Krig øger uroen

Børserne i Europa svingede kraftigt i marts og gennem april. Gennem marts faldt de europæiske markeder mere end de globale aktier

Facebook Twitter LinkedIn

Efter en kraftig tilbagegang i de europæiske aktier frem til den 12. marts, hentede børserne noget af det tabte ind igen, da invasionen af Irak startede. I slutningen af marts så krigen dog ud til at trække ud, og det betød nye kursfald, mens billedet atter er vendt i starten af april.

I marts bakkede MSCI Europa mere end MSCI Verden, blandt andet på grund af en svag udvikling i Euroland. Værst gik det udover Italien, Frankrig og Tyskland, og den udvikling gælder for hele 2003. da de globale aktier er faldet med 1,7 pct., mens de europæiske har tabt 4,1 pct.

De mange udsving har været styret af krigsudviklingen i Irak. Når krigen har set ud til at få en hurtig afslutning er oliepriserne faldet, mens dollaren er blevet styrket. Det gavner de fleste selskaber i Europa, direkte eller indirekte. Når krigslykken for koalitionens styrker så ud til at vende eller trække ud, var billedet det omvendte.


Fremtidstro

I slutningen af marts kom nyhederne fra slagmarken, som tydede på, at krigen ville trække ud. Det forværrede fremtidstroen hos investorer og forbrugerne. Det billede ser dog nu ud til at være vendt, og derfor er aktierne steget pænt i starten af april.

Der er dog andre årsager til bekymring i Europa. Det ser nu ud til at være sikkert, at Frankrig og Tyskland begge kommer til at overskride Stabilitetspagtens grænse om et budgetunderskud på maksimalt 3 pct. af BNP. Både Frankrig og Tyskland er ramt af stagnerende vækst og søger at skubbe gang i økonomierne med finanspolitiske lempelser.

Mange investorer håber, at ECB vil sænke sine renter for at stimulere den økonomiske vækst. Andre vurderer derimod, at ECB vil vente til effekterne af krigen i Mellemøsten er mere tydelige, inden en eventuel beslutning bliver taget.

Valutakurserne har også indflydelse. Dollarens svækkelse i 2002 slår nu igennem i de europæiske selskabers indtjening, især de selskaber med stor eksport ud af EU. Fra slutningen af februar og frem til slutningen af marts var dollaren dog uforandret - men med svingninger i perioden i mellem - i forhold til euroen, og dollaren er i starten af april blevet styrket af nyhederne fra krigen.


Lave forventninger

Samlet set er den økonomiske udvikling i Europa svag. Jo længere krigen bliver, jo mere skade vil den gøre på den i forvejen haltende økonomi. I marts blev brancher som bil-salg, turisme, transport og forsikring påvirket negativt.

Den Internationale Valutafond (IMF), der i en nylig rapport beskrev fare for den globale, finansielle stabilitet, hvis krigen trækker ud, bekræfter i sin seneste BNP-prognose den frygt. Væksten i Euroland ventes blot at blive på 1,1 pct. i år, mens den i Tyskland og Frankrig spås blive under 1 pct.

Trods dette er de europæiske aktiemarkeder et godt alternativ for investorerne. Aktierne er lavere vurderet end i eksempelvis USA, og de lave forventninger giver en større chance for positive overraskelser.

Denne kommentar er skrevet af Maria Grazia Briganti, der er analytiker hos Morningstar i Italien.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Maria Grazia Briganti  She has been editor & analyst of Morningstar Italy                                                             

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser