Manchester United med sine stjernespillere og sine resultater absolut optjent favoritrollen. En klog spillefugl vil derfor sætte pengene på det engelske hold.

Men Morningstar Rating™ af de danske fonde har faktisk vist en klar tendens til, at fondene over tid fastholder det niveau i ratingen, som de oprindeligt havde.

Morningstar har bedømt de danske fonde i mere end tre år, og tallene viser, at de fonde, der i januar 2002 blev tildelt karakterer i dag oftest har en rating på samme niveau som dengang.

Det vil sige, at der i perioden, som omfatter seks års performance, har vist sig en tendens til, at fondene har fastholdt evnen – eller manglen på samme – til at skabe resultater.

Næsten 62 pct. af de fonde, som ved udgangen af januar 2002 var femstjernede, er her tre år senere stadig blandt de bedste med fire eller fem stjerner. På samme måde har de fonde, der dengang var firestjernede, for flertallets vedkommende fastholdt deres niveau, da 63 pct. af dem fortsat ligger i niveauet omkring og over gennemsnittet i Morningstar Rating™. Billedet er det samme, når man ser på fondene, som for tre år siden var gennemsnitlige eller endda under det generelle niveau.

En gang i mellem påstås det – typisk på baggrund af et statistisk materiale så tyk som en telefonbog og i esoteriske vendinger, at det fremadrettet er ligegyldigt, hvilken fond, man vælger at placere sine penge i, fordi man alligevel ikke kan spå om dens fremtidige performance.

Men at det er vigtigt at vælge den rigtige fond illustreres af de beregninger, Morningstar har gjort på sine ti modelporteføljer.

Afkastene for hver modelportefølje er beregnet i fire forskellige scenarier. For de relevante benchmark-indeks, for Morningstar Kategoriernes™gennemsnit, og så for de bedst ratede og de dårligst ratede fonde.

Beregningerne viser, at modelporteføljerne med fondene med den bedste rating i 2004 leverede langt bedre afkast end de ringest bedømte fonde i ratingen. Samtidig var fondene med flest røde stjerner bedre end bechmark-indeksene og end kategoriernes gennemsnit.

Mest tydeligt er det for de mere risikable porteføljer med størst aktievægt. Eksempelvis kan man finde en forskel på op mod 12 pct.point på det ene år ved at vælge porteføljen med de højtratede fonde frem for den med fondene med færrest stjerner. Sammenligningen mellem de bedst bedømte fonde og et gennemsnit af fonde viser, at de bedst fonde i 2004 leverede afkast i modelporteføljerne, som var mellem 3,5 og 7 pct. point højere.

I forhold til gennemsnittet gav modelporteføljerne med de ringeste fonde op til 6,5 pct.point mindre i afkast.

Det er værd at bemærke, at de bedste og de ringeste fonde i ratingen er valgt ud på baggrund af deres gennemsnitlige rating – altså i den risiko- og omkostningsjusterede bedømmelse af fondenes præstationer over tre år. Det er altså ikke fondene med de bedste afkast i netop 2004, som er valgt ud. Havde det være tilfældet, ville forskellene have været endnu mere ekstreme.

Tallene her kan ikke ses som videnskabelige beregninger, men op til 7 pct. mere i afkast for de bedste fonde eller hele 6,5 pct. mindre i afkast for de ringeste på et år – i forhold til gennemsnittet – er til at tage og føle på. Det understreger altså det vigtige i at vælge rigtigt, og enhver hjælp til at komme tættere på den rigtige beslutning er derfor vigtig at tage med.

Derfor er Morningstar Rating™ et godt sted at starte, når man skal undersøge fondene i et investeringsunivers. Med ratingen kan man nemlig hurtigt skabe et overblik og skille fårene fra bukkene, inden man begiver sig i lag med en mere dybdegående analyse og udvælgelse.