Den amerikanske økonomi voksede med 2,4 pct. i andet kvartal, hvilket var en del mere end forventet af økonomerne. Samtidig var det en fremgang fra vækstraten på 1,4 pct. i første kvartal. En stigning i militærudgifterne var dog en stor årsag til fremgangen.
Samtidig var analytikerne positivt overraskede over, at produktiviteten steg i USA med 5,7 pct. på årlig basis i andet kvartal.
Væksten ikke-fremstillingssektoren skød også opad i juli. En rapport fra Institute for Supply management viste, at forretningsaktiviteten var på sit højeste siden målingens start i juli 1997. Indikatoren viste 65,1 pct. mod 60,6 pct. i juni, og et niveau over 50 pct. indikerer, at økonomien er i vækst.
Tegnene på det økonomiske opsving varierede dog i USA.
-Distriktsrapporterne indikerer, at økonomien har haft beskeden vækst de seneste uger med en ubalanceret fremgang henover sektorerne, hed det ifølge centralbankens seneste Beige Book, en anekdotisk samling af økonomiske data fra de 12 regioner under centralbanken.
Centralbanken, FED, der sænkede sin rente til 1 pct. i juni, indikerede senest, at den er parat til yderligere rentesænkninger om nødvendigt.
-FED er parat til en højst fleksibel pengepolitik, så længe det er nødvendigt for at fremme tilfredsstillende økonomiske forhold, sagde Alan Greenspan, bankens chef i en tale til Kongressen.
Obligationer ramt
Greenspans vilje til at holde renten lav i den nære fremtid ramte obligationsmarkederne í USA, og sendte kurserne nedad, mens den effektive rente steg fra de rekordlave niveauer. Samtidig har den amerikanske stat startet et program af større obligationsudstedelser for at finansiere det stigende statslige underskud, der for nyligt blev anslået til at blive på 455 mia. dollar i 2003. Det ventes at sende kurserne endnu længere ned.
De toneangivende aktieindeks var stort set uændret i juli. S&P 500 steg knap 0,5 pct. fra starten af måneden og frem til den 10. august. Nasdaq steg lidt mere end 1 pct. i samme periode.
Samtidig gav målingerne af forbrugertilliden blandede signaler. I en undersøgelse fra University of Michigan steg tilliden marginalt fra 89,7 i juni til 90,9 i juli, men en måling fra the Conference Board viste et fald fra 83,5 til 76,6. Samtidig forværredes udsigterne for arbejdsmarkedet.
De forskellige og noget blandede tegn fra økonomien har fået forskellige kommentarer med på vejen fra analytikerne. De fleste er dog enige om, at pengepolitikken og finanspolitikken er en støtte for økonomien. Nøglespørgsmålet er alligevel, om væksten kan fastholdes.
Problembørn
Få investeringer fra erhvervslivets side og høj arbejdsløshed er de to største bekymringer. Alan Greenspan berørte begge emner i sin tale til Kongressen ved at fremhæve virksomhedernes tilbageholdenhed over for at fokusere på fremtidig vækst frem for den nuværende fokus på reduktion af gælden.
-Der er endnu ringe bevis for, at virksomhedernes topchefer har større villighed til at øge investeringerne på trods af det positive finansielle klima, sagde han.
USA’s stigende arbejdsløshed er tillige en bekymring, da økonomerne frygter, at man vil se et jobløst opsving. Arbejdsløsheden nåede sit højeste i ni år i juni på 6,4 pct. og faldt blot en anelse i juli.
Forbruget, der har været stabilt og solidt de senere år, vil ikke fortsætte for evigt i samme tempo. De stigende renter har allerede ramt realkreditmarkedet, og derfor må erhvervslivet i form af øgede investeringer snart træde til, hvis opsvinget skal fastholdes.
Denne kommentar er skrevet af Phoebe Davison, der er analytiker hos Morningstar i London.
